|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
MONA ANDERSEN
Sndre Storkreds
Fdt i 1963 p Frederiksberg, uddannet som korrespondent i fransk og italiensk, og beskftiget inden for IT-branchen. Har tidligere arbejdet for Folkekirkens Ndhjlp og vret frivillig i Amnesty International. Medlem af MPs hovedbestyrelse. |
|
|
Jeg bor p Amager med min kreste og vores lille datter. Jeg er
folketingskandidat for Minoritetspartiet i Kbenhavns Amtskreds. For nyligt blev jeg spurgt, om jeg holdt med Karl Marx eller med Adam Smith. Jeg holder ikke med nogle af dem. Eller man kan ogs sige, at jeg holder med dem begge, i og med at de er mennesker. Humanismen tager udgangspunkt i mennesket. Men hvad kendetegner mennesket? Det sprgsml sger lighederne, men for mig er mennesker frst og fremmest forskellige, ligesom Marx og Adam Smith, og skal vrdsttes og respekteres som sdan. Mennesker er ogs levende, og liv er forandring. Derfor skal samfundet vre dynamisk nok til at give plads til reel frihed til forskellighed. En stat skal tjene menneskene og ikke omvendt. Derfor er ikke noget, som jeg afskyr mere, end nr staten med koldt blod begr overgreb p mennesker. Tortur og ddsstraf er mig inderligt imod, og tortur kan ikke gradbjes. Danmark er ikke undtaget. Isolationsfngsling er tortur. Socialismen som ideologi mener at vide, hvad mennesket er, og hvad der derfor gr mennesket lykkeligt. Mennesker er ens. Derfor lytter de ikke, hvis nogle afviger fra socialismens menneskesyn, men prver at f menneskene til at passe til samfundet, angiveligt for menneskenes egen skyld. Liberalismen er s betaget af markedskonomi, at de forestiller sig, at en stat kan drives som en virksomhed. Men hvis en stat skal vre for alle, hvad s med dem, som det ikke kan betale sig for virksomheden at anstte? Glder liberalismens besungne frihedsideal ogs dem? Begge ideologier nrer en illusion om orden, en samfundsorden, men et samfund bestende af levende mennesker med reel frihed kan aldrig blive ordentligt. Og forsg p at ordne samfundet gr ud over menneskeligheden. Hvis idealet er en toptunet, effektiv og strmlinet stat, s bliver de, der kommer grus i maskineriet med deres menneskelighed, nemt lagt for had. Og s opstr der en stemning, hvor disse grupper frit kan chikaneres og ikke har samme retstilling som ordentlige borgere har. I et demokrati vil det vre flertallet, der bestemmer. Nogle gange er det flertal s lille, at det nsten er halvdelen af befolkningen, der er i mindretal, s alle har prvet at tilhre mindretallet, men nogle str gang p gang i den situation. Der er mennesker i dette demokratiske velfrdsamfund, der oplever, at de ikke har nogen indflydelse p landets politik, fordi flertallet har talt dem imod. Et demokrati m ikke g hen og blive et flertalsdiktatur. Alle minoriteter skal hres, og deres rettigheder skal sikres i lige s hj grad som majoriteten. Ytringsfrihed og lighed for loven. Minoritetspartiet er det eneste parti, der har lagt ideologierne og forestillingerne om konsensus og et homogent samfund bag sig, og kmper for menneskers frihed til forskellighed. Reel frihed til forskellighed for alle er min vision og ikke kun frihed for dem, der har rd. Social retfrdighed er derfor en selvflge. Menneskevrd og tryghed skal bl.a. sikres gennem indfrelse af borgerln. Frihed for det enkelte menneske til at trffe de mest vidtgende valg for sit eget liv og ogs de mindste. Derfor skal mangfoldigheden sikres. For uden mangfoldighed er der ingen reel frihed. Jeg vil arbejde for mangfoldigheden. Hvad skal man bruge sin frihed til, hvis der f.eks. kun findes t softwarefirma pga. effektiv markedsfring, n mejerigigant pga. opkb af de sm mejerier. Hvis der kun findes store hospitaler, fordi det bedst kan betale sig. Kun n majssort, da genmodificeret majs har udryddet alle variationerne. Hvis gadebilledet er det samme i alle byer, pga. franchising. Hvis de sm butikker med specialiteter udkonkurreres af supermarkedskder, der kun frer det, der eftersprges af flertallet. Hvis der bliver frre og frre sprog og dialekter, fordi vi ikke har tid og rd til tolkning, undervisning i fremmedsprog og modersmlsundervisningen. Hvis der bliver frre og frre dyre- og plantearter. Hvis EU er harmoniseret og Christiania normaliseret. S bliver frihed til sidst bare et ord uden indhold. | |
