|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
CARSTEN STAGE
Fyns Amtskreds
Fdt i 1980 i Bramming. Studerer Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet. Medlem af hovedbestyrelsen i MPU og MP. | |
|
Hvorfor et nyt parti? Man hrer det ofte: Friheden er under pres som aldrig fr. For ikke s lnge siden kunne man endda lse det i en rkke europiske statslederes brev til offentligheden: Det egentlige bnd, som forener USA og Europa, er de vrdier, vi str sammen om: demokrati, individuel frihed, menneskerettigheder og retssikkerhed. Disse vrdier frtes over Atlanten af de mennesker, der sejlede fra Europa for at hjlpe med at skabe USA. Vrdierne er i dag mere truet end nogensinde (30.01.03). Og det er da sdan set ogs rigtigt, at vrdier som individuel frihed og menneskerettigheder er mere truede i Danmark end lnge. Det er dog for mig at se ikke pga. andre udefra kommende vrdists gede indflydelse, men snarere et resultat af dette skaldt frie lands velvillighed til selv at g p kompromis med de ellers s fremhvede vrdier. Frihedsbegrebet har p sin vis mistet sit indhold i Danmark, fordi det her konstant bruges til at legitimere angreb (som eksempelvis 24-rsreglen), der reelt medfrer en indskrnkelse af individets autonomi. Kampen for friheden handler alts ikke lngere om sikringen af ethvert menneskes ret til selv at definere sin egen livsfrelse, men fungerer mest af alt som en snver bekendelse til visse rationalistiske, vestlige og kapitalistiske vrdier. At vre fri er eksempelvis blevet uforeneligt med at g med trklde eller i det hele taget selvstndigt og lidenskabeligt at tilslutte sig en religion. Nr sdan en omvending kan ske, er frihedsforkmperen blevet en ulv i freklder, fordi vedkommende ikke uselvisk kmper for menneskets fundamentale ret til at styre sit eget liv, uanset hvilken udformning det mtte f, men i stedet bruger alle sine krfter p at modarbejde udvalgte menneskers mde at leve og tnke p. For de fleste danske politikere er kampen for friheden ganske simpelt blevet synonym med retten til at diskriminere visse tanker, fordi man paradoksalt nok ikke synes, de er frie nok til selv at vlge. Dermed glder friheden desvrre kun dem, danskerne kan forst og ikke dem, der i dagens aggressive og etnocentriske kultur har brug for at blive beskyttet af en egentlig og pluralistisk frihedstnkning. Af den grund er Minoritetspartiet uhyre tiltrngt p den politiske arena, netop fordi det kan optrde som et talerr for de marginaliserede grupper, som ingen andre partier i Danmark benbart interesserer sig for. Personligt har jeg altid tnkt mig som en naturlig del af den traditionelle venstreflj, men desvrre uden nogensinde at fle mig bare tilnrmelsesvist godt reprsenteret. Dette problem vil enhver, som deler venstrefljens umiddelbare sociale bevidsthed uden at vre socialist, nok lbe ind i. Minoritetspartiet er et svar p dette dilemma ved at tilbyde sig som et humanistisk ikke-socialistisk alternativ p stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg. Men hvad betyder det, at Minoritetspartiet er humanistisk? For mig er humanismen frst og fremmest ikke en ideologi eller en teori, men snarere en strben mod en stadig strre forstelse af ethvert individ p dets egne prmisser. Derfor er Minoritetspartiet heller ikke et interesseparti i traditionel forstand, men snarere et parti, der vil kmpe for ethvert menneskes ret til at agere i samfundet p lige vilkr med alle andre uanset sociale, etniske eller seksuelle tilhrsforhold. Gennem den politiske historie har der vret et utal af foreninger og partier, der har kmpet for en bestemt gruppes rettigheder, eksempelvis kapitalejerens eller arbejderens. Senere udvikledes et hav af fagforeninger og mere eller mindre indflydelsesrige interesseorganisationer, som alle har haft det til flles, at de har vret en specifik gruppes organ. Derfor er danskerne vant til, at et parti taler nogens sag og derfor indirekte bekmper andres, alts at det bygges p en utopi, som det vil ptvinge bde tilhngere og modstandere. Af den grund har det vret s godt som utnkeligt, at de venstreorienterede eksempelvis skulle kunne deltage i et forsvar for de hjreorienteredes principielle ret til at ytre sig og forsamles, hvis denne blev antastet. Eller at sygeplejersken nedlagde arbejdet for at ppege problemer uden for hendes umiddelbare livshorisont. P den mde er det politiske tilhrsforhold udelukkende blevet et sprgsml om at finde det snvre fllesskab, hvor man vrdimssigt og konomisk hrer til. Denne tankegang er Minoritetspartiet et radikalt opgr med, fordi vi ikke tager udgangspunkt i en speciel gruppe, men snarere i et forsvar for menneskets ret til at agere og gre, som det vil, s lnge disse udfoldelser ikke trder p andres fundamentale ret til frit at skabe deres liv. Man kan sledes ikke favorisere danskeren p bekostning af den nytilkomne, ganske simpelt fordi det ikke er et vilkrligt fdested, men den enkeltes menneskelighed, som skal vre udgangspunktet for den behandling, samfundet tilbyder sine indbyggere. Minoritetspartiet handler alts ikke om min ret i forhold til din, men i stedet om vores flles ret til hver isr at gre, som vi vil. Dermed bliver det forskelligheden snarere end den sociale (udelukkende) lighed, der kommer til at drive det politiske arbejde. Mange danskere har nok umiddelbart fornemmelsen af at kunne agere nogenlunde frit. Iflge den gamle politiske logik betyder dette, at de skal finde deres sociale gruppes sttteforening og ellers forholde sig i ro. Og det gr de s. Dette har resulteret i et lobbyistisk interessesystem snarere end opbyggelsen af et reelt og retfrdigt samfund, hvor man kan leve ligevrdigt med andre, uanset hvilken social rolle man har. Minoritetspartiets tankegang er en anden. Hvis du ikke selv er i skudlinjen, skal du kmpe for den, der er det, ganske simpelt fordi denne reaktion er garanten for retssikkerhedens, menneskerettighedernes og frihedens besten. Danmark har alt for lnge vret styret af bevgelser med et snvert egoistisk ml, dvs. uden evne til at se samfundet som en helhed bestende af autonome individer med en ligevrdig ret til at blive hrt og eksistere. Af den grund er Minoritetspartiet ndvendigt som et visionrt bud p en ny og mere respektfuld relation mellem menneske og samfund. | |