En hellig allianceP Gaden - 29. Sep 2005Provo-prst Erik Bock og sharia-tilhnger imam Abdul Wahid Pedersen stiller begge op til kommunalvalget for Minoritetspartiet. De drmmer om at omdanne en af Kbenhavns kristne kirker til en moske. Dansk Folkepartis Jesper Langballe bryder sig ikke om muslimsk brgen i stedet for kirkeklokker. Prsten Erik Bock fra Hellig Kors Kirken p indre Nrrebro i Kbenhavn nsker egentlig ikke at blive valgt ind i Borgerreprsentationen, men stiller alligevel op. Hans kandidatur bunder i et nske om, at ville hjlpe den kontroversielle imam Abdul Wahid Pedersen til at f politisk fodfste. Det er ham, der har det politiske talent, men muslimerne stemmer ikke p ham, s der er brug for den signalvrdi, vi sender ved at stille op sammen, udtaler Erik Bock. Kristendommen er s rummelig, at der er plads til alle religioner og alts ogs islam, der iflge Erik Bock er i stor krise. Han ser en stor symbolvrdi i, at muslimer kan udve deres religion i de kirker, vi alligevel snakker om at nedlgge. Politisk religion Det svre ligger i at f muslimerne til at samarbejde. For han er ikke sikker p, at de synes, at det eksempelvis vil vre en god id, at konvertere en dansk kirke til moske eller have muslimske reprsentanter i de kristne menighedsrd, som Erik Bock ogs finder nskvrdigt. Men det er her, Abdul Wahid Pedersen kommer ind i billedet. Wahid er vant til vores mde at diskutere p. Han er fleksibel og forstende, siger Erik Bock. Samarbejde og forstelse muslimer og kristne imellem er ndvendig, hvis vi vil undg ghettodannelse og borgerkrigslignende tilstande, som det er set i Paris, Lyon og flere steder i Tyskland, lyder argumentet. Og kristendommen m g forrest. iflge Erik Bock er islam i stor krise, ikke kun p grund af konflikten med det kristne samfund, men ogs p grund af splittelse imellem forskellige muslimske grupperinger. Kristendommen har med sin rummelighed en nglerolle i at undg, at disse gnidninger eskalerer. Muslimernes skepsis m vi imdeg i den kristne nd. Jeg er ikke vild med at blande religion og politik. Men muslimerne er et mindretal, der har brug for en hjlpende hnd af det danske samfund. Jeg kan vre en kontakt til muslimerne, som ikke er s gode til at organisere sig, mener Erik Borck. Muslimsk brgen Sogneprst og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Jesper Langballe finder ikke iden med kirkerne tilrdelig. Jeg tror ikke, at de kristne vil bryde sig om, at hre muslimsk brgen i stedet for kirkeklokker fra kirketrnene, siger han. Kirken er ikke hellig og kan derfor fint bruges til andet en gudstjenester, men man m udvise konduite, mener han. Der er mange, der vil blive stdt over muslimsk gudstjeneste i danske kirker. Jesper Langballe har dog intet imod, at en kristen prst og en muslimsk imam stiller op p samme liste. Det har jeg ingen bemrkninger til, men der er ingen af dem, der bliver inviteret med til min fdselsdag, lyder det fra Langballe. Gud er den samme At en kristen prst stiller op til kommunalvalget p samme liste som en imam, der gr ind for sharia-lovgivning, og sammen med ham kmpe for at bruge kristne kirker til moskeer, ser Erik Boch ingen problemer i. For ham gr det ikke den store forskel, om man er muslimsk eller kristen prst. Alle prster, uanset om de tilhrer folkekirken eller er imamer, har det samme anliggende, nr det kommer til stykket, siger han. At der i folkekirken er rum, ogs til islam, er for ham en selvflge, da vi alle har samme gud og stamfader. Og at Langballe ikke kan se fordelene ved at lade muslimer bede i kristne kirker, har Erik Boch det fint med. Jeg er glad for uenighed, for netop uenighed skaber luft og udvikling. Det er interessant med konflikter. Vrdidebatten, som Langballe og Krarup har skabt ved at vre i Folketinget, er sund. af Jacob Sejer Pedersen |