|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
LEIF JACOBSEN
Kbenhavns Amtskreds
Fdt i Kbenhavn i 1949 af frske forldre, som indvandrede i 1930'erne. Frst uddannet som maskinarbejder, senere som maskinmester. I 1996 bosatte jeg mig p Frerne og arbejdede p fiskeskibe. I 2003 flyttede jeg tilbage til Albertslund. I de sidste 18 r har jeg ofte rejst med en rygsk i den spansktalende del af Amerika. | |
|
Mine forldre udvandrede fra et stillestende og i 1930'erne ogs depressivt Frerne. Man kunne ernre sig og sin familie ved at fiske og passe en ko, gs og et par fr ved denne husholdningskonomi, men volumen i den frske konomi var ikke stor nok til at dkke de flles serviceydelser. Folk omkring selvstndighedsbevgelsen inds dette og investerede i strre skibe, der ogs kunne g p vintersejlads og aflse de gamle slupper, som sejlede fra april til september. P grund af borgerkrigen i Spanien og boykotten af Italien efter landets angreb p Abessinien lukkede imidlertid disse eksportmarkeder. I de restriktivt kvoterede 1930'ere fik Danmark en kvote p 20.000 ton, heraf fik Frerne 400, hvilket selvflgelig ikke var nok til at starte en ny fiskeriform til afhjlpning af ndsituationen. Da Danmark blev besat af Tyskland og Frerne af England under Anden Verdenskrig, var navlestrengen mellem Danmark og Frerne klippet over. Det viste sig, at Frerne selv kunne. Man fik sine egne penge og sit eget mntvsen, eget flag, kunne bruge sit eget sprog, og tjene sine egne penge. De danske tilskud var vk, og englnderne erstattede dem ikke som tilskud, men kbte fisk, s den rlige eksport steg fra 8 til 35 mio. kr. Danmark kunne ikke lngere opretholde overhjheden over Frerne, men heller ikke englnderne overtog den. Det gjorde derimod lagtinget. Efter anden verdenskrig stod det klart, at man ikke kunne lade som om, intet var hndt. Det frte frst til et lille flertal for frsk selvstndighed ved en folkeafstemning i 1946, men derefter lykkedes det den danske regering og de to frske partier: Sambandspartiet og Socialdemokratiet at holde situationen flydende, indtil der var opnet et forlig. I 1948 indfres s hjemmestyreordningen, som tager sit udgangspunkt i, at "Frerne inden for denne lovs rammer [udgr] et selvstyrende folkesamfund i det danske rige." Man greb ikke chancen for selvstndighed dengang, men nu er det igen blevet aktuelt p baggrund af den bratte opvgen efter krisen i fiskeriet i starten af 1990'erne. Den viste ndvendigheden af at opbygge en frsk administration p omrder, som tidligere blev varetaget af den danske statsadministration. Jeg sttter de bestrbelser, som selvstndighedsbevgelsen har for et frit Frerne og vil stemme for de ndvendige love i Folketinget. Hvis man tnker over det, s ser det ud til, at begge parter vinder: Frerne vil tage det fulde ansvar og dermed ogs selv forme serviceydelserne ud fra den frske virkelighed og ikke lngere vre en del af en dansk lsning; samtidig vil der vre en konomisk dansk fordel efter en 5 til 10 rs periode, nr det rlige bloktilskud til Frerne er nedtrappet (det udgr i dag lidt over 600 mio. kr.). Men det er nok ikke sandsynligt, at det nuvrende lagting vil fremstte forslag om selvstndighed. Efter sidste valg lykkedes det Sambandspartiet og Socialdemokratiet at trkke Folkeflokken (konservativt selvstyreparti) ud af den tidligere selvstyreregering, p trods af at denne gik et mandat frem. Men ogs grnlnderne har brug for vores hjlp. Her og nu er det ndvendigt at sttte forslaget fremsat den 25.11.2003 af de to grnlandske folketingsmedlemmer, Lars-Emil Johansens, Kuupik Kleists samt det frske folketingsmedlem, Trbjrn Jacobsen: Forslag til folketingsbeslutning om ophvelse af kriminallovens regel om anbringelse af grnlndere p ubestemt tid i lukket anstalt i Danmark. I dag er 23 grnlndere idmt tidsubestemt anbringelse i Danmark. Amnesty International har betegnet det som umenneskeligt, grusomt og ydmygende at sende grnlandske dmte til Herstedvester (i 2003 sad der 18) p ubestemt tid og i strid med menneskerettighederne. Folketinget skal plgge regeringen, som verste ansvarlige for kriminalforsorgen p Grnland, at foranstalte en ndring af den grnlandske kriminallov, sledes at muligheden for at dmme grnlndere til anbringelse p ubestemt tid i lukket anstalt i Danmark afskaffes. Hvor jeg voksede op, l der en stor bebyggelse, som i folkemunde blev kaldt "kaninburene". Den var bygget til folk, som blev bortsaneret fra brokvartererne i Kbenhavn. Hentydningen til, at de havde mange brn, var selvflgelig groft diskriminerende. Stigmatisering af en hel gruppe mennesker, hovedsagelig ufaglrte og arbejdslse, er et resultat af kyniske konomiske interessers modvilje mod at lse samfundets boligsociale problemer, dengang som nu. I dag er den stigmatiserede gruppe hovedsagligt flygtninge og indvandrere. Glistrup igangsatte en anarkistisk indvandrefjendsk skattengterbevgelse i 1972, som senere blev disciplineret af Pia Kjrsgaard og sammen med isr Sren Krarup ivrksatte et korstog mod alt, der ikke er af dansk oprindelse i den danske hverdag, isr islam. Selv Socialdemokraterne er nu kommet p banen, nu vil de ogs lgge vgt p "danske vrdier". Men faktisk er denne politik i virkeligheden allerede udmntet i "Integrationspolitik for Albertslund Kommune". Her beskrives, hvordan kommunalt ansatte skal mde borgerne, lidt omskrevet skal de massere majoritetskulturens kernevrdier ind i hovederne p kommunens beboere, hjst sandsynlig fra minoritetskulturerne. I stedet for at st op imod det fremmedfjendske korstog for danske vrdier kmper Socialdemokraterne nu for at f vlgerne tilbage fra Dansk Folkeparti, og p denne mde er vilkrene for flygtninge og indvandrere forringet s meget, at omverdenen er begyndt at opfatte Danmark som diskriminerende. Senest har en svensk minister opfordret Danmark til at ophve 24-rsreglen og i stedet lse problemet med tvangsgteskaber p en mde, s det ikke lngere tvinger mange unge til at flytte til Sverige eller Tyskland (pro forma eller ej). Denne udvikling af Danmark m stoppes. Jeg vil i Folketinget arbejde for at et humanistisk samfund med lige rettigheder for alle, og forbedre levevilkrene for de trngte grupper og tilgodese frihed til forskellighed. | |