|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
NIELS K. PETERSEN
Roskilde Amtskreds
Fdt i 1963. Cand.scient. i fysik og matematik. Ansat p Danmarks Meteorologiske Institut, hvor han er tillidsmand. Minoritetspartiets sekretr og medlem af hovedbestyrelsen. Arbejdsmarkedspolitisk ordfrer. | |
|
Niels Kristian Petersen er fdt p Frederiksberg 19.
december 1963. 1982 matematisk-samfundsfaglig student fra Niels Steensens
Gymnasium. Arbejdede nogle r inden for ingenirbranchen inden studier p Kbenhavns
Universitet. 1997 cand. scient. i fysik og matematik fra Niels Bohr Institutet.
1997-8 lrer p Frederiksberg Tekniske Gymnasium HTX. Siden 1998 ansat som
udvikler p Danmarks Meteorologiske Institut. Klub- og tillidsarbejde for
magistre. 1996-2001: Medlem af redaktionen p tidsskriftet Faklen. Medlem af Minoritetspartiet siden stiftelsen. Siden 2000 medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse og siden stiftelsen i 2002 af Minoritetspartiets forretningsudvalg. I Minoritetspartiet endvidere sekretr og arbejdsmarkedspolitisk ordfrer, samt koordinator af Minoritetspartiets ugebrev. Medlem af Mellemfolkeligt Samvirkes gruppe i Kge. Medlem af Landsforeningen af Arbejdsledige, Dansk Fysisk Selskab og Dansk Meteorologisk Selskab. Har boet p Frederiksberg, i Allerd, forskellige steder i Kbenhavn og siden 1990 i Kge. Borgerligt gift og far til en sn fdt i 1991. Kontakt Niels K. Petersen Kirkestrde 47 4600 Kge Tlf. 56 66 22 36 / 22 86 82 90 Email: Nogle mrkesager Samfundet er til for borgerne, ikke omvendt Det lyder s indlysende, men ofte fler jeg, at det er omvendt: At man som borger helst skal vre endnu et tandhjul i maskineriet, s politikere og kapital kan gre, som de finder bedst. Mange oplever derfor, at deres indsigelser mod f.eks. lokalplaner ingen betydning har, for beslutningen var truffet p forhnd. Mange har svrt ved at finde et sted at bo og fler sig som ofre for et boligmarked, hvor priser og udbud ikke svarer til deres behov og konomi. Mange fler, at det er svrt at f et familieliv til at g hnd i hnd med et tidskrvende arbejdsliv. Men bolig- og arbjedsmarkedet er til for os borgere, ikke omvendt. Samfundet og systemet er til for os, ikke omvendt. Det vil jeg gerne sikre og styrke. Danmark skal have et socialt sikkerhedsnet I Danmark er du ikke garanteret mod sult. Stat, amt eller kommune vil ikke hjlpe dig, bare fordi du sulter eller ikke har tag over hovedet. Jeg vil gerne arbejde for, at Danmark bliver et velfrdssamfund, hvor alle har ret til hjlp til mad, tj og bolig. Jeg vil ogs gerne arbejde for en sanering af hele junglen af overfrselsindkomster ved at indfre borgerln. Der skal bygges billige leje- og andelsboliger nu I Danmark er du ikke garanteret mod hjemlshed, og det er nsten umuligt at finde en lejebolig. Vi kan ikke vre bekendt, at s mange har svrt ved at finde en bolig, og at hjemlse m bo p gaden. Det er urimeligt, at unge er tvunget til at kbe en dyr ejerlejlighed, og det er fuldstndig uacceptabelt, at familier kan havne p gaden. Der skal derfor gang i byggeriet nu, ikke af lejligheder til liebhavere, men af lejligheder, der ogs kan betales af studerende og arbejdslse. Arbejdslse skal have bedre forhold De arbejdslses forhold bliver jvnligt forringet. De skal gre mere og mere for blot at bevise, at de str til rdighed for arbejdsmarkedet. Men arbejdslshed er ikke en selvforskyldt sygdom, det er et samfundsproblem. Jeg tror, at de fleste mennesker gerne vil bruge deres evner og talent til gavn for sig selv og andre. Derfor har jeg mere tillid til gulerod end til pisk. Arbejdslse skal have en anstndig konomi, og overvgningen af deres gren og laden skal afskaffes. Allerhelst vil jeg fuldstndig afskaffe rdighedskravet, s de, der ikke evner at arbejde i et almindeligt arbejde, kan blive fri og leve af en borgerln. Man kan nemlig godt bidrage til samfundet p andre mder end ved lnarbejde. Aktivering skal afskaffes og erstattes med rigtige arbejdstilbud Der bruges milliarder p aktiveringsindustrien. Tusindvis af borgere udfrer idiotarbejde for ikke at miste deres eksistensgrundlag. Det er umenneskeligt, at nogen overhovedet tvinges til at spilde sin tid og sit liv p den mde. Det er uacceptabelt, at nogen kan tvinges til at arbejde under mindstelnnen og uden samme rettigheder til ferie, faglig beskyttelse, overenskomst m.v., som andre p arbejdsmarkedet har. Lnarbejde kan ikke gradbjes, derfor skal aktivering afskaffes og erstattes med rigtigt arbejde. Diskrimination skal afskaffes. Integration er gensidig Forestil dig, at du kommer til jobsamtale, og selvom du er fdt og opvokset i Danmark, bliver du bedt om at bevise, at du kan skrive eller tale dansk? Det er desvrre alt for ofte virkeligheden i Danmark, hvis du er lidt mrk i huden eller har et fremmedklingende navn. Selvom Danmark i stigende grad er et multietnisk og -kulturelt samfund, lever fordomme og diskrimination i bedste velgende i Danmark. Det vil jeg gerne vre med til at ndre. Jeg vil gerne arbejde for at fjerne de stramninger, der gennem mere ned et rti har gjort Danmark berygtet for en hrd og hjertels udlndingepolitik. Jeg har ikke glemt Birte Weiss' ndelse behandling af Chitra Rajendram, Nyrups forsg p at vinde stemmer fra Dansk Folkeparti ved at udnvne Thorkild Simonsen til minister eller Karen Jespersens de . Deres uanstndigt fremmedfjendske linie fortsttes nu af Bertel "Skrub-Af" Haarder. Jeg vil hellere finde forbillederne for en politik blandt de medmenneskelige personer, der hjalp jderne over sundet under besttelsen. Jeg vil gerne sikre asylansgeres retssikkerhed. Det skal f.eks. vre forbudt at stte asylansgere i fngsel, uden at de har beget noget kriminelt, og flygtningenvnet skal behandle asylsager p en gennemskuelig og ensartet mde. Straffe som madpakkeordningen skal afskaffes. Diskrimination og fordomme p arbejdsmarkedet skal bekmpes, s der kan skabes flere arbejdspladser til folk med etnisk baggrund, som i dag har ualmindelig svrt ved at f arbejde. Der skal vises imdekommenhed over for opfrelse af gravpladser og mosker. Reglerne for familiesammenfring skal lempes kraftigt. 24-rs reglen skal afskaffes. Det m vre en privatsag, hvem man vlger at gifte sig med. Enhver form for dynelfteri skal afskaffes. Danmark skal vre et gstfrit land. Den globale ulighed skal nedbringes. Danmark er i dag et nsten lukket land. Strstedelen af klodens befolkning kan ikke f lov til at rejse ind i Danmark som turister. Integrationsministeriets fornemste opgave er at sende det signal til alverdens lande, at man skal holde sig vk fra Danmark, med mindre man kommer fra de rigtige lande og har den rigtige uddannelse eller de rigtige penge med sig. Danmark er en del af Fort Europa. Alle unskede personer holdes ude med pigtrd, kameraer og maskinpistoler. Jeg vil gerne arbejde for at lukke Danmark op for omverdenen. Jeg vil gerne arbejde for at nedbringe den ulighed mellem nord og syd, mellem rig og fattig, der er rsag til, at fattige i desperation vover liv og lemmer ved Gibraltar, Kanalen og ved EUs ydre grnse i Danmark. Jeg mener, at vi m vre villige til at g ned i levestandard i vesten, og at vi m vre mere opmrksomme p, at vores velfrd bygger p brnearbejde, fattigdom og udpining rundt om i verden. Vi m ge vores u-lands-bistand, 1% af BNP er sikkert ikke nok, og vi m bne vore markeder for de fattigste landes varer. Vore fngsler er forldede. Politiet skyder for meget og har rigeligt med penge Dagens retspolitik er populistisk. Politikerne mener, at den, der giver flest penge til politiet og krver de fleste og de lngste straffe, fr flest stemmer. Men politiet har rigeligt med penge, og lngere straffe risikerer alene at de flere penge og delgge flere menneskeskbner. De fleste af vores fngsler er gamle og nedslidte, og jeg har efterhnden svrt ved at se meget fornuft i frihedsstraffen. Jeg vil derfor gerne arbejde for moderne fngsler og for alternativer til frihedsstraffen. Isolationsfngsling er psykisk tortur og skal afskaffes. Der er for megen meningsls politistressning. Der er for mange sager med politifolk, der bruger deres skydevben. Der er for mange klager over politiet, hvor man som borger sidder med en fornemmelse af, at der nok var noget om snakken, men at klagen blev afvist p grund af politiets korpsnd. Jeg vil gerne arbejde for, at vi har et professionelt og pletfri politi, der tler offentlighedens eftersyn og ikke medvirker til en brutalisering af samfundet. Politiet m aldrig blive en stat i staten. Det skal vre slut med, at politiet undersger sig selv. Politiets efterretningstjeneste skal vre langt mere ben, og der skal vre en effektiv demokratisk kontrol med tjenestens virke. Forholdene for vore brn i skoler og institutioner er for ringe Jeg har prvet at vre lrer p et gymnasium, og jeg skal hilse og sige, at det er svrt at undervise en klasse med 28 elever. Det er og bliver discountundervisning, og det er for ringe, at mange brn bliver budt ikke bare det, men ogs gamle bger, nedslidte skoler og uhumske toiletter. Jeg har ogs oplevet stjniveauet og sygdommene i en brnehave. Der er simpelthen alt for mange brn samlet p for lidt plads med for f pdagoger. Forholdene str i skrende kontrast til politikernes pne ord om barnets tarv. Brn skal have ordentlige forhold i institutioner og skoler, og det fr de desvrre alt for f steder i dag. Vi skal have en ny grundlov, hvor stat og kirke er adskilt, og Danmark er en republik Grundloven er forldet. Det er urimeligt, at vi i efter 150 r stadig kmper med resterne af enevlden. Monarki og demokrati hrer ikke sammen. Grundloven skal ndres, s den passer til det 21. rhundrede. Borger- og menneskerettighederne skal styrkes. Der skal indfres religionslighed, og Danmark skal vre en republik. Der er for mange medieskabte enkeltsager i politik Alt for ofte lader politikerne sig rive med af medierne, s de lovgiver ud fra enkeltsager eller er med til at danne en medieskabt virkelighed, der ikke har hold i borgernes virkelighed. Vi kender det fra Nrrebro, Christiania og Vollsmose, der alle er blevet udrbt til omrder uden lov og orden af politikere, der mestendels frdes i pendulfart mellem Hellerup-villaen og Christiansborg. Vi kender det ogs fra domfldelser, hvor politikerne fordmmer en dom, hvis prmisser de ikke kender. Jeg vil gerne arbejde for en politik, der tager udgangspunkt i borgernes daglige virkelighed i stedet for i den medieskabte virkelighed. Henvisning til tekster, ugebreve osv. Ugebreve: Ad helvede til... Opsving eller nedtur for de arbejdslse Find dig i medievirkeligheden eller...? Stt POEM og andre grsrodsorganisationer Sol, sommer og Dansk Folkeparti God sommer og god ikke-ferie Krligheds-apartheid Bevar fristaden Et sprgsml om tillid Frk. Jensen kommer til Kbenhavn Nr lovgiverne ikke vil komme til os Den ekstra kuvert Monopolitik Ledige, svar igen p regeringens hykleri Artikler i Solen: Nogle lejere er mere velkomne end andre Rettigheder, borgerln og frihed til arbejdslse Kan du undvre to kroner? (ogs trykt i Hus forbi nr. 27, 2003) En vej til et nyt arbejdsmarked Religionslighed contra statskirke Andre artikler: Filosofikum eller studium generale (Faklen nr. 16) Fngslets udvikling - og afvikling (Faklen nr. 14) Forhandling som alternativ til domfldelse (Faklen nr. 21) Iagttagelsesafhngighed og modelbygning (m. Carsten K. Agger; Faklen nr. 3) Kirkens monopol p liv og dd (Faklen nr. 20) Korrespondens og consensus (Faklen nr. 5) Magt og menneskeret (Faklen nr. 17) Menneskesmugling og medmenneskelighed (Faklen nr. 11; antologien Alarm) Naturlovenes relativitet (m. Carsten K. Agger; Faklen nr. 19) Medievoldtgt (Faklen nr. 20) Videnskabelighed og modelfrihed (Faklen nr. 9) | |