Minoritetspartiets "brugsanvisning"

I lederen i rhus Stiftstidende den 7. juni hedder det om det nystiftede parti, Minoritetspartiet: "Det peger naturligvis på, hvad det er imod, men hvis det er et bæredygtigt parti, fortæller det også, hvordan det vil bære sig ad med at lave om på tingene. Så langt er det nye 'Minoritetspartiet' ikke nået endnu. Det program, det lagde frem, da det præsenterede sig selv, er først og fremmest imod."
    Men Minoritetspartiet er først og fremmest for. For frihed til forskellighed - partiets motto.
     Den frihed og den forskellighed, der f.eks. gør os til tilhængere af lighed for loven, lige rettigheder på arbejdsmarkedet, retssikkerhed, boligret og borgerløn. Det er det, lederen i Stiftstidende kalder for "ønsketænkning" og "det nye paradis".
     Det forstår vi godt.
     For hvor meget regeringens ministre under bordtale efter bordtale bedyrer det modsatte, så lever vi ikke i et land med lighed for loven eller lige rettigheder. Internationalt er det gået op for flere medier, hvad der foregår i Danmark, og der drages paralleller mellem Poul Nyrup og Jrg Haider, men herhjemme er mange stadig væk tilbøjelige til at sluge regeringens propaganda om "foregangslandet Danmark".
     Vi vil ikke længere.
     Hvis vi skal gøre op med denne udvikling, må vi som Stiftstidende starte med at konstatere, hvor fjern denne "ønsketænkning" er fra den socialdemokratiske hverdag.
     Torturlignende isolationsfængsling, automatfængsling af 5.000 juridisk uskyldige asylansøgere årligt, 70.000 tvangsarbejdere uden arbejdsmarkedets almindelige rettigheder, institutionsliv for ældre af stadig mere ydmygende og uværdig karakter, og indvandrere, der skal bevise deres kærlighed
     Hvor længe skal vi passivt se til de etablerede partiers fortsættelse af disse tendenser?
     Vi kan ikke længere.
     Men hvori består da vores "brugsanvisning", som Stiftstidende efterlyser?
     Vi vil appellere til de trængte grupper blandt vælgerne, både ældre, syge, indvandrere, tvangsaktiverede og fattige og derigennem presse de øvrige partier i byråd og folketing - til at begynde med ved at repræsentere de marginaler, der kan være den afgørende tunge på vægtskålen og dermed gennemtvinge et kursskifte, hvor handling afløser tom politikerretorik.
    Når vi siger frihed til forskellighed, så mener vi det. Når vi siger lighed for loven, så mener vi 100% lighed for loven. Det er jo desværre en kendsgerning, at det er der ikke ret mange andre, der gør.
    Vi kunne også blive siddende og passivt beklage samfundsafviklingen og se flere og flere mennesker blive glemt og klemt, mens højrefløjen får lov til at tegne dagsordenen.
    Men vi tør ikke længere.

Leyla Tamer og Rune Engelbreth Larsen
Minoritetspartiet

(Århus Stiftstidende, 16.06.00).