MINORITETSPARTIET

MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED

HOVEDBESTYRELSEN

POLITISKE PROGRAMMER

PRESSEMEDDELELSER

DEBATINDLG I PRESSEN

MEDLEMSBLADET SOLEN

UGEBREVET

LOKALAFDELINGER

ORDFRERE OG UDVALG

MP UNGDOM

ANBEFALINGER

KALENDEREN

HVIS DU VIL VIDE MERE:
Hvorfor et nyt parti?
Hvorfor dt navn?
Hvilke minoriteter?
Hvorfor ikke socialisme?
Hvorfor ikke liberalisme?
Hvad er MPs ideologi?
Kort og kontant: DERFOR!

/anbefal/boeger/#TERRORMYTEN

/modmagt/

FOLKETINGSKANDIDAT FOR MINORITETSPARTIET

SIGNE ALMA ENGELBRETH LARSEN

Ribe Amtskreds

Fdt i 1980 i Bramming. Studerer religionsvidenskab og filosofi. Minoritetspartiets sekretariatsleder. Medlem af MPUs og MPs hovedbestyrelse.

I Danmark lider den brede befolkning ikke nogen nd. S lnge man er fysisk og psykisk i topform, og s lnge man ikke skiller sig nvnevrdigt ud fra mngden, er det nemt og behageligt at bo her. Desvrre betyder dette dog, at det offentlige fokus i stigende grad fjernes fra de mennesker, der ikke kan eller vil leve som flertallet, og som flge heraf bliver mere og mere marginaliserede. Bliver man eksempelvis arbejdsls, fratages man reelt sin selvbestemmelse og bliver statens arbejdsslave; der gives ikke arbejdstilbud, men pbydes arbejdstvang, og indvilliger man ikke, mister man sit eksistensgrundlag. S meget for det frie valg.

Hvis man er p plejehjem, m man finde sig i umenneskelige vilkr, idet besparelser og urimelige krav til personalets effektivitet frem for kvalitet medfrer uvrdige og ydmygende forhold for de ldre, der nrmest behandles p samlebnd. S meget for medmenneskeligheden.

Har man anden etnisk oprindelse end dansk, er man bl.a. truet p sin basale retssikkerhed. At beg en forbrydelse er eksempelvis en strre foreteelse, hvis man hedder Muhammed, end hvis man hedder Jens. For Jens kommer i fngsel, mens Muhammed oven i den samme straf risikerer udvisning til en uvis skbne. S meget for lighed for loven.

Selv krligheden er ikke lngere individets egen sag; ikke nok med at dansk-udenlandske par i modstning til alle andre frst m gifte sig, nr de er 24, de m heller ikke leve sammen, hvis ikke de har en anseelig sum p bankbogen, en bolig af en betragtelig strrelse, samt kan leve p n indkomst alene. Fattige mennesker har alts i regeringens logik hverken ret til eller mulighed for at leve sammen med den, de elsker hvis denne tilfldigvis har en anden nationalitet end dansk. S meget for ligeretten!

Der kunne nvnes talrige andre eksempler p, at udviklingen i Danmark er lbet af sporet, og p at forskelsbehandling og indgreb mod menneskers basale rettigheder er hverdagskost for alle dem, der netop ikke ligner flertallet. Disse umyndiggrende og uvrdige tiltag medfrer, at flere og flere mennesker kommer i klemme i et rigidt og snversynet system, der levner mindre og mindre plads og udfoldelsesfrihed til sine borgere. Man glemmer dermed helt, at staten er til for sine borgere og ikke omvendt. Det enkelte menneske skal flgelig have strst mulig selvbestemmelse over sit eget liv, og det er ikke statens opgave at begrnse, overvge eller afrette sine borgere ud fra vilkrlige vrdinormer.

I Minoritetspartiet tror vi p, at det ikke er for sent at vende denne udvikling, men vi tror ogs, at det er farligt at vente meget lngere. I angst for at miste taburetter bevger det politiske spektrum sig efter en dagsorden, der er bestemt af den populistiske hjreflj, og denne udvikling har bde nu og p lngere sigt fatale konsekvenser for de samfundsgrupper, der ikke passer ind i eksempelvis Dansk Folkepartis nationalromantiske glansbillede. Faktum er dog, at Danmark i dag ser anderledes ud, end det gjorde for 50 eller 100 r siden. Danskerne ser anderledes ud. Nr man derfor hrer hjrefljen tale om, at vi skal tage vare p vore egne, m man uvgerligt fje til, at vore egne i dag alts ogs er folk med en anden etnisk oprindelse end dansk. Det er mennesker, hvis familie har boet her i 800 r, og det er mennesker, der har boet her i tyve eller to r. Det er kristne, og det er muslimer, jder, buddhister og ateister. Og hvert enkelt individ er et bidrag til og en ligevrdig del af samfundet. Vi kan derfor ikke blive ved med at forsge at ignorere forskelligheden lovgivningen, samfundet og bybilledet skal afspejle sine borgere ikke undertrykke dem.

Minoritetspartiet mener, at det enkelte menneske skal have s meget plads som muligt til at udfolde sit potentiale og udleve sig selv og sine overbevisninger, s lnge vedkommende respekterer andres ret til det samme. Fllesnvneren for alle mennesker er netop deres forskellighed, og i erkendelsen af denne ligger tolerancen og respekten for andre individer - ogs dem der ikke ligner en selv. Derfor gr vi ikke ind for assimilation.

I modstning til de eksisterende partier, mener vi ikke, at nye borgere i Danmark skal undertrykke eller frasige sig deres kultur, religion eller baggrund for at blive danske. Jo mere forskellighed, der prger et samfund, jo rummeligere bliver det, og vi nsker netop et fleksibelt samfund, der har og giver plads til alle sine borgere. Enhver form for integration m flgelig vre gensidig. De mennesker, der kommer hertil, skal indg i samfundet p lige fod med enhver anden, hvilket helt enkelt men meget vigtigt betyder, at de skal have njagtigt samme rettigheder og vre underlagt njagtigt de samme regler, som alle andre.

Vi nsker ingen srbehandling for nogen - der skal bare heller ikke vre forskelsbehandling. Derfor skal Jens og Muhammed have samme straf for den samme forbrydelse, derfor skal Bertel Haarder og co. ikke blande sig i, hvem man gifter sig med, derfor skal man behandles vrdigt, selvom man er p plejehjem og ikke kan magte at rbe op, og derfor skal man ikke umyndiggres, fordi man er arbejdsls. Det handler om helt basal respekt for mennesker og om erkendelsen af, at ethvert indgreb mod et hvilket som helst individs fundamentale rettigheder, er et indgreb mod mennesket som sdan.

Jeg stiller op for Minoritetspartiet, fordi de vrige partier i mine jne har spillet fallit. Jeg ser ikke nogen konsekvent opposition til hjredrejningen i de etablerede partier, jeg hrer ikke nogen insistere hrdnakket p basal medmenneskelighed, og jeg ser ikke partierne i Folketinget udtrykke et reelt nske om at rumme de forskellige grupper og individer, der igen og igen straffes for ikke at anskue verden p samme mde som Anders Fogh, Mogens Lykketoft og Pia Kjrsgaard.

Tvrtimod bliver jeg igen og igen gjort opmrksom p, hvordan marginaliserede grupper gres til syndebukke i den offentlige debat svel som i partiernes politiske udspil. Minoritetspartiet nsker at samle mennesker, der vil gre op med de skiftende regeringers formynderiske behandling af borgerne. Kun ved at kmpe ikke bare vores egen, men ogs hinandens sag kan vi gre os hb om at blive hrt. Frihed til forskellighed og lighed for loven burde vre en selvflge vi vil kmpe for, at det bliver det.