MINORITETSPARTIET

MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED

HOVEDBESTYRELSEN

POLITISKE PROGRAMMER

PRESSEMEDDELELSER

DEBATINDLG I PRESSEN

MEDLEMSBLADET SOLEN

UGEBREVET

LOKALAFDELINGER

ORDFRERE OG UDVALG

MP UNGDOM

ANBEFALINGER

KALENDEREN

HVIS DU VIL VIDE MERE:
Hvorfor et nyt parti?
Hvorfor dt navn?
Hvilke minoriteter?
Hvorfor ikke socialisme?
Hvorfor ikke liberalisme?
Hvad er MPs ideologi?
Kort og kontant: DERFOR!

/anbefal/boeger/#TERRORMYTEN

/modmagt/

FOLKETINGSKANDIDAT FOR MINORITETSPARTIET

NIELS GJERN JOHANSEN

Vestsjllands Amtskreds

Fdt i 1978, opvokset i Odense og siden p landet p Midtsjlland. Student fra Det Frie Gymnasium i 1999 og studerende p Roskilde Universitets Center fra 2000. Var i 2003 i Palstina som aktivist for The International Solidarity Movement.

Kre alle! Jeg hedder Niels Gjern Johansen og er Minoritetspartiets folketingskandidat p Vestsjlland. Inden for partiets program er der nogle bestemte ml, som det er srligt vigtigt for mig at arbejde for:

Erhvervsliv og integration

Indvandrere, flygtninge og deres efterkommere skal have bedre muligheder for at lne penge til start af egen virksomhed. Ligesom en jobansgning med et ikke-dansk navn ryger nederst i bunken, nr en virksomhed sger nye medarbejdere, s er det ogs meget vanskeligt at optage ln i banker og sparekasser, hvis man har det forkerte navn.

Der vil vre en stor gevinst at hente, da indvandrere og flygtninge har en initiativkraft og pionernd, som er typisk for mennesker, der slr sig ned i et andet land. Ser man p fast food branchen i Danmark, s har den multinationale gigant McDonalds svre tider i Danmark og m lukke flere af deres restauranter. De har nemlig fet hrd konkurrence fra pizzariaerne, hvor hovedparten drives af indvandrere og flygtninge. De er mindre krsne, hvad arbejdstider og lnninger angr og vil knokle for at f den velstand og tryghed, de ikke havde i det land, de kom fra. Det er synd og skam for dansk erhvervsliv, at denne befolkningsgruppe ikke har mulighed for at drive det videre end sm butikker og spisesteder, fordi de mangler risikovillig kapital.

Psykisk syge

Der er gjort store fremskridt i udviklingen af ny medicin til behandling af sindslidelser i det sidste rti, og denne forskning skal naturligvis stttes, selvom medicin aldrig br vre den eneste behandling, der str til rdighed for psykisk syge. Behandlingen af sindslidelser kunne dog gres bedre, hvis den psykisk syge under og efter behandling fik lettere ved selv at bestemme, hvor han eller hun ville bo. Det er ikke unormalt, at forldre og deres voksne brn bor i hver sin ende af landet, og da kontakt med andre mennesker er afgrende, for at psykisk syge kan f en bedre tilvrelse, og da de ofte har tendens til at isolere sig, er det afgrende, at de har mulighed for at flytte hen, hvor prrende og familie bor.

Milj og natur

Det danske kloaksystem er nedslidt, og der slipper store mngder spildevand ud, som vil skade grundvandet, vandlb og de indre farvande. Fr dette lov at forstte vil vi mangle drikkevand, og ser, er og fjorde vil d. Desvrre fr dette miljproblem alt for lidt opmrksomhed i forhold til dets strrelse, da der vil g mange r, fr vi kan se skaden.

Desuden ser jeg det som en vrdi i sig selv, at Danmark har et rent milj og omrder med vild natur. Der er ogs konomiske gevinster forbundet med dette; i vore dage rejser turister gerne meget langt for at se naturomrder, og ved at investere i vedvarende energi bliver dansk konomi mindre pvirket af verdensmarkedets svingende oliepriser.

Krig og fred

Da regeringen i vinteren 2002-03 ville overbevise Danmark om, at vi skulle deltage i angrebet p Irak, blev FN-rapporter fordrejet, og oplysninger der kunne tale imod dansk deltagelse dmpet ned eller holdt tilbage. Tilliden til, at eksperter og politikere taler og handler i god tro og i overensstemmelse med den viden, de har, blev brudt. Hvad skal vi tro nste gang, en dansk statsminister fortller, at freden er truet? I dag er danske politikeres fortielser og lgne den strste fare imod landets sikkerhed.

I forret 2003 var jeg fredsvagt p Vestbredden, og jeg er meget optaget af konflikten imellem Israel og Palstina. Udenrigsminister Per Stig Mller deltog i arbejdet med at skrive Kreplan for Fred, der skulle ende med oprettelsen af en palstinensisk stat i 2005, men siden da har Danmark forholdt sig passivt, imens USA uden held har forsgt at forhandle aftalen igennem. Dette er meget rgerligt, da Danmark har en historisk kreditvrdighed hos Israel, som de frreste europiske lande har, p grund af den vellykkede redningsaktion af danske jder under Anden Verdenskrig.

Desuden kunne lfter fra EU om adgang til det europiske marked, og mske optagelse af de to lande, efter en underskreven fredsaftale, have gjort parterne mindre konfrontatoriske. Ganske vist har Israel allerede forskellige handelsaftaler med EU, men har oplevet stor konomisk tilbagegang i de sidste tre r, hvor de har holdt Palstina besat. For den palstinensiske befolkning er enhver forandring til det bedre, og det er muligt at udsigten til kommende velstand, vil vende stemningen i de to befolkninger og gre dem mere samarbejdsvillige.

Narkomaners forhold

Narkomaner, der uden held har forsgt afvnning skal have mulighed for at f lgeordineret heroin. Det er ikke nogen god lsning, men narkomanen slipper for et liv p konstant jagt efter penge til sit misbrug. Derved bliver det muligt for vedkommende at f en fast bolig, undg urene stoffer og mere normale relationer til familie og venner. Det bliver sagt, at narkomanerne mister deres motivation for at afvnne sig, hvis de fr udleveret heroin. Det er meget muligt, at en sdan ordning vil holde nogle i afhngighed i lngere tid, men prisen for denne motivation bestr i at tvinge narkomaner ud i ydmygende prostitution og kriminalitet som indbrud, rveri og overfald, der kan ramme hvem som helst i samfundet. Og denne pris skal ingen, hverken narkomaner eller andre, betale.

At trkke skel og tale klart

I vore dage lytter politikere meget til befolkningen. Det er forkert. I stedet skal man sige, hvad man selv mener, og s kan folk tilslutte sig eller lade vre. En debat er ikke en gallup-rundsprge, hvor man det glder om at samle den strste flok stemmekvg. Det er heller ikke en religis kamp imellem godt og ondt, som nogen vil gre det til.

Sren Krarup, som i de sidste to rtier har sat sit tydelige prg p den politiske debat, har udbredt sit srlige kristne verdenssyn. P den ene side er der de gode, som erkender, at de er syndere over for Gud, og p den anden side de onde, som stter sig i Guds sted og vil gre mennesket til deres religion. Det kan godt vre svrt at forst dette verdensbillede, og faktisk er der ikke andre end Krarup selv, der kan kende forskel p de lyse engle og sorte djvle. Og han er altid p de tapre synderes side og slr hrdt ned p dem, der gr oprr imod Vorherre. Denne tankegang gentager sig i en lidt anden form hos Dansk Folkeparti, som Krarup ogs er folketingsmedlem for: Der er et dansk folk, som er undertrykt af eliten, men hvem der er hvem, ved kun Pia Kjrsgaard og Mogens Camre. Dette verdenssyn har vundet frem blandt Folketingets vrige partier, s den borgerlige regering nu ogs taler om eksperter og smagsdommerne over for almindelige danskere. Og Anders Fogh, Birthe Rnn Hornbech og Brian Mikkelsen er jo hverken eksperter eller elite, de har ikke smag, og de dmmer ikke andre mennesker.

Alt dette vrvl har en god grund. Det er lettere at kalde sine modstandere for smagsdommere end at fortlle om fordele og ulemper ved det, man gr, beregne udgifter og indtgter og indrmme, at det aldrig er muligt at gre alle tilfredse. Sledes er Minoritetspartiet pudsigt nok bde blevet kaldt for halalhippier og racisters lydige redskab. Den slags m man jo bare hre p uden at klynke, og svare igen, det bedste man kan, men man skal aldrig hvde at man taler p folkets vegne. Det danske folk har mange stemmer, og Minoritetspartiet er bare en af dem.

Mit engagement

Det, der frte mig ind i Minoritetspartiet, var min overbevisning om, at mennesker nok er hblst menneskelige, men ikke s forskellige, som det til tider hvdes. Jeg har aldrig troet p religion, nationalflelse, kultur og den slags, og finder det uretfrdigt, nr der trkkes skel p grund af den slags ubetydeligheder.

Jeg tror, jeg var elleve-tolv r, fr jeg tnkte over, hvad perker egentlig betd. Iblandt mine legekammerater p vejen og i min klasse p skolen var brn af indvandrere og flygtninge, men som lille dreng kunne jeg ikke se, at der skulle vre forskel, og det kan jeg heller ikke nu, hvor der er folk, som vil belre mig om det modsatte.

Jeg er dbt og konfirmeret i den danske folkekirke, men meldte mig siden ud, da jeg kunne spare 350 kr. i kirkeskat. S meget er min gudstro vrd. Men nr jeg ser, at den ene hund finder ud af at lgge sig ind til den anden for bedre at kunne holde varmen p en kold dag, s tnker jeg, at de kender mere til nstekrlighed end mange prster og teologer, selvom de to kr aldrig har lst Det Ny Testamente.

Mit stamtr har rdder i Midtjylland og tller nogle f prster, mens resten var fstebnder og siden husmnd, hvoraf nogle udvandrede til USA. Jeg er den ellevte Niels Gjern, den frste blev fdt cirka 1749, og da jeg for tiden lser Dansk p Roskilde Universitets Center, kunne man sige, at jeg ved meget om, hvad det vil sige at vre dansker. Men den slags kommer I ikke til at hre om fra min side. Der skal trkkes en streg i sandet, og der skal vlges side: Ser I alle mennesker som ligevrdige, eller gr I ikke? Det er et enten-eller, og det nytter ikke noget at prve og skjule sin foragt for andre mennesker under floskler som integrationsydelse, aktiveringstilbud, den danske stamme og humanitre bombninger.