|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
STIG E. JEPPESEN
Storstrms Amtskreds
GRUNDSKOLE:
Canadisk skole.
Studenter-eksamen.
FAGTEKNISK:
Svendebrev som Tmrer. (medalje)
Maskinarbejder (EFG / praktik.)
VIDEREGENDE:
Produktionsingenir.
HA - Organisation.
HA - Kommunikation og Interview-teknik.
| |
|
Hvorfor stiller jeg op til folketinget ?.
Man skulle tro de politiske partier konkurrerede om at slge mobiltelefoner og havde indget aftaler med hinanden om at dele markedet imellem sig, i forskellige befolkningsgrupper, som de s konkurrerede om at f til at kbe netop deres produkt-pakke. Den eneste forskel er bare at pakkerne de lever af at slge som politiske partier, ikke er mobiltelefon-pakker, men selve eksistensgrundlaget for mange mennesker. De prver alle sammen at slge deres politiske produktpakke p to argumenter. Det ene argument er at de vlgere der stemmer p dem, vil blive specielt tilgodeset i forhold til det som hele det "politiske slgermarked" drejer sig om; de vil f frihed, strre rderum og forholdsvis flest penge ud af samfundets samlede husholdningskasse. Det andet argument er at alle de andre, der ikke stemmer p dem, vil f frre penge og blive holdt i kort snor. De gr det fordi det er selve kernen i den mde de prver at vise deres politiske forskellighed. Man kunne ogs, i markedsfringssprog sige at hvis ikke de indgik i en mere eller mindre officiel aftale, af den art, om at det er ok at manipulere befolkningen og p den mde, dele markedet imellem sig s havde de ikke selv, noget at positionere sig med, i det politiske marked. Men det er alts ikke en folketingspolitikers opgave at iscenestte taktiske spil for at sikre egne personlige eller partipolitiske interesser, det er slgere af produkters. En politikers fornemste opgave burde g ud p at varetage helhedens interesser p lang sigt og forene samfundets forskellige grupper omkring nogle overordnede vrdier. Der vil altid vre forskellige grupperinger i et samfund og et demokratisk samfund vil altid vre kendetegnet ved at forskellige partier str for forskellige ting der appellerer mere til nogle grupper end andre. Det er bde sundt og godt. Men derfra og s til at partier og politikere, ligefrem kan leve af at dyrke selve opsplitningen af et samfund i grupper og sger at fastholde opsplitningen, for opsplitningens egen skyld, s de fortsat har noget at leve af, der er der alts et temmelig usympatisk og demoraliserende spring. En ting er at sls for forskellige ideologier og appellere med argumenter for dem, for at f den slags samfund man nsker sig helt overordnet, det er ok. Det er sundt i ethvert samfund med alsidig og rlig "konkurrence" om det. Men det gr fr vidt hvis politikere og partier begynder at sls om, hvilke enkeltgrupper i et samfund der skal tilgodeses mest p bekostning af helheden og om, hvordan man bedst kan kontrollere de forskellige gruppers adfrd og muligheder, blot for at kapre stemmer. Det er simpelthen ikke politik og ikke et politisk parti eller en politiker vrdigt at appellere til befolkningen p et niveau der udelukkende drejer sig om hvem der efter nste valg skal have lovning p flest penge og hvem de nok skal srge for at kontrollere p den og den mde. Jeg pstr ikke at alle de gamle politiske partier er s kyniske at de ligefrem nsker det sdan. Men jeg kan konstatere at vi har fet splittet samfundet op i uhyggeligt mange grupper, som alle partier "spiller" med, som brikker i det store politiske drama. Og jeg kan konstatere at ingen af dem er interesseret i at ndre det og det forstr jeg godt set med deres jne. For prv at forestille dig at vi havde et samfund hvor alle, uden undtagelser og uden at der var knyttet srlige betingelser til det, var sikret en garanteret basisindtgt. At vi alle sammen fik den, uanset hvem vi er og uanset hvad der i vrigt skete med os, p vores vej igennem livet. S ville politikere ikke lngere kunne sige at de ville sls specielt for at n gruppe frem for andre fik flere penge, for eksempel i pension, brnepenge, SU, kontanthjlp, folkepension, dagpenge, efterln, ungdomsydelse, barselsorlov, forldreorlov, eller andet. For alle ville jo f deres ens basisydelse p kr. 10.000 om mneden og ingen skulle vre underlagt hver deres specielle st af regler og betingelser for at f de kr. 10.000. Jamen det ville jo bogstaveligt talt vre katastrofe for de fleste af vores politiske partier. For helt serist, hvad i alverden skulle de s finde p at markedsfre sig med, i forhold til alle de andre partier og f deres del af stemmerne p. Hvilken gruppes srinteresser, med hensyn til penge og styring, skulle de s appellere til, hvis samfundet ikke lngere er opdelt i den slags grupper. Det er ikke s underligt at alle de gamle partier, hver isr med deres argumenter afviser tanken om et sdant samfund, hvor alle borgere er sikret en betingelsesls livslang minimumsindtgt. Nogle af partierne afviser det simpelthen af holdningsmssige rsager. Det er de konservatives grunde til at sige nej, for deres grundholdning er at enhver m klare sig selv. Og kan man ikke det, s er det bare rgerligt. Andre afviser det med henvisning til at de ikke syntes det er godt for den enkelte borger hvis samfundet "bare spiser dem af med en check". Hvem har sagt at de bare skal spises af ???. Ikke os i Minoritetspartiet. Det vi siger er at vi godt tror at langt de fleste mennesker kan blive temmelig lykkelige, hvis samfundet holder op med at kontrollere dem og ville styre hele deres liv, som betingelse for at de kan f denne eller hin ydelse og hjlp fra samfundet blot fordi de ikke lige tjener en masse penge p et arbejde. Vi tror faktisk at de fleste mennesker bliver, omen ikke ligefrem ulykkelige, s i hvert tilflde desillusionerede og demotiverede af at blive styret og kontrolleret som vi gr det i dette samfund. Og s er der endelig argumentet med at det vil blive alt for dyrt for samfundet. Det kan de alle bruge. Sikke noget vrvl. Vi betaler jo stort set den samme sum penge i dag. Vi betaler dem bare med en masse forskellige overskrifter p det som de enkelte ydelser hedder og uddeler dem fra en masse forskellige kasser og s betaler vi jo alts ogs en masse mennesker for at sidde og administrere alle de kasser og udve al den styring og kontrol som vi stter som betingelse for at folk overhovedet kan f noget. Uanset hvad kasse de fr det fra. Det er "dybt godnat" - hele vejen igennem. Det er uigennemsigtigt. Det er hamrende dyrt at administrere. Det er p enhver mde udtryk for en forldet tankegang og indstilling til et samfund og den mde man kan tillade sig at behandle dets borgere. Og det er rent samfundskonomisk fuldstndigt perspektivlst. For hvis skal vi kunne klare os i den globalisering der vil presse os mere og mere p alle fronter s vil det vre afgrende vigtigt at vi hurtigst muligt begynder at indrette os som et land hvor flest mulige for de bedst mulige betingelser for at kunne trives og udvikle sig ud fra de konstruktive muligheder vi alle sammen giver alle borgere til at kunne f lov at bidrage til at vi kan klare os. Som vores samfund er indrettet nu, gr vi det faktisk politisk korrekt at argumentere for det stik modsatte, nemlig at vi begrnser s mange af vore borgere som muligt med hensyn til at de kan bidrage positivt, blot for at kunne give srlige begunstigelser til de grupper der lige netop i dette jeblik, er dette eller hint partis kernevlgere. Og derfor, burde det ikke vre VELSTANDEN der var verste p den politiske dagsordenen lige nu det burde vre borgernes daglige (mis)trivsel og nationens splittede tilstand. Jeg vil kmpe for at det hurtigst muligt bliver det som den politiske og samfundsmssige debat kommer til at dreje sig om og det bliver det kun hvis vi afskaffer selve mulighederne for at politikere kan gre dem til et sprgsml om at splitte, kontrollere og fordele.. Og det kan kun afskaffes ved at afskaffe alle de kasser vi, som det er nu, deler folk ind i og betaler pengene ud fra, s alt og alle, hvad angr deres garanterede eksistensgrundlag, betales fra n kasse og t sted. Det er i vrigt et lidt absurd paradoks at det netop er de "ikke s nyttige borgere" der er uhyre nyttige for mange politiske partier, for uden dem at spille ud imod de hinanden og alle andre, havde de nppe kunnet splitte samfundet i den grad som det helt grotesk er blevet det og hele deres egen politiske magt er om noget baseret p det og det alene. Det er ikke s underligt at de kmper for at Minoritetspartiets forslag om borgerln skal fremst som en mere eller mindre romantisk og fuldstndig forfejlet ide. Til toppen. Borgerln - Arbejdspladser - og ledige. Jeg kan ikke lide det menneskesyn jeg oplever og har oplevet gennem de sidste 20 r, fra vore politikere, nr der tales om de arbejdslse og jeg kan slet ikke forst deres visionslse mde at se og fremstille det hele p. Det har jeg nu oplevet i snart 18 r, siden jeg af samme grund forlod jeg stillingen som Direktr for Nstved erhvervsrd. For hvis udgifterne ved at "have arbejdslse gende" er et konomisk problem i et samfund der, i den grad efterlyser uddannelser og iderigdom, s m samfundets manglende vilje, eller evne til at ville bruge dem da vre en ledelsesmssig katastrofe og det egentlige problem. Politikerne gr det, arbejdsgiverne gr det, fagbevgelsen gr det. Alle gr det: Taler s meget om at hvis vi skal klare os i globaliseringen, s skal det vre fordi vi satser p: - Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse Fordi vi i fremtiden skal leve af - Iderigdom, kreativitet og ivrksttere. Alle er de get fuldstndig i selvsving og gentager indlysende floskler. Men ingen af dem har reelle bud p hvordan jobs kan skaffes, ligesom ingen af dem siger det indlysende: At vi rent faktisk ogs, i de arbejdsledige, har potentialet til at kunne etablere verdens strste udviklingsafdeling fordi vi har hundreder af tusinde mennesker, med stort set alle slags uddannelser, bde fagligt og teoretisk og som ydermere har alle erfaringer. Hvorfor bruger vi dem s ikke ?. Jeg har vret daglig leder af en udviklingsafdeling, i en stor Dansk koncern. Lidt populrt udtrykt, s genererede vi utroligt mange gode ideer og patenter, fordi vi "bare gik der og fes den af" og fik lov til at inspirerede os selv og hinanden. Havde vi boet p hver sin , havde vi nppe fundet p noget som helst. Virksomhederne vil gre hvad som helst for at f at f fat i medarbejdere, det er "ildsjlen" der virkelig "brnder" for det de beskftiger sig med. De ved at motiverede mennesker er guld vrd for dem. Og derfor er det faktisk temmelig rystende nr de selv samme virksomheder ogs gr ind for et tvangsaktiveringssystem hvor flere hundrede tusinde mennesker absolut ikke skal have lov til at brnde for noget som helst, selvom de kunne vre guld vrd for landet. Hvorfor er vi s blinde for de udviklings- og indtgts-muligheder en stor pulje af arbejdsfrie mennesker rummer, hvis vi bruger dem. Er det fordi vi ikke har tillid til at "ledige" kan eller vil noget fornuftigt, uden kontrol og tvang. S m det vre fordi de fleste danskere i almindelighed ikke har tillid til at de selv ville gide eller kunne, uden tvang, for hovedparten af de ledige er jo blot en gruppe af alle "danskere i almindelighed". Eller mske vil vi bare ikke bruge deres potentiale i et taktisk spil hvor vi kan spille folk ud mod hinanden, eller er vi s handlingslammede og konfliktsky at vi ikke engang tr tnke tanken om at "slippe krfterne fri", og langt mindre beskftige os med emnet, uden at latterligt gre det. Hvis det er tilfldet s er det ikke de arbejdslse der er problemet. S er problemet os ALLE SAMMEN. Om et menneske er, karrierekvinde, supermand, "invalidepensionist", forldre p barselsorlov, studerende, bistandsklient eller arbejdsls i A-kasse, er da fljtende ligegyldigt. Set udfra en velfrdsbetragtning s m det da vre det vi kan samles om som nation og det vi har til flles som mennesker der tller og ikke hvilken politiker der er bedst til at jonglere med tal og statistikker. Jeg syntes vi skal omdanne alle de "aktiverings-centre" vi har til at vre rigtige aktive udviklings-centre hvor alle mennesker, helt frivilligt kan etablere grupper og danne deres eget netvrk med hvem som helst om et hvilket som helst projekt som de mtte syntes det kunne vre interessant at beskftige sig med. Og hvem ved, hvor mange nye ideer, projekter og virksomheder der vil opst ud af det. Jeg tror det vil vre overraskende mange og overraske mange - HVIS VI TR G DISSE VEJE og BRUGE VORES POTENTIALE AF OVERSKUDSARBEJDSKRAFT, i stedet for, som nu at misbruge de mennesker, der er potentialet. Og hvem siger i vrigt at det, ikke i sig selv, ville vre at undervise og udvikle os selv og hinanden. Til toppen. Fri Uddannelse. Vi skal bne adgangen for alle borgere, til alle uddannelser ogs reelt kompetencegivende uddannelser og sige - uddan dig s - til lige det du vil - du har frit valg p hylde et. Lad den ufaglrte f adgang til omskoling, opkvalificering eller en faglig uddannelse. Den faglrte f en mellemteknisk eller akademisk uddannelse. Lad ingeniren lse jura, juristen blive mediciner, sociologen lse statskundskab, psykologi eller hvad han / hun, nu mtte nske. Mange af dem gr jo alligevel og "laver ingenting, eller idiot-aktivering", bde fordi de skal "lave ingenting, eller idiot-aktivering" og fordi der ikke er jobs til alle. Ydermere, s ville det nok ogs blive sdan at hvis man, med en Borgerln som konomisk fundament ogs kunne vlge at uddanne sig og det tilmed blev respekteret ogs at vre ude af arbejdsmarkedet i kortere eller lngere perioder s tror jeg rigtig mange mennesker ville vlge at "st af arbejdsmarkedet" i en periode, for at kunne videreuddanne sig eller eventuelt tage en helt ny uddannelse S ville en borgerln og fri uddannelse tilmed, i sig selv skabe, bde en lystbetinget rotation p arbejdsmarkedet og sikre en konstant opkvalificeret arbejdsstyrke. Det er da eksempelvis meget drlig ledelse, nr et land der ved at det vil mangle lger, ikke tillader at ledige akademikere, med andre uddannelser m lse medicin p universitet, uden at miste deres dagpenge, nr nu mange af dem alligevel gr ledige i flere r. Et lidt mere klogt samfund, ville da ikke blot tillade det, de ville direkte opfordre til det og vre glade hvis nogen gjorde det. I vores samfund - forbyder vi det ???!!!! Derfor skal vi bne for at alle kan f lov til at blive motiveret af det de, som det udtrykkes i alle stillingsannoncer " Brnder for ". For s burde resultaterne, iflge samme virksomheders egne fornemste motivationsfaktorer, jo nrmest komme af sig selv og forretningen Danmark blive til den ultimative Supervirksomhed. Og nr det "krer", er jeg helt overbevist om at vi vil have udviklet et samfund hvor der vil vre genoprettet en helt naturlig balance imellem de formelle jobs der er og som skal udfres og det antal mennesker der skiftevis er inde og udfre dem og "ude" og efteruddanne sig, eller p anden mde udvikle sig. Sammen med deres brn - kald det forldre-orlov - eller andet - kald det hvad som helst - for hvad det skal kaldes DET ER UINTERESSANT. Jeg finder det direkte tbeligt at vi ikke allerede er p vej mod alle de muligheder det rummer og vil kmpe for at vi kommer i gang hurtigst muligt. Til toppen. Hvorfor netop Storstrms Amt ?. I 1973 flyttede jeg til Mern, der som bekendt ligger i Storstrms Amt. Senere flyttede jeg til Nstved fordi jeg I 1977 blev ansat som Direktr for Nstved Erhvervsrd. Jeg kender alts egnen og jeg kender de politiske prmisser i Nstved og i Storstrms Amt og efter min mening er der ingen tvivl om at den strste forhindring for enhver form for konstruktiv regional erhvervsudvikling, frst og fremmest skyldes en udprget grad af modvilje mod benhed og samarbejde p tvrs af kommunegrnser. Jeg tror der er mange muligheder for erhvervsudvikling i Storstrms Amt men jeg ved ogs at der er flere betingelser der skal vre tilstede hvis det skal lykkes. Jeg kan derfor kun sige at jeg vil gre alt hvad jeg kan for at vi kan f en slagkraftig Erhvervsmssige udvikling i hele den landsdel der udgr Storstrms Amt, men argumenterne og opbakningen skal komme fra jer. For mit bedste argument og den fornemste opbakning, bestr af jeres samlede beslutsomhed om at ville noget, i forening. Den frste forudstning er benhed. benhed i de enkelte kommuner overfor reelt indbyrdes samarbejde, benhed mellem Amtet og kommunerne. benhed mellem borgerne og de officielle erhvervs-udviklere. benhed overfor at alle der gider bidrage med ideer, modtages med den respekt de fortjener, alene fordi de overhovedet gider interessere sig for udviklingen i Storstrms Amt. benhed overfor at det er ideernes vrdi, der vurderes og ideerne alene, uden smlig skelen til, hvem der er fremkommet med dem. benhed overfor helt nye mder at betragte begrebet "arbejdslse" p. For uden reel vilje og benhed, uden smlig skelen til personlige eller organisatoriske interesser, vil det aldrig lykkes at f erhvervsudvikling i gang, hverken i Storstrms Amt eller at fastholde den i landet som helhed. Den nste forudstning er Infrastrukturen. Vi kan godt igangstte initiativer til erhvervsudviklingsprojekter med den nuvrende infrastruktur, men vi vil nppe kunne fastholde en udvikling og langt mindre gre den selvforstrkende, som den skal vre, for at det virkelig batter, medmindre vi bde fr en bro forbindelse til Tyskland og styrker de kollektive forbindelseslinier til resten af landet. Jeg udarbejdede for snart mange r siden, i min egenskab af Direktr for Nstved Erhvervsrd, et erhvervspolitisk oplg for hele regionen der blev afvist. Ikke fordi det ikke var visionrt, men slet og ret fordi det indebar at de enkelte kommuner bde skulle acceptere helt nye mder at samarbejde p og helt nye og mere progressive omrder at satse p. Det nskede ingen. Bde kravet om benheden omkring samarbejdet og udfordringen ved at skulle prve krfter med en helt ny og anderledes progressiv erhvervsudviklingsstrategi fik de fleste politikere til at bakke ud og sge tilbage i deres gammelkendte trygge bud p "skabelse af arbejdspladser" nemlig ved hver for sig at forsge p at f statsinstitutioner til at flytte til netop deres kommune. Den form for "erhvervsudvikling" var muligvis brugbar i halvtredserne. Men der var absolut intet perspektiv i den da jeg var direktr for erhvervsrdet i 1987/88 og der har ikke vret det siden. Det skal tilrettelgges og gennemfres p helt andre mder, hvis der skal komme udvikling ud af det. Til toppen. Hvorfor skulle du stemme p mig ? Til toppen. Min Datter, Majas ( 26 r. ), svar: Hvorfor min Far skal vre politiker: Det helt afgrende for mig, er at jeg ALTID ved PRCIS hvor jeg har ham p godt og ondt! Han plejer at sige: "Her er der ingen slinger i valsen!". De ord definere ham bedre end nogen andre, i mine jne. De ER ham. Han er konsekvent - det han siger i dag, str han ved i morgen. Og det giver stabilitet, ro, overskud og tryghed! Det fr mig til at fle mig i gode hnder, ogs nr jeg ikke er helt enig i hans meninger og holdninger. Og det er for mig, hvad der burde kendetegne en god politiker! P en meget uprestigis mde, gr han det han siger at han vil gre. Og ikke for at folk skal se op til ham. Han gr det der skal gres, FORDI det skal gres, og han kan gre det! Han ptager sig det ansvar. Min Far er en krvende mand! Han forventer noget af de mennesker der omgs ham, og det glder ogs hans brn men de hjeste krav og forventninger er dem han har til sig selv. Det betyder at han aldrig gr noget halvt. Der ud over er han rlig - ogs i de situationer hvor sandheden er 'ilde hrt'. Sledes er jeg vokset op med, at de vrste konsekvenser aldrig kom af at have gjort noget jeg ikke burde men af ikke at vre rlig om det! Han har altid frt en 'zero tollerence politik' hvad angr urlighed og uretfrdighed. Jeg skriver altid 'Far' med stort, for han er en mand med varme, humor, intelligens, integritet, autoritet og det strste hjerte - selv om han sikkert aldrig ville indrmme det sidste. Han er min strste fan - og mit eneste idol. Til toppen. Min ldste sn Troels, svar: Hvorfor skal du stemme p Stig ? Stig han er i stand til at trffe de hrde beslutninger og gennemfre dem. Og han er en mand der altid vil give dig sandheden, rligt og redeligt, ogs selvom den er ilde hrt. Stig gr ind for fairness, alle skal have en lige chance, og frihed til at kunne trffe sine egne beslutninger. Men, som Stig siger, med frihed kommer ansvar, og et ansvar skal man leve op til, og dette gr han. Stig siger hvad han mener, og han mener hvad han siger og handler derefter, samtidig krver / forventer han at andre gr det samme. En af Stigs lrestninger er: "uden tillid er der intet. Og det er dette der gr at du skal stemme p ham. Stig kan du have tillid til ! Tillid til at han er: Fair, Straight, rlig og mener hvad han siger. Tillid til at: "What you see is what you get" Til toppen. Min Hustru, Helles, svar: Hvorfor skal min mand Stig stille op til folketinget ? For frste gang i mit liv har jeg mdt et menneske der ikke bare tror p rlighed, men som lever og handler ud fra den rlighed og samvittighed der findes i hans eget indre. Han gr ikke p kompromis med de gte vrdier der er kendetegnende for gte lederskab, ikke bare et lederskab baseret p personlig vinding, men et lederskab der er favnende, motiverende og fremadrettet for alle parter. Stig stter ikke "skibe i sen" bare for at se om de kan sejle, nej hvert eneste skib er veludstyret og klart til selv de vrste strabadser, idet den mindste detalje for hvad de kunne komme ud for er gennem tnkt til mindste detalje. Stig vil p en post som folketingsmedlem vre en ansvarsfuld reprsentant for de ting han str for og de mennesker der tror p de samme ting som ham, fordi han netop str for det som han selv tror p, og handler derudfra. Og han udfrer de ting han tror p fordi de udspringer fra ham selv og fordi de er gennemtnkte og vurderet fra alle sider. I Stig er der en stemme, hans stemme, og den stemme er han altid i kontakt med og tro mod, noget der gr ham meget trovrdig og hudlst rlig. Her er ingen snakken udenom, sandheden bliver talt i et direkte og klart sprog, der udspringer fra en stemme der altid er blevet hrt og som aldrig har brugt lgn eller smiger som middel til at blive hrt. Stig siger og gr ikke noget han ikke selv kan st inde for, derfor vil de lfter som han giver altid vre funderet i hans egen evne til at udfre disse. Som familiefar ser jeg ham som en far der er alfaderlig og favnende uden at ungerne tynges eller p anden mde hmmes af dette, tvrtimod disse egenskaber giver dem luft og plads til at vre de personer, som netop de er, og ikke kun brn af Stig. Dette er nok meget sigende for hans mde at vre en del af et fllesskab p, uanset hvem du er er det din person(lighed) og dine handlinger der gr dig til den du er, det er ikke det du er fdt ind i eller det du arbejder med der har betydning, det er det du bidrager med til helheden der giver dig betydning. En helhed Stig altid vil stte sit prg p, ud fra det synspunkt at han kan bidrage til det fllesskab, vi alle skal have plads til at gro i, s lnge det ikke er p bekostning af andre, og det er netop dette Stig handler ud fra, nemlig gtheden og rligheden. | |