Videnskabeligt set er der belg for at se en sammenhng mellem skvvridningen i verden, som Niels I. Meyer beretter om i Udviklingens ulidelige skvhed, og s den internationale usikkerhed, som frst og fremmest manifesterer sig generelt i terrorisme, borgerkrig og massedrab, sult og nd og specifikt krigen i Irak. Hvad handler den krig for resten om?

Verden er gledet ind i en negativ voldsspiral, der vokser eksponentielt. Situationen kan ikke affrdiges med modeord som globalisering og globaliseringens virkninger. Det er situationen alt for alvorlig til og begrebet for uprcist. Militrudgifterne vokser, mens udviklingsbistanden har vret faldende i gennem lngere tid. Samtidig ger Vesten restriktionerne over for udlndinge. De transnationale selskabers dominans i den tredje verden er voksende.

FAO fremhver i sin rlige rapport (2004), at de afrikanske bnder kmper med at dyrke afgrder som hirse, jordndder og kassawa p sm jordlodder med en hakke som vigtigste redskab. Millioner af fattige mennesker er allerede underernrede, fordi jord- og vandressourcer er overudnyttede. Og fordi basisafgrderne indeholder for f nringsstoffer. Det er der sdan set ikke noget nyt i. Derimod er det bemrkelsesvrdigt, at FAO s kraftigt anbefaler en "gen-revolution" i forlngelse af 1960'ernes "grnne revolution". Iflge FAO kan en "gen-revolution" vre en vigtig og ndvendig strategi til bekmpelse af underernring, sult og nd i de fattige lande, hvor 70 % ernrer sig af subsistenslandbrug. Der er mange, der stiller store forventninger til, at mngden af nringsstoffer i afgrderne kan ges, samt at deres trketolerance forbedres. Ligeledes at der kan opns resistens over for plantesygdomme og skadedyr ved hjlp af bioteknologi. Men den genteknologiske forskning domineres af meget f gigantiske agro-industrier som Monsanto og DuPont. Deres tilskyndelse til at beskftige sig med de basisfdevarer, som verdens fattige bnder dyrker, er meget lille. Noget tilsvarende glder deres indstilling og motivation til at dele deres ophavsrettigheder med verdens fattige. For at FAOs anbefalinger kan fres ud i livet, er det ndvendig med en grundlggende holdningsndring.

Der er en risiko for, at genmanipulerede afgrder kan sprede sig i naturen samt danne hybrider med den vilde flora. Og mange fattige lande er skeptiske over for genmanipulation.

Anvendelsen af de bioteknologiske landvindinger m.h.t. GM-afgrder er sledes langtfra uproblematisk, set i de fattige bnders perspektiv. Hverken komisk eller miljmssigt. De rige lande str over for meget store udfordringer, som krver omfattende forskning, store investeringer og grundig omtanke. Dertil kommer, at der ogs i den vestlige verden er mange, der nrer betnkeligheder ved GM-afgrderne. Det er et dilemma, som m belyses p flere niveauer.

Sammenhngen mellem miljforringelse, knaphed p ressourcer p den ene side og ustabilitet og vold p den anden side i den tredje verden, er ppeget af bl.a. den canadiske freds- og konfliktforsker Thomas Homer-Dixon. Som vi har vret vidne til i Afrika, Fjernsten og Sydamerika, s skaber fattigdom, frustrationer og utilfredshed med demokratiet ustabilitet. Det medfrer, at verden glider ind i voldsspiralen.

Det vil vre naivt at forestille sig, at udviklingsbistand p kort sigt vil bidrage meget til kampen mod terrorisme. Men p lngere sigt kan udviklingsbistand vre med til at fjerne nogle af de frustrationer, som terrorismen har sin grobund i. Utilfredsheden skabes ofte p det lokale plan, men terrorismen udves internationalt.

Terrorismen er et globalt problem, som krver globale lsninger. Den handler ogs om konfrontation mellem forskellige ideer, menneskesyn og religioner. Terrorismebekmpelse er iflge fredsforskere som Hkan Wiberg i sig selv en alvorlig trussel mod verdensfreden. Nye typer af konflikter og krige medfrer nye sikkerhedspolitiske udfordringer.

De fleste internationale terrorister kommer fra svage stater, hvor lov og orden ikke fungerer, og hvor regeringen ikke har kontrol med hele landet. Det er typisk, at menneskerettigheder trdes under fode.

Bekmpelse af AIDS, malaria og andre smitsomme sygdomme skal have en meget hj handlingsorienteret prioritering. I den sammenhng spiller uddannelse og oplysning en meget stor rolle. Den tredje verdens befolkning skal sikres en menneskevrdig adgang til medicin.

Det er udgangspunktet anno 2004, og hvad gr vi s nu? Nr man har net til den erkendelse, at der er en sammenhng mellem skvvridningen i verden og volden i form af terrorisme og massedrab, er det nste logiske trin at gre noget ved skvvridningen. Med andre ord at hjlpe udviklingen p vej, men det er 1000 gange lettere sagt end gjort. Og det slr slet ikke til at betale aflad et par gange om ret, nr der samles penge ind til "Red mig her eller der". Det handler om din og min massive indsats i form af en bevidstgrelse om ndvendigheden af at ndre p tingenes tilstand.

Nstekrlighed m ikke kun vre et ord, der siges hviskende i tomme kirker. Vi m ikke acceptere en verden, hvor de rige fester for penge, der er tjent p fattigdom og nd. Vores engagement i u-landene fortller noget om, hvem vi selv er. Heldigvis er danskernes gode vilje til at hjlpe noget, der er vrd at vrne om og bygge p. Det er formentlig op mod 70 % af befolkningen som rligt giver penge eller ting til u-landsarbejdet . Men et af de mange store sprgsml er, om sttten effektivt omsttes til gavn for fattige folk i fattige lande. Eller om vi skal g nye veje i u-landsarbejdet?

De fleste mennesker er klogere p fortiden end p samtiden og fremtiden. Det er ikke godt nok, hvis man vil gre en effektiv indsats for at ndre den skve udvikling. Der skal slagkraftige visioner, mange penge og effektiv handling til. Med andre ord, vi skal g nye veje. Vi skal bekmpe miljdelggelse, hjlpe med social og konomisk udvikling, uddannelse. Bist med udvikling af tilpassede demokratier i en eller anden forstand, og det skal ske i en ben dialog.

Grnser for handel skal bnes, og de tunge gldsposter skal fjernes. Det er ogs et kapitel for sig.

Er det ikke uoverkommeligt for den enkelte person at g ind i en sdan proces, alts at vre med til at ndre verdens tilstand? Jo, det er det. For det enkelte menneske er det uoverkommeligt, men det er det ikke, nr tilstrkkelig mange lfter i flok. Nationalt og internationalt. Det handler om at finde sammen, at skabe samlingspunkter. Minoritetspartiet er et humanistisk samlingspunkt, der stter den sociale bevidsthed og nytnkning i hjsdet. Velkommen til samarbejdet.