|
HOVEDSIDE | | BLIV MEDLEM | TILMELD UGEBREVET | BESTIL MATERIALE | STT MP
|
MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED |
 |
|
|
TUE SYLVEST
Fyns Amtskreds Fdt den 30. august 1980 i Ellinge p stfyn, hvor jeg dernst boede
igennem hele min barndom. |
|
|
EU-mrkesag EU er en kolos p lerfdder, fuldstndig uden nogen form for realistisk sans. For man kan og skal ikke opbygge et centralistisk vanvid i Bruxelles, nr man endelig er sluppet af med et lignende projekt i Sovjetunionen. Vi skal ikke give EU hnd og halsret til at styre vores mindste bevgelse her i Danmark og derfor er vi ogs sammen nd til at kmpe imod, at man vil tvinge os til at acceptere en EU-forfatning, som juridisk vil f forrang frem for den danske Grundlov. Alt dette betyder ikke, at vi ikke skal samarbejde i Europa og i resten af verden, men et samarbejde som alle skal vre glade for behver faktisk ikke en EU-forfatning. Vi har derimod behov for et forpligtende gensidigt samarbejde p de omrder hvor vi er enige og vi skal have retten til at sige stop, nr vi ikke lngere mener det gavner Europa og Danmark. Derfor samarbejde, men ikke centralisme som EU er i dag og vil blive i fremtiden. Landspolitisk mrkesag Vi skal kort og godt sikre den danske velfrdsstat overfor den trussel som den stigende globalisering udstter vores socialpolitik overfor. Vi skal styrkes indadtil, for at vi kan st samlet udadtil. Det gres via en omlgning af den grusomme indkomstskat over til en mere retfrdig pladsleje af de naturgivne ressourcer, ssom vand, el, olie, jord i bde byerne og p landet. Vi skal dermed flge Vismndenes rd og sikre skatten i Danmark og det gres ved at lgge den ovenp de ressourcer, som smarte erhvervsfolk ikke kan flytte til schweiziske banker, nemlig den jord de bor p i Danmark og de ressourcer de benytter sig af, nemlig el, vand med mere. Desuden skal vi stoppe med at diskriminere vores medborgere, bare fordi deres hud er mrkere end andres. Vi skal simpelthen se p mennesker og ikke oprindelsesland. Det er den humanisme som Danmark skal bygge p i fremtiden. Lokal mrkesag Det er egentlig ogs sre simpelt, vi skal sende nogle bedre folk til Christiansborg. Lidt for mange gange er det sket, at vi sender nogle, der stemmer for nordjyske motorveje, metroen i Kbenhavn, en Femer-forbindelse uden reelt set at tnke p de fynske rdder. Vi forgylder hele Danmark, imens Fyn taber den ene sag efter den anden. Vi fik aldrig Rigsarkivet som vi blev lovet, Strukturreformen fratager os vores fynske hovedstad og ligger den i Vejle. Imens flygter de unge, dem med ressourcerne og entusiasmen til andre dele af landet for at udvikle dem selv og deres virksomhedsideer. Vi taber simpelthen slaget om fremtiden her p Fyn, hvis vi bliver ved med at sende den samme slags mennesker til Christiansborg, som vi har gjort i umindelige tider. Jeg er i hvert fald frisk p at ndre det, hvis de fynske vlgere vil stemme en anden sags person til Kbenhavn. Den tidligere formand for Retsforbundet, Viggo Starcke, har engang udtalt: Der findes mange store partier, med en lille ide, og engang imellem findes der ogs sm partier med en stor ide. Sdan et parti er Retsforbundet for mig, for hvem ellers nsker at skabe et grundlggende retfrdigt samfund uden skelen til, om det lige prcis gavner en tilpas stor vlgergruppe, og som samtidig har friheden for je? Retfrdighed og frihed er to prisvrdige idealer, men det er ogs et par besvrlige begreber, nr de skal omsttes til et politisk program. I Retsforbundet gr vi det p flgende mde. Vi vil via grundskylden tjene til samfundets husholdningsbudget og det er retfrdigt, da man s kommer til at aflevere grundvrdistigningerne til samfundet - nogle vrdier som man ikke kan retfrdiggre overfor nogen anden, at man har tjent. For hvorfor skal en, der kbte en lejlighed p Nrrebro for mske 10 r siden for et ganske lille belb, i dag kunne slge den samme lejlighed til flere millioner. Hvori bestr hans indsats udover det at have ejet en lejlighed? Man skal ikke kunne tjene penge p ren og skr spekulation, nr det er s benlyst, at man ikke bidrager med nye vrdier til samfundet via denne spekulation. Det andet hovedprincip i Retsforbundets politik i mine jne er frihedsidealet, for hvad kan mon vre rarere end det at vre fri. Hvis man er rigtig fri, s skal man have ejerskab over de vrdier, man tjener ved sit arbejde. Indkomstskatten m alts vre at foragte, da den tager af de vrdier, man har tjent. Hvis nogle arbejder 100 timer om ugen, sammenlignet med en, der kun arbejder 30 timer om ugen, s vil den der knokler mest i dag rammes uforholdsmssigt hrdere, end den der tager sig tid til at leve ved siden af sit job, hvilket de begge skal have lov til, hvis det er det enhver isr har nsket. Det med, at den der arbejder meget, rammes hrdere, skal ses i det lys, at de begge skal betale det samme i skat. Det betyder, at den arbejdsmssige forskel i timer, ikke er den samme forskel mlt i det restbelb der bliver udbetalt - alts uretfrdigt. For at komme et skridt nrmere et bedre samfund, sdan som jeg ser det, s m man indfre et helt nyt beskatningssystem, som det der er nvnt ovenfor - derved fr man bde retfrdighed og frihed. De arbejdsskabte vrdier til de arbejdende og de samfundsskabte vrdier til samfundet. Denne lille stning har fet nogle folk til at vre medlem af Retsforbundet igennem mere end 50 r - jeg har vret medlem siden 1997. | |
