v, Bøv - du er dum

Kommentar til Hamid El Mousti (21.2), Åge Pedersen (28.2) og AG (7.3), alle Nørrebro Avis

Da det er tre uger siden Hamid El Mousti havde et indlæg her i Nørrebro Avis, kan indholdet kort skitseres som et opråb til de ansvarlige politikere om at stille større krav til nydanskere. Hvis Mousti med krav mener tvang, er jeg ikke enig i alle hans tiltag. Omvendt anerkender jeg hans forsøg på at løse en række problemer, der hindrer integration eller indslusning af nydanskere på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.
    Ugen efter svarer Dansk Folkepartis Åge Pedersen. Det er vanskeligt at forholde sig til Hr. Åges indlæg. Mousti har jo rent faktisk overtaget en række af de forslag, som DF i de forgangne år har fremsat. Det gør Åge lidt løs i pennen. I stedet for at forholde sig til Moustis forslag roder Åge sig ud i mere eller mindre indforståede personangreb. t af disse angreb retter sig mod Moustis dansksproglige færdigheder (der i parentes bemærket ikke fejler noget bedømt på baggrund af hans indlæg).
    Nu er det så, at Åges eget indlæg sprogligt set kan bedømmes på mindst to måder: enten er han selv virkelig ubehjælpsom ud i det danske sprog, da han på ca. 50 korte linjer præsterer en perlerække af sproglige bommerter (fejlagtig sætningsopbygning, kommaterings- og stavefejl), eller også forsøger han sig med en så upræcis og latterlig ironi, at det hindrer enhver dialog. Jeg ved ikke, hvad der er værst.
    Kære Hr. Åge: hvad vil du egentlig sige med dit indlæg 28.2.? At du har haft syv års skolegang? Eller: se mig, jeg kan ironisere? I alle tilfælde står der i din skolebladshenvendelse til Mousti ikke andet end: øv, bøv - du er dum, ja, du er! Jeg ved ikke - er der virkelig plads i Københavns Borgerrepræsentation til den slags? Det er vel for at løse reelle problemer, du har ladet dig vælge. Så smid tumpehatten, Hr. Åge, og hold op med at kaste med sten, når du selv har jord i hovedet.
    Efter den gennemført ubegribelige Åge dukker så en "AG Nørrebro" op i al sin anonyme inkonsekvens. AG springer straks derud, hvor jeg egentlig har mistænkt Mousti for at stå, nemlig med krav, der skal læses som tvang. Sjovt nok bemærker heller ikke AG, at det er stort set er, hvad Mousti siger, men harcellerer i stedet over etniske minoriteter generelt. Tonen er en sær blanding af forsøg på forståelse, der ender i lutheransk pølsesnak om pligter, om at yde før man kan nyde, med det lille vedhæng, at AG tilsyneladende anerkender visse etniske minoriteter eventuelle ønske om at yde, hvilket blot undermineres af det danske velfærdssamfunds alt for høje overførselsindkomster.
    Og det slutter med flere småborgerlige vræl som "I burde være taknemmelige. Bliv mig fra livet med jeres klynkeri og kom i sving". Hvorfor kommer debatten om nydanskerne konsekvent til at lyde som angreb på helt almindelige borgerrettigheder? Hvis man er utilfreds, har man vel ret til at sige det? Hvis man ikke har et arbejde, har man vel ret til at deltage i demokratiet alligevel? Og hvorfor skal integration være ensbetydende med at "indordne sig lidt og lære det danske regelsæt, der gælder for en ordentlig borger"? Er danskerne med deres regelsæt virkelig så fantastiske?
    Lad os i stedet insistere på frihed til forskellighed og ikke blot acceptere et multikulturelt samfund, men arbejde aktivt for det. Der bliver langt færre tabere med den model som udgangspunkt.

Morten E Nørskov
Medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse

(bragt i Nørrebro Avis, 14.03.01)