Jeg er til daglig leder af det Socialpdagogiske opholdssted Skippergrden. Gennem de sidste 10 r har jeg arbejdet med unge i aldersgruppen 13 til 18 r. Det er unge som er anbragt udenfor hjemmet, unge med hjemlige problemer, unge med en forsmt skolegang, gadebrn med en tidlig kriminalitet m.m. Men det er ogs unge der vil tilbage til et vel fungerende samfundet, det er unge der gerne vil hjlpes i gang, og det er s her, vor vort samfund desvrre ikke altid er s velfungerende.

I dag driver jeg ligeledes et kursuscenter, med en sommercafe og et diskotek. Indtil r 2000 var jeg gennem 20 r ansvarlig leder af Pavillonen i Flledparken i Kbenhavn. I de r har jeg som koncertarrangr stet for mere end 1500 koncerter. Jeg har ligeledes sat flere former for arrangementer igang, fra udstillinger til debatmder, fra teater til sportsaktiviteter. Flledparken har gennem alle r stet for et social fllesskab, og Pavillonen var det naturlige centrum.

Jeg er fortsat immatrikuleret p Kbenhavns Universitet, for tiden med faget Jura, tidligere har jeg lst Filosofi, Biologi og Historie. Igennem 6 r sad jeg i Budget- og Forretningsudvalget og i Fakultetsrdet p Kbenhavns Universitet. Universitetet er min ndelige holdeplads, og det er medvirkende til, at min hverdag fr en ekstra dimension, med arbejde og uddannelse i samme moment fr livet et indhold, som jeg gerne s praktiseret livet igennem for alle, der skulle nske det.

Jeg har undervist i flere r med Mellemsten som mit fagomrde, jeg er bl.a. medstifter af den frste foreningen som arbejder for Israelsk og Palstinensisk sameksistens, det er nu 25 r siden. Selv har jeg boet i mere end et r blandt beduinerne p Sinai. Jeg har rejst over hele jorden med bil og fly, p motorcykel eller p tommefingeren. Gennem disse mange rejser har jeg lrt forskelligheden at kende, og jeg har ogs lrt betydningen af gstfrihed.

Jeg har vret idrtsleder gennem 8 r, selv str jeg p ski, klatrer i bjerge, sejler og dykker. Et aktivt liv og et godt helbred starter i brnerene. Ordentlige fdevarer, frisk luft og rent vand til vores brn giver dem den styrke der skal til for at f dem til at blive deltager og ikke tilskuer, nr de er over 25.

Selv er jeg er fdt i Kbenhavn i 1946, og jeg kom i handels og manufakturlre, da jeg var 14 r. Da jeg var 18 lste jeg videre i Sverige og Frankrig. Jeg blev selvstndig som 20 ring. Jeg gik p et etrigt realkursus, da jeg var 25 r, og herefter tog jeg en matematisk-fysisk studentereksamen p to r. Min tilvrelse som selvstndig blev skiftet ud med en plads p universitetet og mit efterflgende arbejde.

Jeg er fr blevet spurgt, om jeg ville stille op til Folketinget, mit svar har vret et nej, da ingen af de partier vi har i dag rummer mig s meget, at jeg med rlighed ville kunne st inde for mere end hjst halvdelen af det, de reklamerer med i deres partiprogrammer. Alle partierne i Folketinget, lige fra venstre mod midten og til hjre, str med synspunkter som reprsenterer en eller anden form for magt, hvis eneste forml er at ensrette befolkningen til lige prcist, at efterleve det enkelte partis politiske nsker.

I Danmark, og for vrigt ogs i resten af Europa, har vi parlamentarisme, hvilket medfrer, at vi har overladt den demokratiske proces til de folkevalgte. Resultatet kender vi, de folkevalgte har frem for at samarbejde om en politik til glde for alle, besluttet sig for et flertalsdiktatur.

Nr de folkevalgte i s stor udstrkning tager, s mange snvre flertalsbeslutninger, kan det vel ikke komme bag p dem, at de stort set har halvdelen af befolkningen imod sig. Der gr ikke en dag, uden at dette mindretal bliver bevidstgjort om, at samfundet handler hen over hovedet p dem, -at de alle er minoriteter. De brn og unge jeg arbejder med til dagligt er en minoritetsgruppe, de ldre, ny danskere, foreningslivet, idrtslivet og kulturen er minoriteter, som alle med god ret kan fler sig politisk undertrykt.

Den politiske fremgangsmde m ndres, de folkevalgte m lre, at de er valgt til at administrere hele Danmark. Det politiske system skal vre redskabet, der sikrer alle i Danmark et godt liv, og at den frte politik skal vre i overensstemmelse med hele befolkningen.

Hvor mange folkevalgte politikere har spurgt mdrene, om der er i orden at sende deres brn i krig. I dag er det den folkevalgte politiker som sender de unge ud for at bekmpe andre unge. Det er ikke mdrene som har anbefalet den forsvarspolitik, som det politiske system administrere i dag.

Hvor skabes der racepolitik, er det i brnehaven eller i p skolen eller er det p Christiansborg? Er det befolkningen p Nrrebro som nsker mere politi p gaden frem for mere socialt arbejde, eller dem der sidder i Folketinget.

Er det arbejder og arbejdsgiver som lukker virksomhederne i Danmark, eller er det den politiske beslutning som tages i Folketinget? I dag skal befolkningen ikke kun underlgge sig de folkevalgte p Christiansborg og deres forvaltning, men ogs et Euroland!

Nr jeg nu nsker at stille op til folketinget, skal det ses i lyset af, at der nu er dannet et humanistisk parti, som stter fokus p alle former for minoriteter, et parti som stter minoriteten i centrum og som nsker at skabe et politisk system, som skal fungere som et redskab for den enkeltes frihed.

Ligeledes har jeg en tro p, at vi alle en gang imellem kunne nske at trkke stikket ud, vi har lyst til at lfte blikket, lyst til lidt mere tid til at lege, til at g en tur i naturen, og lidt mere tid sammen med brnene, vennerne og familien. Vi nsker at le og ikke grde, og vi har slet ikke politikerlede, men er blot lidt trtte af at hre p dem, der sidder der i dag.

Nr jeg stiller op, er det ogs fordi jeg er sikker p, at der er mange der vil stte sit kryds ud fra MP, der er mange der kan se, at vi med vor baggrund ogs kan reprsentere dem lige s godt og sikkert ogs bedre end mange, af dem som sidder i folketinget i dag.

Forretningen Danmark gr ikke konkurs fordi man begynder at stte mennesket i centrum, vi vil hverken love mere eller mindre, men derimod love, at den samlede mngde penge vi har til rdighed bliver fordelt eller omfordelt som befolkningen skulle nske.

Hvad er s forskellen mellem postbudet fra Vorbasse, landmanden fra Thy, politimanden fra Odense og alle os i MP? Frst og fremmest reprsenterer vi ikke en fastlagt bestemt og begrnset politisk holdning, vor opgave er ikke, at fortlle befolkningen, hvad den skal tnke og fortlle hvad de m og skal, men derimod at lytte til hvad befolkningen har at sige, og s skal vi derefter bruge forvaltningen til at lse disse opgaver.

Humanismen er ikke en partipolitiks trosretning, men en enkel forstelse af lighed for loven.

Historien har vist os hvor svrt, det kan vre at komme til en humanistisk forstelse, men nr alternativet er en eller anden form for diktatur, s m vi kmpe imod med al den fornuftige, kraft som vi alle bestr af.

Danmark kan i kraft af sin strrelse og sin historie blive et godt eksempel p, hvor langt man kan n, ved at stte humanismen og det enkelte mennesker i centrum for tilvrelsen, nr lande som Tyskland og Frankrig truer sig til et stort Europa, skal vi ikke, som den meget brede midte i dansk politik, bukke hovedet og sige ja. Historisk set har Tyskland og Frankrig kun vist sig egnet som undertrykkere, hvilket de ogs har vist ved det sidste topmde i Europa.

Udviklingen i Europa er ikke exceptionel, vi har kunne med den samme arbejdskraft og konomiske indsprjtning i FN, have hjulpet os selv, og ogs resten af verden liges godt.

Jeg siger ikke nej til Europa ud fra venstrefljens antikapitalistiskes ideer eller hjrefljens supernationalistiske holdninger. Mit nej kommer fra hjertet, og jeg tror ikke p de toppolitikere, som truer sig til et diktatorisk Europa, min verden tager udgangspunkt i min familie, mine venner, i mit arbejde og i de mange som jeg engang besgte, da jeg var jorden rundt p motorcykel.