|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
RUNE ENGELBRETH LARSEN
rhus Amtskreds
Fdt i 1967 i Kbenhavn. Cand.mag. idhistorie og religionsvidenskab. Forfatter til bgerne Det nye hjre i Danmark (2001) og Terrormyten og det amerikanske imperium (2003). Bidragsyder til forskellige antologier. Minoritetspartiets formand og retspolitiske ordfrer. | |
|
Politik involverer utallige problemstillinger, som krver stillingtagen, og
som det er vanskeligt at prioritere imellem. Men skal jeg
fremhve fem enkle retningspile for det arbejde, jeg ville prioritere srlig
hjt, hvis jeg bliver valgt ind i Folketinget, vil det nok vre disse:
> Lige rettigheder og ligestilling i stedet for diskrimination > Mere selvbestemmelse, mindre EU > Borgerln frem for tvangsaktivering > Frihed til forskellighed, mindre statskontrol og overvgning > Mere fokus p barnets tarv, frem for vilkrlige tvangsfjernelser KORT FORTALT: DERFOR STILLER JEG OP TIL FOLKETINGET Mange mennesker trnger til bedre levevilkr, lige rettigheder og mere frihed i dagens Danmark. Hvis du har mange penge og gode kontakter, kan du som regel sagtens klare dig i det danske system, fordi penge som bekendt bner alle dre, og fordi myndigheder og institutioner lader dig vre i fred. Men hvis du derimod er arbejdsls, fattig, syg, sindslidende, hjemls, indvandrer, plejehjemsbeboer eller p anden mde er trngt af tilvrelsens og samfundets krav og kommer i klemme i systemet, risikerer du at blive tilsidesat, umyndiggjort eller mistnkeliggjort af de samme myndigheder, som jo egentlig skulle vre der for at hjlpe dig. Den politiske dagsorden i Danmark bliver i det hele taget mere og mere skv p mange omrder. Fattige og trngte samfundsgrupper betaler prisen for skattefordele til de velhavende. Miljet m njes med lappelsninger eller slet ingen lsninger. Danmark sttter den globale, militre oprustning og krigsiver i stedet for nedrustning og fredelig sameksistens. De gamle partier arbejder for et lukket Europa med lukkede beslutningsgange i EU i stedet for et bent Europa med plads til mere selvbestemmelse. Meget kort fortalt er det denne udvikling, jeg gerne vil vre med til at pvirke i modsat retning i Folketinget. Jeg mener, at vi skal forsge at prge udviklingen i en humanistisk retning, der frst og fremmest gavner de mennesker, som har mest brug for forbedringer. Tryk avler som bekendt modtryk, og trykket mod de udsatte og udstdte bliver stadig vrre. Vi skal populrt sagt lette trykket og afvikle konflikter, fr de griber om sig, bl.a. ved at behandle alle borgere ligevrdigt og undg social marginalisering. Kun ad den vej kan vi undg at presse trngte mennesker op mod muren og undg, at de vender samfundet ryggen. Med f ord udtrykker Minoritetspartiets fundament kort og prcist, hvilket samfundsgrundlag jeg gerne s realiseret i Danmark: Ethvert menneske er unikt. Alle mennesker er forskellige, lever deres liv forskelligt og oplever verden forskelligt. Et samfunds menneskelighed og medmenneskelighed beror p, i hvor hj grad det sikrer og respekterer hvert enkelt menneskes og hver enkelt minoritets forskellighed. Det er samfundets opgave og pligt at vrne om frihed til forskellighed, og den frihed vrnes bedst gennem udelt lighed for loven, ikke blot af navn, men af gavn. Det er statens pligt betingelseslst at garantere hver enkelt borger en bolig, lgehjlp og ndvendige midler til at opretholde en vrdig tilvrelse. Det er statens ansvar, at ingen lider nd, at arbejde fordeles til arbejdssgende p lige vilkr, og at alle har lige adgang til undervisning. Ethvert menneske er en ligevrdig del af samfundet. > HVIS DU VIL VIDE MERE Du kan lse nogle mere uddybede betragtninger og politiske synspunkter nedenfor i en samlet prsentation, der kommer videre omkring end ovenstende introduktion, og som ogs henviser til yderligere oplysninger andre steder. Du kan ogs vlge at njes med at lse enkelte af de flgende afsnit ved at klikke p overskrifterne: > DER ER ANDRE VEJE BORT FRA ENSRETNING OG MANIPULATION > Bekmp tvangsaktivering > Bekmp diskrimination > Bekmp social marginalisering > Bekmp miljsvineri > Bekmp global kynisme > MEDMENNESKELIG FORANDRING HUMANISTISKE RETNINGER > Humanisme af gavn, ikke kun af navn > Frihed til forskellighed og social retfrdighed > Miljvenlig produktion og vedvarende energi > Global konfliktlsning og regional selvbestemmelse > HVIS DU VIL VIDE ENDNU MERE > Lidt om mig selv > Udvalgte artikler og debatindlg > Oversigt over alle bger, artikler og debatindlg > Min hjemmeside > Minoritetspartiets grundlag, programmer og valgoplg DER ER ANDRE VEJE BORT FRA ENSRETNING OG MANIPULATION > Bekmp tvangsaktivering Som arbejdsls kan du blive tvunget ud i absurde aktiveringsprojekter, og du bliver hyppigt udsat for nedvrdigende kontrol og meningslse pligter bare for at bevise, at du str til rdighed. Det er selvflgelig tidsspilde for langt de fleste, fordi alle dybest set godt er klar over, at der alligevel ikke er lnarbejde til alle. Faktisk har der aldrig nogen sinde vre lnarbejde til alle. Selv om vi bombarderes med statistikker om en arbejdslshedsprocent p kun 6-8 procent, er der n statistik, som vi sjldent bliver gjort opmrksom p nemlig at der i et helt rhundrede kun har vret lnarbejde til halvdelen af befolkningen. Den anden halvdel, som er uden for arbejdsmarkedet, bestr naturligvis bde af brn, skoleelever, syge, pensionister og alle andre uden lnindtgt. Men det er alligevel tankevkkende, at der alts kun kan skaffes lnarbejde til halvdelen af befolkningen, uanset hvad man gr for sdan har det alts vret nogenlunde konstant i hundrede r, uanset hvilken regering vi har haft. Derfor er det helt urimeligt at sige, at arbejdslshed bare er de arbejdslses egen skyld, for der er ikke lnarbejde til alle. Og da arbejdslsheden ikke er de arbejdslses skyld, er det ogs urimeligt at tvinge dem ud i meningsls aktivering og underkaste dem umyndiggrende overvgning. Den nuvrende arbejdsmarkeds- og socialpolitik frer ganske enkelt til formynderi, dynelfteri og klientgrelse af vrste skuffe. > Bekmp diskrimination Hvad enten du har dansk baggrund eller indvandrerbaggrund, risikerer du som arbejdsls at havne i et uvrdigt system af kontrol og tvang. Men hvis du har indvandrerbaggrund er det endnu svrere at f arbejde, fordi alt for mange har glemt, at et menneske er et menneske, og at det ikke er hudfarven eller efternavnet, det kommer an p, nr man skal have arbejde. Hvis du har indvandrerbaggrund bliver du hele tiden mdt med skepsis og skal forsvare dig selv, din kulturbaggrund og alt, hvad alle andre med indvandrerbaggrund foretager sig. Hvis et menneske med anden etnisk baggrund end dansk begr en fejl eller overtrder loven, fr vi at vide, at det er hans kulturs eller hans forldres skyld, men hvis et menneske med predansk baggrund begr en fejl eller overtrder loven, bliver det ikke brugt til at mistnkeliggre alle andre, som har dansk baggrund. P den mde skaber populistiske politikere fra mange partier men allervrst fra Dansk Folkeparti et groft billede af en hel befolkningsgruppe, som skaber yderligere mistnksomhed og frer til undvendige konflikter og utryghed i Danmark. > Bekmp social marginalisering Desvrre er der flere og flere trngte grupper, som p forskellige mder oplever at blive mistnkeliggjort og ikke betragtes som ligevrdige mennesker af myndigheder og politikere. Havner du f.eks. i det psykiatriske system, er medicin og tvang ofte med til at umyndiggre dig i undig grad, og du har meget f muligheder for at f indflydelse p din behandling, til trods for at mange psykiske syge tit har perioder uden symptomer, hvor de burde have strre indflydelse p deres egen tilvrelse. Havner du i sociale problemer, risikerer du at f tvangsfjernet dine brn i stedet for at f hjlp til at f hverdagen til at hnge bedre sammen. Tvangsfjernelser er naturligvis ndvendige i tilflde af brnemishandling, men det er i for hj grad blevet en automatik, der foregr for vilkrligt og ofte slet ikke tilgodeser barnets tarv. Havner du i en elendig bolig eller er mske helt uden et sted at bo, fastholder urimelige priser og boligmangel dig alt for ofte i en uacceptabel boligsituation eller frer i vrste fald til hjemlshed. Men faktisk behver du ikke engang at havne i sdanne situationer mange familier, som har vekslende indtgter pga. deltidsarbejde, lavtlnsarbejde eller p grund af gld og hje udgifter, risikerer at blive fanget i et bureaukratisk system, som det kan vre svrt at finde rundt i, og som skaber utryghed og urimelige levevilkr. Men ogs mange andre mennesker, som ikke er personligt ramt, oplever, hvordan skolerne, hospitalerne, uddannelsesstederne, den kollektive trafik og andre vigtige omrder forringes, men det rammer igen frst og fremmest de fattigste, fordi de ikke har rd til bil eller privatskoler og privathospitaler. > Bekmp miljsvineri Rovdriften mod naturens ressourcer griber fortsat om sig, og bde natur, dyr og mennesker bliver taberne. Der er mange klare og uimodsigelige argumenter for, at forurening, skovrydning og udryddet dyreliv er en trussel mod den almene sundhedstilstand, nationalt og globalt, selv om det i dag er en udbredt fejltagelse at bagatellisere problemerne. Men det er ogs et sprgsml om, at verden faktisk er rigere og smukkere i sig selv, hvor der tages mere hensyn til natur og dyreliv end hurtig profit. Det er mske "naivt" og "romantisk" at se p naturen som smuk og vigtig, men s lad det vre det. Jeg vil ikke desto mindre fortsat mene, at naturomrder, som ikke trues af rovdrift og svineri, er og bliver en dyrebar kilde til forundring og beundring i sin egen ret, der ikke bare br underordnes kortsigtede konomiske gevinster. Det betyder selvflgelig ikke, at vi skal "tilbage til naturen" eller omvendes til rene sundhedsapostle. Det betyder, at der skal vre bedre plads til og muligheder for dem, som nsker alternative boformer og kologiske frizoner, og det betyder selvflgelig, at der skal vre plads til dem, der gerne vil nyde en god cigar og foretrkker en rd bf frem for en vegetarret for nu at udtrykke det meget prosaisk. Men begge dele forudstter i sidste ende, at vi tager meget bedre vare p naturen, s den ogs kan vre eksistensgrundlag og kilde til betagelse for vores efterkommere. > Bekmp global kynisme Vestlige fortalere for ringere ulandsbistand, flere militre interventioner og opretholdelsen af handelsbarrierer over for de fattige lande, siger gerne, at det ikke er de vestlige landes skyld, at den tredje verden er udbyttet, undertrykt og fattig, men derimod en flge af deres eget kulturgrundlag, der ikke er s veludviklet som vores. Men naturligvis har rhundreders kolonialisme og udbytning grebet skbnesvangert ind i store dele af verden, hvor selv landegrnser flere steder er resultatet af europiske bureaukraters linealer, der ikke har haft den ringeste forstelse for de regionale og lokale forhold. Flgerne af denne historiske kynisme er fortsat en vsentlig rsag til globale konflikter. Det betyder selvsagt ikke, at alting blot kan afskrives historisk der er totalitre regimer i den tredje verden, som ikke bare kan undskyldes med vestlig udbytning. Men af den grund skal vi jo ikke undlade at hjlpe den tredje verden. Naturligvis m vi lgge pres p alle totalitre regimer handelssanktioner og handelsbarrierer er blot ofte de drligste lsningsmodeller, for udsultede mennesker stter sig ikke op mod deres diktatorer. Vi m den internationale kynisme og det udbredte hykleri til livs. Regeringen foretager sig imidlertid det vrst tnkelige i en ukritisk flgagtighed over for USA og Storbritannien, hvis primre motiver i den tredje verden er egne magtinteresser. S lnge dt fortstter, s lnge fortstter skvheden i verden og den uundgelige frustration over for Vesten, der er n blandt flere faktorer bag et voksende had, der gr os til en del af problemet i stedet for til en del af lsningen. MEDMENNESKELIG FORANDRING HUMANISTISKE RETNINGER > Humanisme af gavn, ikke kun af navn Alt for mange politikere pstr, at fordi Danmark er demokratisk, og fordi det er et af verdens rigeste lande, s er der ingen fattige og undertrykte mennesker i Danmark. Men virkeligheden er den, at p grund af de hje leveomkostninger, det benhrde socialsystem og de mange nedskringer over for de befolkningsgrupper, der har det vanskeligst, er bde fattigdom og manglende rettigheder med til at forringe de i forvejen ringe levevilkr for mange mennesker. Denne udvikling er helt uacceptabel og fuldstndig uvrdig for et rigt land som Danmark. Ansvaret brer bde den nuvrende og den forhenvrende regering og deres stttepartier, isr Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. De siger, at de er socialt ansvarlige, at de gr ind for lige rettigheder, men sandheden er alt for ofte, at de siger t og gennemfrer noget andet. Minoritetspartiet nsker ikke at spille dobbeltmoralens spil. Vi nsker humanisme af gavn, ikke kun af navn, og vi vil ikke vre automatisk sikkerhedsnet for nogen regering, uanset hvilken side af det politiske spektrum den hrer til. > Frihed til forskellighed og social retfrdighed Alternativet til den ensretning og kynisme, der kendetegner den politiske udvikling i dagens Danmark, er en humanistisk samfundsudvikling med strre frihed til forskellighed og social retfrdighed. Har vi rd til det? Selvflgelig har et af verdens rigeste lande rd til det. Visse af de ndvendige forbedringer koster oven i kbet ikke noget. At afskaffe tvangsaktivering til fordel for aktiveringstilbud koster ingenting, men gr op med klientgrelse og bureaukrati og kontrol. At hjlpe flere familier i social nd konomisk og praktisk i stedet for at gennemfre dyre tvangsfjernelser, hvor de kan undgs, betyder ingen ekstra udgifter. Mere frihed til forskellighed og strre social retfrdighed kan p disse omrder gennemfres uden ekstra udgifter. Overfrselsindkomster kan erstattes af borgerln, dvs. en basisindkomst, der garanterer alle samfundsborgere et rimeligt eksistensvilkr, og som myndighederne ikke kan skre i, s det let kan suppleres af lnindtgter. Det krver ikke ret meget mere end en omlgning af de eksisterende udgifter til overfrselsindkomster og en fjernelse af skattebundfradraget, som alligevel overfldiggres af borgerln. Men det giver strre muligheder for et fleksibelt arbejdsliv og bedre vilkr for de arbejdslse og de lavtlnnede. Yderligere forbedringer af det sociale sikkerhedsnet svel som hospitalssystemet, skolerne og den kollektive trafik kan til gengld ikke finansieres uden nedskringer andre steder eller helt nye indtgter til staten. Men konomi er jo ogs et sprgsml om at prioritere. Minoritetspartiet vil nedprioritere forsvarsbudgettet og rydde op i junglen af fradragsmuligheder for de hjtlnnede. Alt for mange multinationale selskaber betaler desuden slet ingen eller nsten ingen skat i Danmark, og de kan iflge Det konomiske Rd bidrage med 7-14 mia. om ret i ekstra skatteindtgter. En beskatning af Nords-energien p et niveau, der svarer til forholdene i Norge, ville give staten 7 mia. kr. ekstra indtgter om ret. Det er kun nogle f og hurtige eksempler det korte af det lange er, at de konomiske forudstninger for at gre op med fattigdom og social marginalisering findes i rigt ml i Danmark det er et sprgsml om at turde omprioritere og hente pengene dr, hvor de er. > Miljvenlig produktion og vedvarende energi Det skal aldrig kunne betale sig at forurene, mens det skal vre ekstra fordelagtigt at kbe, slge, bo og leve s sknsomt som muligt for miljet. S enkelt burde sigtepunktet vre for en miljpolitik. Bder og erstatninger for miljsvineri er alt for ofte bagatelagtige og symbolske. Det skal koste lige s meget at forurene, som oprydningen koster, og som den konomiske gevinst ved forureningen har indbragt og mere til. Energipolitikken skal i stadig stigende grad baseres p mere vedvarende energikilder, kollektiv trafik skal opprioriteres og stttes, s den bliver et bedre og mere fordelagtigt alternativ til privatbilisme. kologiske madvarer og miljsknsom produktion skal sikres ekstra gode konkurrencebetingelser, bl.a. ved at fjerne momsen p udvalgte varer, der lever op til srlig stramme miljkrav. > Global konfliktlsning og regional selvbestemmelse Globalt set er det i udgangspunktet meget lidt, Danmark kan stille op for at ndre den skve udvikling, hvor rige lande bliver rigere, og fattige lande bliver fattigere. Ikke desto mindre er det fr set, at der bliver lyttet til mindre lande, og at de kan spille en vigtig rolle p den globale dagsorden, f.eks. Sverige. Danmark skal markere sig internationalt, ikke ved at lefle for de store og strke, men ved at vre en stemme, der sttter de sm og svage. Det betyder, at vi skal undg automatisk medlberi, nr USA forsger at stte den globale dagsorden efter deres egne konomiske og militre interesser. At vi skal tilstrbe en udelt kritik af enhver nation, der undertrykker og udbytter sin egen og andres befolkninger, hvad enten det er traditionelle vestlige allierede eller ej. Og at vi skal vre foregangsland, hvad angr reel sttte til fattige lande med en reel ulandsbistand, der ikke blot er slet skjult erhvervssttte til os selv. Danmark skal markere sig internationalt ved at stte nye og hjere standarder for sttte til den tredje verden, ved at vre pionerer for en bredygtig udvikling regionalt og globalt. Flgagtighed frer nok til ros fra strke magter, men det frer ikke til en selvstndig dansk profil, og det gavner slet ikke de lande, der lider under globaliseringens skve fordeling. HVIS DU VIL VIDE ENDNU MERE Nedenfor kan du bl.a. finde yderligere oplysninger om mig selv, mine standpunkter og mine skriverier. > Lidt om mig selv Jeg er fdt i 1967, og boede de frste fem r af mit liv i Tstrup og p Nrrebro i Kbenhavn. Mine forldre og jeg flyttede dernst til Esbjerg og ret efter til Bramming, hvor jeg er opvokset og har get i skole. I 1980 kom min sster til verden. I 1983 begyndte jeg p matematisk-fysisk linje p Ribe Katedralskole, og her mdte jeg min kommende hustru, Uta, der er fdt i Tyskland. Jeg flyttede hjemmefra i 1985 og bosatte mig ikke langt fra gymnasiet i Ribe. ret efter blev jeg student. I min gymnasietid var jeg aktiv i bl.a. filmklubben og elevrdet, men politisk aktiv blev jeg frst for alvor umiddelbart efter 3.g, da sogneprst Sren Krarup i september 1986 indledte sit korstog mod en landsindsamling til flygtningelejre. Jeg blev involveret i at organisere protester og aktioner mod Krarup og til fordel for indsamlingen i Ribe. I december 1986 flyttede jeg til Tstrup, hvor jeg arbejdede p Irma Vin A/S. Jeg foretog mine frste udlandsrejser, bl.a. til Italien, Tyrkiet og Grkenland i 1987-88. Derefter flyttede Uta og jeg til Kbenhavn, hvor vi nede at bo bde p Vesterbro, sterbro og Amager. Jeg arbejdede i denne periode et rs tid p brnehjemmet Solliden i Valby. I 1990 forlod vi hovedstaden og slog os ned i rhus. I 1991 begyndte jeg at lse idhistorie p Aarhus Universitet og nogle r senere religionsvidenskab som sidefag. I 1994 blev Uta og jeg gift. I forret 1996 skrev jeg et konceptudkast til et samfundskritisk kulturtidsskrift, som i lbet af sommeren blev grundlagt af en snes studerende fra forskellige fakulteter p Aarhus Universitet. Bladet, der fik navnet Faklen, udkom frste gang i september 1996, og jeg var redaktr i de fem r, det udkom. Jeg blev cand.mag. i 1998. I februar 2000 mdtes 32 indvandrerforeninger i rhus for at stifte et nyt politisk parti, bl.a. i frustration over Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres tiltagende diskrimination, f.eks. den skaldte integrationsydelse og ikke mindst den ubehagelige retorik fra indenrigsministrene Thorkild Simonsen og Karen Jespersen. En del af initiativtagerne, bl.a. Souhail Ibrahim nskede ikke et indvandrerparti, men derimod et socialt ansvarligt parti for trngte grupper i almindelighed og et program, der med tiden skulle dkke alle politiske omrder og bekmpe diskrimination, hvad enten den rammer etniske minoriteter eller andre befolkningsgrupper. Jeg blev bedt om at vre med til at danne et sdant parti og udvikle grundlaget for det politiske program. Det blev til Minoritetspartiet, som blev stiftet Grundlovsdag 2000. Efter at have indsamlet ca. 63.000 vlgererklringer i lbet af to r blev partiet opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg. I mellemtiden stod det mere og mere klart, at det var umuligt bde at drive et humanistisk tidsskrift og stable et humanistisk parti p benene, s sidste nummer af Faklen blev nr. 21, der udkom i september 2001. Faklen eksisterer dog fortsat som en omfattende portal p internettet. I dag lgger partiarbejdet beslag p langt det meste af min og mange andres fritid i bestrbelserne p at komme i Folketinget ved nste valg imod alle odds. Ved siden af studierne og det politiske arbejde har jeg skrevet bgerne Forsvar for verden (1994), Det nye hjre i Danmark (2001) og Terrormyten og det amerikanske imperium (2003). Desuden har jeg bidraget til diverse antologier og skrevet forskellige artikler, kronikker og kommentarer. Uta og jeg bor i dag i Hjbjerg og har tre vidunderlige brn: Rithma (fdt 1997), Ismael (fdt 1999) og Samson (fdt 2003). > Udvalgte artikler og debatindlg Siden begyndelsen af 1990erne har jeg skrevet artikler, kronikker og debatindlg om politiske, filosofiske og kulturhistoriske emner. Her flger en liste over udvalgte artikler og indlg af mere politisk relevans: Udvalgte politiske artikler: Minoritetspartiets alternativ (2002) Oprr fra periferien (2003) Venstre-, midter- eller hjreorienteret? (2002) Kulturradikalisme i det 21. rhundrede (2001) Hammer og segl p museum (2001) Borgerlnsreform og finansieringsmodel (2002) Borgerln og bredygtighed (2002) En stemme til de udstdte (2002) Myten om den sociale arv (2003) Danmarks krnkelser af menneskerettighederne (2000) Terrormyten (2003) Enhedslisten og de etniske minoriteter (2003) EU og Grundloven (1999) Fra nazistisk propaganda til nationalistisk polemik (2000) Udvalgte ideologiske artikler: Humanisme (2001) Politik (2001) Frihed (1997) Krig (1999) Folket (2000) Danmark (1999) > Oversigt over alle bger, artikler og debatindlg Oversigter over alle minde skriverier kan du finde ved at klikke p nedenstende links: Link til oversigt over alle bger Link til oversigt over alle artikler Link til oversigt over alle kronikker og debatindlg > Min hjemmeside Min hjemmeside er forholdsvis omfattende og bestr af mange forskellige sektioner og temaer, med artikler, debatindlg, boganmeldelser, top-20-lister over litteratur og film og meget andet. Der er to hovedafdelinger: Humanisme: www.humanisme.dk Rune Engelbreth Larsen: www.humanisme.dk/rune > Minoritetspartiets grundlag, programmer og valgoplg Som folketingskandidat for Minoritetspartiet er der naturligvis meget mere, som optager mig, end jeg kan nvne p denne plads. Der er ogs en rkke forholdsvis detaljerede politiske programmer fra Minoritetspartiet, som du kan lse her: Minoritetspartiets grundlag, programmer og valgoplg | |