|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
GUSTAV BUNZEL
rhus Amtskreds
Fdt i 1943. Efterlnner. Uddannet historiker, 1961-1978. Med til at grundlgge VS i 1967, udmeldt i 1969. Medstifter af SABAE (Sammenslutningen af bevidst arbejdssky elementer), 1977. Medlem af hovedbestyrelsen i LA (Landsorganisationen af Arbejdsledige) 2000. CDen Blues mod aktivering II sammen med musikeren Michael Perbll. |
|
|
Venlighedens politik At jeg kandiderer for Minoritetspartiet skyldes allerfrst noget, som MP ikke er. MP indgr ikke i den politiske spaltning venstre/hjre. En vrangforestilling, som har forvredet den politiske tnkning siden den indfrtes af journalister i Paris i december 1789. Det er meningslst at forklare et nysgerrigt barn, at man br vre venstreorienteret. Nr det er passende, er jeg reaktionr, konservativ eller progressiv. Radikal pragmatisk reformistisk og ekstremt demokratisk autoritr. Hvis man er imod centralisme, hvorfor da skabe flere centre ved at decentralisere ? Liberalisme for alle, arbejdsmarkedet br st til rdighed for borgerne, ikke omvendt. Tillid er godt, men undertiden er kontrol bedre. Revolutionr kun af ndvendighed. jeblikkets behov er ikke hurtige og voldsomme forandringer, men stabiliseret evolution. Loves hensigt br vre deres overholdelse, ikke muliggrelsen af straf. Civil ulydighed kan anvendes i forsvaret af retssamfundet. MP er ikke belastet af klunketidsideologier om arbejderklassen, det arbejdende folk, arbejderbevgelsen, proletariatet osv. Betragter man, hvad arbejdet historisk har frembragt, og sammenligner med, hvad menneskene og naturen kunne have frembragt, da gives der ikke megen grund til stolthed. Fremtidigt arbejde m kunne gennemfres p en sdan mde, at det ikke, som nu, udgr den alvorligste trussel mod klodens liv. Klodens hastigt voksende befolkning leverer stadigt flere arbejdstimer (for indevrende ca. 10.000 milliarder timer rligt), som truer med at lgge kloden de. Kravet m i al naivitet vre, at disse milliarder timer alle skal kunne give sand arbejdsglde gennem resultaternes brugbarhed for andre. MP aner ikke hvad socialisme er. Det er der heller ingen andre, der gr. Den sdvanlige definerende floskel om flles ejendomsret til produktionsmidlerne, er en selvmodsigende absurditet. Ejendomsret er netop en ret, som nogle har, og andre dermed ikke har, en sdan ret kan ikke gres flles for alle. Alle kan ikke have ret til at bruge alt, eller til at slge alt. Alle kan ikke have ejendomsret til alle penge. Den konomi, der helt uforberedt blev oprettet i Rusland efter revolutionen 1917, var en statskapitalisme. Kapital er penge, der tjener flere penge. Penge udstedes af staten. Hvis staten da eksproprierer kapitalerne, da skal staten alts tjene sine egne penge, som den kan bruge til at kbe, hvad den ejer i forvejen. Det var alts en srlig forvaltningsmde af kapitalismen, der brd sammen efter 1989. Statsliggrelsen af ejendomsretten til kapital, eller statskapitalisme, var ikke nogen farbar vej. De der endnu kalder sig socialister, har ikke andre forslag. MP er ikke et folkeparti. MP er et dansk parti. I Danmark bor 5,3 millioner mennesker, befolkningen. Strste delen heraf, over 90%, er danske statsborgere ved fdsel eller lov. Nogle danske statsborgere bor i andre lande. Nogle har fet statsborgerskab i andre lande, og er dermed ikke lngere danskere. Det danske folk udgres af disse statsborgere. Som fr stemmeret, nr de fylder 18. Som de kan benytte, hvis de bor i hjemlandet. Da alle skal holde landets love, m flest muligt have indflydelse p lovene, alts have stemmeret. Ordet parti betyder faktisk del af noget. Et politisk parti udskiller sig netop gennem srstandpunkter, heri ligger dets fornuft. Hvad er da et folkeparti ? Hvis flere indbyrdes uenige talere alle hvder at tale p alles eller folkets vegne, da er der noget galt. Eller er nogen del af folket mere folkeligt end anden ? Personligt foretrkker jeg borgerdyd frem for folkelighed. Borgerens fremmeste dyd m best i viljen til at udvikle borgeres evne til at omgs hinanden som borgere. Politikken br vre det felt, hvor borgere mdes i udsgt venlighed. Velfrdskapitalisme Da ingen har tilstrkkeligt udviklede forestillinger om noget alternativt samfund, der kan fremfres som aktuel politisk mlstning, m man undersge, hvorledes det eksisterende kunne forvaltes bedre. Den eksisterende konomiske orden er kapitalisme, hvilket ikke betyder, at alt i samfundet fungerer som kapital. Et kapitalistisk samfund kan ikke fungere, hvis alt gres til stat, og kan heller ikke fungere, hvis alt gres til kapital. Forenes kapital og stat, da oplses begge. Samfundet kan heller ikke gres til n stor husholdning. Samfundets konomi er organiseret som kapitaler (forretninger), stat og husholdninger. Den politiske og konomiske strben burde entydigt begunstige livsvilkrene i husholdningerne. I konomers hjerner forbruger husholdninger for at holde gang i beskftigelsen! I lrebgernes verden er menneskene kbende arbejdskraft, som kan vre arbejdsls. Efter 1945 udvikledes de skaldte velfrdsstater. Kapitalistiske samfund kan forvaltes p forskellige mder, som forskellige kan mene forskelligt om. Velfrdssamfund er ikke mindre kapitalistiske end andre samfund, snarere tvrtimod. Velfrdssamfundene udgr et hjere stadie i kapitalismens udvikling. Som man kunne kalde velfrdskapitalisme. Statskapitalismens sammenbrud og mafiosiske genprivatisering udlste en blge af primitiv neoliberalisme, hvor strre profitter hvdes at medfre strre investeringer, og dermed flere arbejdspladser eller flere lnkonti. Men kapitaler konkurrerer, som bekendt, nye investeringer udkonkurrerer gamle, arbejde med hjere produktivitet (mere stress) udkonkurrerer lavere. Mindskes arbejdslsheden, begynder lnninger at stige. Stigende lnninger begunstiger indfrelse af arbejdsbesparende teknologi, der enten medfrer mindsket arbejdstid, eller, ved konstant arbejdsstyrke, krver udvidet produktion. Kapitaler anstter og afskediger arbejdskraft ud fra beregninger af fremtidig profitabilitet. Kapitaler giver pengeindkomster, profitter og lnninger, men kapitalerne kan ikke garantere alle en sdan pengeindkomst. Det kan alts ikke overlades til kapitaler at garantere alle en pengeindkomst. Kapitalers profitter og lnninger kan beskattes. Den beskattende stat kan finansiere ln til offentligt ansatte. Staten skal kun anstte arbejdskraft for at udfre sine lovpligtige opgaver. Men hermed er der stadigt en del af befolkningen, som ikke er forsynet med en pengeindtgt. Staten kan finansiere garanteret pengeindkomst for alle. Staten har pligt og borgeren ret hertil. Her er liberalister og socialister enige om et synspunkt. Alle br tjene deres egne penge, eller arbejde til alle. Derfor anser man restgruppen, som hverken fr proftt eller ln for en undtagelse, der br fjernes. Selv om denne gruppe altid har udgjort en meget stor del af befolkningen. Vilkrene for de borgere, der ikke tjener nok til at leve af, m normaliseres. Alle kan komme i denne situation, hvis retsvilkr alts m normaliseres for alle. Retssamfund Velfrdssamfundet er frst og fremmest et retssamfund. Retssamfundet forudstter, at alle har mulighed for at leve et lovlydigt liv. At leve i et kapitalistisk samfund, hvor der ikke sker ret meget, uden at penge samtidigt skifter ejere, forudstter et mindsteml af pengeindkomst. Et retssamfund forudstter, at alle borgere tildeles en pengeindkomst, der er tilstrkkelig til at muliggre et lovlydigt liv. Denne grundindkomst kunne man benvne borgerln, med et udtryk, der kom ind i dansk sprogbrug efter 1978. Markedet alene kan ikke tildele alle en sdan grundpengeindkomst. Det kan markedet og den beskattende stat til sammen. Staten opretholder retten (eller omvendt). Men markedet forudstter markedets fred, hvor aftaler holdes, alts at nogen eller noget udenfor markedet kan frembringe markedets fred. En bevbnet retsudver, der forsynes med pengeindkomster gennem loven. Kun staten br kunne fngsle, alts lovligt sprre andre inde. I USA er mange fngsler privatiserede. I UK er man fulgt efter. Skal borgerne have frit fngselsvalg ? Hvis en fngselsejer idmmes fngselstraf, skal han da kunne vlge sit eget fngsel? Kan man blive fngslet hos sine konkurrenter/kreditorer/arbejdsgivere? Krav om privatisering, alts kapitalisering, er faktisk statsundergravende! Man kan ikke straffe sig ud af fattigdommens problemer. Man kan ikke opretholde et retssamfund uden at straffe. Men dette betyder ikke, at retssamfundet kan opretholdes gennem straf. Hvis den af retten udpegede magtudver ikke selv overholder retten, da kan magten ikke opretholde retten. Retten skal alts ogs frembringes af andet end magt og straf. Retten skal ogs frembringes gennem muliggrelsen af lovens overholdelse. Maskerede mnd i hurtige biler uden nummerplade der i natten nedskyder gadebrn med de mest avancerede maskinpistoler. Den beskattende stat kan muliggre, at alle kan tildeles en pengeindkomst, der muliggr et lovlydigt liv. Hvor berigelseskriminalitet ikke er en ndvendighed for at leve. Dette er grundforudstningen for, at alle, ogs de rige/ste, kan leve i et retssamfund. Hvor mange 100 millioner mennesker p kloden m tjene til livets opretholdelse i den kriminelle konomi? I 1920 fik en spidsborgerlig minoritet og et korrupt valgsystem i USA gennemtvunget et spiritusforbud. Hvad skulle snesevis millioner amerikanere, der drak alkohol gre? Hvad med de millioner, der levede af at slge alkohol? Spidsborgerne troede, at forbudet ville resultere i strre druelighed, der ville mindske kriminaliteten. Jo strkere spiritus er, desto lettere er den at smugle. Valgparoler Udtrykt i valgparoler kunne man foresl flgende: hjere profitter, hjere lnninger, hjere skatter, hjere overfrselsindkomster (som forudstning for) mindre kriminel konomi. Hvilke procentdele profitter, lnninger, skatter og overfrsler udgr af hinanden eller det hele, er vel egentligt uvsentligt. Man kan ikke bruge penge til noget som helst. Penge mler intet. Det vsentlige konomiske sprgsml er ikke pengenes bevgelser mellem konti, men, hvad anvendes arbejdstiden til, hvad sker der med kologien. Og hvorledes fordeles resultaterne. Hvilke muligheder frembringer dette for livet i husholdningerne? Der arbejdes alt for lang tid. Arbejdets kologi er katastrofal. Arbejdets psykologi er ekstremt fremmedgrende. Hvad arbejdet leverer til husholdningerne er yderst kritisabelt, men viser de faktiske og ubrugte muligheder. Menneskene m have mere tid til hinanden. Ikke blot til brnene, de syge, de gamle, men til hinanden. Ikke for at slappe af, men for at tage sig af menneskenes flles anliggender. Herunder ikke mindst politikken. Rent teknologisk kan menneskene lse alle problemer, og lidt til. Det er forstelsen af den politisk-konomiske forvaltning, der er katastrofalt mangelfuld. Hvilket ikke alene skyldes menneskenes drskab, men at opgaven, forvaltningen af 6 milliarders konomiske samspil i et pengesystem af mange valutaer, er srdeles vanskelig. Regeringen har overtaget en af sine spindoktorers slogan mest mulig milj for pengene. Her m den lille logiker protestere. Man kan forlange mest mulig rdvin for pengene. 6 flasker for 100 kr. Der er ganske vist forskel p rdvin. Men man kan ikke p en gang forlange mest mulig rdvin og mest mulig l for pengene. Man m ikke lgge bler og prer sammen. Med en tirigs regnekunst kan man erklre spindoktorens slogan for vs. Skjern s bugtninger er blevet genoprettet til en eller anden millionudgift for det offentlige. Rensningsanlg er bygget. Omrder er fredet, kollektiv trafik er blevet stttet osv., osv. Hvor har man fet mest milj? Sprgsmlet kan ganske enkelt ikke besvares. Man kan beslutte, hvad der skal gives hvor mange penge ud til, ikke at man fr mest muligt for dem. Der ikke enighed om, hvad mest muligt er, og der findes ikke noget objektivt ml for det. Forretningsmssige principper kan bruges i forretninger, hvor der skal tjenes penge, de kan ikke fremskaffe et bedre milj. I forretninger skal omkostninger mindskes for at ge profitten, hos det offentlige (eller husholdninger) skal udgifter frembringe den nskede situation. Regeringens kologipolitik er prangerdemagogi. Men hvad m eller skal miljpolitikken koste ? De offentlige miljpolitiske udgifter m ndvendigvis g til ln eller varekb. Nogle tjener alts p dem. Skulle man rense op efter de seneste rhundreders arbejde, da kunne dette bruge mange milliarder skattekroner, som ogs skal bruges til andet. Samme banalt fejlagtige kvantitetsideologi finder man hos den naive kologikritik. Kravet om skaldt nulvkst. konomisk kvantitet kan ikke mles med en mlestok, man kan tlle udgifter og indtgter i penge. Men penge mler ikke noget, de skifter ejere. kologiske forbedringer krver oftest forgede udgifter, alts en vkst heri. Skulle en kologisk produktion blive mere profitabel, da ville dette vel kun vre godt. Pengekonomisk vkst begunstiger bedre kologiske valg. Forbedret kologi betyder konomisk vkst. Kravet om nulvkst er nonsens. Men dette forhindrer ikke hin enkelte i at deltage i ubetvivlelige forbedringer af miljet. Selvflgeligt smider spadserende, cyklister, bil- og togkrende ikke bare affald fra sig, hvor de nu kommer forbi. Ogs, og isr, bilister br udvise borgerdyd. Bilister, der anbringer deres affald ulovligt br selvflgeligt straffes langt hrdere, og politiet m gre langt mere for denne sag. Globaliseret velfrdskapitalisme. Velfrdsimperialisme De flgende EU-positive synspunkter udgr et srstandpunkt i forhold til MPs program. I Minoritetspartiet findes selvflgeligt minoriteter. Et retssamfund kan forvaltes indenfor pgldende rets gyldighedsomrde, som historisk blev den almengjorte nationalstat. Mellem nationer hersker ikke ret, men magt. I retssamfund bestemmer retten, ikke magten, om retten er brudt. Sfremt retten kan afgre tvistigheder over landegrnser, da indgr pgldende nationer i en union, eller omvendt. Indgr alle nationer i en sdan union, da ophves behov for militr, eller militret vil forvandles til politi. De unionsdannende nationer vil organisere deres suvernitet overnationalt, hvilket ikke er en suvernitetsafgivelse, men en suvernitetsudvidelse. Retssamfundets suvernitet udvides. Imellem nationer kan demokratiet ikke bestemme. (Hvordan skulle Danmark indg en aftale med Kina, hvis aftalen skulle afgres af et stemmeflertal ?). Demokratiet kan kun bestemme over de, der indgr i samme system af valgkredse. Afstemninger i FN er ikke demokratiske. Sm nationer med 10% af klodens samlede befolkning udgr et flertal af nationer i FN. Skal Luxemburg, med et indbyggertal som Storrhus, kunne nedlgge veto mod, hvad 100millioner andre europere mtte nske? Uden tvivl har Luxemburg hidtil fet de strste fordele af medlemsskabet. (Jo frre stemmer, man skal kbe, desto mere kan man betale per stemme). Betyder demokrati folkestyre i betydningen, at et flertal af valgkredse, eller, at et flertal af vlgere br bestemme? Eller, at n valgkreds skal kunne nedlgge veto mod, hvad et flertal af valgkredse eller vlgere nsker? En forudstning for retssamfund i en pengekonomi er, at borgeren sikres tilstrkkelig pengeindkomst. Derfor br pengeenhedens kbekraft selvklart vre s stabil som muligt. Retssamfund undergraves af inflation, og forsvinder i hyperinflation, hvor staten ikke kan lnne sine ansatte, hvor staten kun kan regere som den strkeste bande. Kroner veksles til udenlandsk valuta, og omvendt. Vekselkurser varierer til fordel eller ulempe for debitorer eller kreditorer i pgldende valuta. Store variationer flytter milliardformuer. konomisk krigsfrelse, der kan medfre virkelig krig. Eller delggende spekulationer af gigantiske pengekapitaler, lovlige som kriminelle, fiktive som reelle, som cyberspace har gjort bevgelige p mikrosekunder. Hvis en pengeudstedende stat kun kan finansiere sine udgifter ved ny pengeudstedelse, vil disse penge ophre med at vre penge, og pgldende stat blive oplst. Og dermed retssamfundet, indtil dette genoprettes. 200 valutaudstedende nationer!!! Herunder mikrostater, hvor skattely er blevet ophjet til nationalstat!!! Velfrdssamfundet forudstter monetr stabilitet. Alts at pengeenhedernes kbekraft forbliver stabil. Ingen enkelt nation kan frembringe sdan stabilitet uafhngigt af alle andre. Kun alle nationer kan sikre alle mennesker adgang til stabil kbekraft, men ikke uden at ndre p, hvad det vil sige at vre en nation. Pengeudstedende nationer m danne mntunioner, der medfrer dannelse af mntunioner andre steder. (Sammenslutningen af tyske delstaters mntsorter i marken i 1871 medfrte dannelsen af den Skandinaviske mntunion i 1873-5, hvor kronen blev flles mnt). P valutamarkedet forekommer derefter nationale valutaer og unionsvalutaer. Forenes alle valutaer, findes der ikke lngere valutaer, men verdenspenge. (At genoprette en valuta krver kun et seddeltrykkeri. Og vbnet magt til at gre sedlerne gangbare). Nationalstaterne kan ikke lse globaliseringens problemer indenfor nationalstatens form. Alts gennem internationalt samarbejde. Har den enkelte nation vetoret overfor forslag, da giver dette de mindste nationer de gunstigste muligheder for afpresning. Herved muliggres ikke, at forhandlinger og afstemninger kan ophve magtanvendelse. Nationerne kan heller ikke tildeles en stemme hver, da deres indbyggertal er vidt forskelligt. Skal demokratiet alts have strre indflydelse p verdenspolitikken, eller skal verdenspolitikken i hjere grad kunne reguleres af retten, da m stemmeretten kunne overskride de nationale grnser. Velfrdsstater trues af konomisk konkurrence fra ikke-velfrdsstater. Og af de vandringer og den kriminelle konomi (statslig som privat) som fattigdommen danner grobund for. Velfrdsstaternes overlevelse og videre udvikling forudstter velfrdskapitalismens udbredelse. Velfrdsimperialisme, om man vil. Global borgerln! Et globalt velfrdssamfund er givetvis ikke for indevrende nogen mlstning for den Europiske Union. Men velfrdens forsvar, udvikling, udbredelse og globalisering m ndvendigvis g over unionsdannelser, hvor systemet af nationalstater indgr i en flles suvern retsorden, p vej mod verdensregeringen. Om Gustav Bunzel Fdt 1943. Efterlnner. Uddannet historiker ved Kbenhavns og Aarhus Universiter, 1961-1978. Socialdemokratiske forldre og bedsteforldre. Frit Forum, 1962 sammen med Svend Auken og Poul Nilsson. Stemte SF 1964. Medlem 1966. Med til at grundlgge VS, december 1967, udmeldt i 1969. Trotzkist i 1968, ekskluderet i 1969. Bordigist i 1969, ekskluderet i 1971.1973 kapitallogiker, endnu i dag. Underviste i 1972-88 elevhold og foredragssale i Das Kapital af Marx. Medstifter af SABAE (Sammenslutningen af bevidst arbejdssky elementer) august 1977. Medopstiller af Jacob Haugaard til folketingsvalget i september 1979. Har siden ikke medvirket i vedkommendes greml. Bryllupskok, kolonihavedyrker, ordbogssamler. Diskussionscaf i 1988-92. Medlem af hovedbestyrelsen i LA (Landsorganisationen af Arbejdsledige) i 2000, lokket af Erling Frederiksen. Politisk stand-up 2001. CDen Blues mod aktivering II sammen med musikeren Michael Perbll. | |
