|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
NIKLAS STEFFENSEN HESSEL
Ringkbing Amtskreds Fdt i 1986. Gr i jeblikket i 3.G p Herning Gymnasium og spiller derudover i et uoverskueligt antal undergrundsbands. | |
|
Der er mange gode grunde til at involvere sig i Minoritetspartiet; nedenfor skal jeg forsge at skitsere nogle af dem, der har vret afgrende for, at jeg stiller op som folketingskandidat for Minoritetspartiet i Ringkbing Amt. Ideologiernes fallit? Visse sociologer har fremsat den pstand, at det moderne, post-industrielle samfund bl.a. kan karakteriseres ved det, der kaldes "de store fortllingers forlis" - dvs. en falliterklring for det 20. rhundredes store visioner og ideologier, liberalismen og socialismen. Det giver imidlertid kun mening at tale om et sdant "forlis" i ren moralsk forstand. For lige s klart som det m st for enhver, at socialismen har tabt kampen om verden, liges benlyst m det vre, at liberalismen har sejret "ad helvede til": Vi ser konsekvenserne ved denne sejr i form af den omdiskuterede globalisering, hvis helt overordnede konsekvens m siges at vre en - for nu at citere titlen p en bog af Niels I. Meyer - forstrkelse af udviklingens ulidelige skvhed. De rige lande hster globaliseringens frugter i form af billig arbejdskraft, ringe/ingen ("besvrlige") miljhensyn og lave skatter i ulandene, mens befolkningerne i den 3. verden betaler prisen med fortsat fattigdom (der blot forstrkes gennem IMF og Verdensbankens evige krav om gennemgribende liberaliseringer og privatiseringer), elendige arbejdsvilkr, videnselitens flugt til det mere lukrative vesten, et elendigt milj og - ikke mindst - den manglende mulighed for at afstte isr deres landbrugsvarer p et bent vestligt marked. ideologi for mennesket Sfremt man nsker en global, social retfrdighed, kan der sledes nppe herske tvivl om, at der er brug for en modstand mod den herskende samfundsorden (liberalismen). Denne skal imidlertid ikke findes i socialismen, hvis forsg p virkeliggrelse altid - tilsigtet eller utilsigtet - har frt til undertrykkende statsdiktaturer. Der er ganske enkelt brug for en ideologi, der formr at gre det, som hverken liberalismen eller socialismen har vist sig i stand til: Nemlig at tjene mennesket. Hos liberalisterne sttes markedet over mennesket i egoismens (u)hellige navn, mens socialismen stter staten/kollektivet over det enkelte menneske. Lsningen er alts en ideologi, der ikke tager sit udgangspunkt i forherligede absolutter som marked eller stat, men i mennesket selv. Humanismen er sdan en ideologi - og sigtet med et humanistisk samfund er et samfund, som er til for mennesket, og ikke - som det i alt for hj grad er tilfldet i dag - en verden hvor mennesket kun "legitimeres" og har vrdi i kraft af det arbejde/produkt, det kan levere til samfundet (ls evt. den prciserede og uddybende introduktion til en politisk humanisme andetsteds her p siden). De besvrlige borgere Denne tendens er kun alt for udbredt i nutidens Danmark, hvor en rkke mennesker - "de besvrlige borgere", s at sige - diskrimineres, umyndiggres og udstdes - bl.a. fordi, de ikke bidrager til samfundet i kraft af noget, der kan mles i kroner og rer. Her er isr tale om arbejdslse, der udfra den mest usmagelige formynderiske tankegang tvangsaktiveres - "Staten ved vel nok, hvad der er bedst for folk, ikke sandt?". Og hvis ikke de makker ret og tager kosten i hnden, s at sige, er eneste lsning "naturligvis" at fjerne hele deres eksistensgrundlag. Denne form for umenneskeligt formynderi rammer ikke kun arbejdslse, men ogs andre uglesete samfundsgrupper som psykisk syge, umyndiggjorte ldre (eller er det ldrebyrder?), mens andre, eksempelvis hjemlse, helt ignoreres af det brede samfund og overlades til sig selv. Flles for dem er, at det er grupper, der ikke leverer et umiddelbart hndgribeligt produkt, eller mennesker, der mske ikke lige umiddelbart ligger indenfor "normalitetens" mere og mere snvre og klaustrofobiske rammer - og som alene p den baggrund degraderes - retsligt som moralsk set - til en slags undermennesker. Vi har alts i dagens Danmark, reelt set, et velfrdssamfund for de velfungerende. Fremmedhadets Danmark En anden af de befolkningsgrupper, der i srdeleshed er uglesete og diskrimineres i dagens Danmark, er indvandrere. Her er dels tale om "usynlig" eller, rettere, mindre benlys og subtil diskrimination - fx p arbejdsmarkedet fordi man ikke har det "rigtige" navn, eller i bussen fordi man ikke har den "rigtige" hudfarve. Men hvad der er mske nsten endnu mere beskmmende, er den systematiske, statslige diskrimination, der foregr af mennesker med anden etnisk herkomst i dagens Danmark. Den forrykte 24-rs regel og det mindst liges absurde "tilknytningskrav" er srgelige realiteter i dette land - et land, hvor stat og myndigheder end ikke mener, at krligheden - og en s basal og naturlig menneskeret som at vlge sin egen gteflle - kan overlades til mennesket selv: I hvert fald ikke hvis man har en anden etnisk baggrund end dansk! Vi lever ligeledes i et land, hvor flygtninge - mennesker, hvis eneste forbrydelse er hbet om at f en bedre og mere menneskelig tilvrelse - interneres mod deres vilje i lejre og holdes indesprret p ubestemt tid. Er denne situation et humant retssamfund vrdigt? Selvflgelig er den ikke det. Et generelt hjreskred inden for dansk politik, hvor svel Venstre som Socialdemokraterne til fulde er hoppet p Dansk Folkepartis menneskefjendske og snversynede vogn i en desperat og benlys populistisk kamp om at overg hinanden i ren og skr fordummende og kynisk politik, samt en indvandrerdebat der er blevet skarpere og skarpere i tonen de seneste par r, har tilsyneladende gjort mange hrdede; den generelle trskel for, hvor benlyst diskriminerende og velvilligt fordomsfuld, man kan "tillade" sig at vre, er efterhnden blevet rykket adskillige niveauer ned under det, som man for bare f r siden ville have troet, mtte vre den laveste fllesmler. Fascismens Danmark Det str mildest talt skidt til i Danmark. Illusionen om det lille skandinaviske smrhul, velfrdssamfundet der str som et ideal og ophjet mnstersamfund for alverdens misundelige beskuere, er blevet malket til bristepunktet, og nu m det vre p tide at den n gang for alle rives ned: For billedet harmonerer mildest talt ikke med nutidens Danmark. Dagens Danmark karakteriseres af diskrimination og mistnkeliggrelse af mennesker, der ser anderledes ud, tnker anderledes, lever anderledes - alle, der ikke lige umiddelbart kan forlige sig med det, der anses for "normalt". Dette kommer ikke alene frem i de ovennvnte punkter - integrations- og flygtningepolitikken, tvangsaktivering, psykiatripolitikken osv. - men ligeledes p en rkke andre omrder: Den almene retssikkerhed er i disse r ved at blive kraftigt undermineret, med tiltag som "terrorpakken" og den skaldte "rockerlov", hvor politi og anklagemyndighed fr hidtil usete - for ikke at sige hidtil utnkelige! - befjelser, mens den mistnkte selv ofte holdes hen i uvidenhed. Den skarpe kritik der har lydt fra bl.a. Dommerforeningen i den sammenhng bliver let affejet med behndige stemplinger som "smagsdommeri" og "ekspertvlde", hvormed de (u)ansvarlige politikere vanligt underminerer enhver form for kritik. En sdan form for anti-intellektualisme - den absurde id om, at ingen kan vide mere end andre - er naturligvis det vrktj, hvormed enhver form for fascisme i praksis gres mulig. Idet enhver faglig og etisk funderet opposition blankt underkendes, idet kritikerne udskldes og latterliggres (hvis de da ikke bare ignoreres), s har statsmagten helt frit spil. Og det er det, vi oplever i disse r i Danmark. Det tidligere smrhul har forvandlet sig til et sted, hvor individets frihed og rettigheder liges stille undermineres i almenvellets og den svndyssende trygheds navn. At Venstres integrationsordfrer i ramme alvor kan finde p at foresl, at indvandrerbrn skal tvangsfjernes, fordi de ikke opdrages til at besidde "de rette danske vrdier", viser hvor afsporet og fascistoid en holdning, der hersker hos magthaverne i Danmark anno 2004. Humanismens Danmark Alt dette kan naturligvis ikke fortstte. Smertegrnsen for, hvad vi som almindeligt empatiske mennesker kan tolerere, er for lngst overskredet; det er kort og godt p tide med en humanistisk modoffensiv. Sledes, mener jeg, er Minoritetspartiet ogs mere en "blot" et nyt parti; Minoritetspartiet er et modkulturelt oprr mod den danske "selvfedhed" og selvtilstrkkelighed, vi har set vokse frem de seneste par r; et opgr med en uhyre bagstrberisk nationalisme, der konsekvent sger at modarbejde et medmenneskeligt og multikulturelt samfund. Denne "selvfedhed" er ikke lngere isoleret til Dansk Folkeparti, men er desvrre kun alt for kendetegnende for de fleste partier i dag, i strre og mindre grad. Det er derfor vores fremmeste opgave at trodse og bekmpe denne selvtilstrkkelige nationalisme, der baserer sig p de i sig selv absurde tanker om en fuldstndig statisk dansk kultur og nogle absolutte danske vrdier, samt at bekmpe den omsiggribende "tvangsnormalisering" i det danske samfund. Den humanistiske kamp mod nationalismen og "selvfedheden" fres ikke, som visse ynder at postulere, ud fra et had mod Danmark, men netop fordi vi ikke nsker at se dette land lukke sig s fuldstndigt om sin egen navle og forkaste medmenneskeligheden til fordel for ignorancens fatale magelighed. Den politiske humanisme er sledes p mange mder en opdatering og viderefrelse af tidligere tiders kulturradikalisme. Slutteligt m det bemrkes, at den humanistiske kamp, vi vil fre i de kommende r, efter min overbevisning ikke br begrnse sig til den rent parlamentariske (selvom den naturligvis er det primre sigte!). I takt med de umenneskelige og frhen utnkelige stramninger der er sket p bl.a. indvandrer- og retsomrdet i de senere r, er det ikke-parlamentariske sigte blevet gjort mere vigtigt end tidligere; radikalt ndrede tilstande m uundgeligt medfre en ndring i mden hvorp vi forholder os til dem. Sledes retfrdiggr og ndvendiggr disse skrpede omstndigheder ogs en vis grad af skaldt civil ulydighed. For eksempel; nr staten fjerner sig s langt fra almen medmenneskelighed som vi bl.a. har set det p flygtninge- og indvandreromrdet, er det bde forsteligt og prisvrdigt, at ganske almindelige mennesker stter deres egen moral hjere end den forkvaklede umenneskelighed, der dikteres fra oven, og hjlper flygtninge med at g under jorden her i Danmark. Endvidere mener jeg ligeledes helt principielt, at det politiske rum ikke kan eller br begrnses til at eksistere indenfor et parlaments vgge - aktivisme og civil ulydighed er sledes ogs vsentlige redskaber i kampen for et mere humanistisk samfund. | |