Truslen fra de døde muslimer

Dansk Folkepartis dronning, Pia Kjærsgaard, har to kronprinser, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, der stedse søger at appellere til deres majestæts gunst i håb om en dag at kunne overtage partikronen. Det er selvsagt vigtigt for Dansk Folkeparti at profilere disse kandidater som enhver svigermors drøm, og begge gør da bestemt også deres bedste for at leve op til idealet og gør gerne Kjærsgaard kunsten efter i det små, når de poserer folkeligt for ugebladenes fotografer.
    Deres iver for at overgå hinanden i opfindsomhed, når det gælder om at imponere partiets dronning, går imidlertid af og til udover det velplejede image som ligevægtige og pæne politikere. Ikke mindst fordi de selvfølgelig samtidig skal leve ned til Dansk Folkepartis generelt gemene retorik over for etniske minoriteter, hvor man gerne skal slynge om sig med bizarre påstande om islams "besættelse" af Danmark og stemple "massevoldtægt" som muslimers kulturelle bagage. Den slags er nødvendigt for ligesom at holde trit med mesteren på området, Mogens Camre, der ikke altid går af vejen for at nærme sig samme retorik over for muslimer, som nazisternes propagandaminister Joseph Goebbels i sin tid brugte over for jøderne.
    Skaarup har gjort sit korstog mod en islamisk begravelsesplads til en mærkesag, der synes at række udover rammerne i denne verden og et pænt stykke ind på de evige jagtmarker. Har Skaarup således altid i lighed med sin partidronning været besat af illusionen om, at Danmark var ved at blive besat af muslimer, er han nu kommet helt ud på overdrevet og kæmper ikke længere kun imod, at kongeriget skulle være truet af levende muslimer, men sågar også af døde muslimer!
     Skaarups besættelse af påstanden om islamisk besættelse er naturligvis dermed ved at glide ud af politikkens og ind på teologiens domæne, hvor besættelsesfænomenet som bekendt havde en anderledes betydning end i den moderne politiske debat
     Skaarup er således stærkt imod, at muslimerne skal få deres egen gravplads i Danmark. I en pressemeddelelse slår han syv kors for sig og understreger, at han "lover kamp til stregen over for muslimernes forsøg på at skaffe sig en særlig muslimsk gravplads". Ellers er "den hellige grav" nemlig ikke velforvaret i Danmark, afslutter den fromme mand.
     Og man forstår vel godt denne nøgterne politikers frygt: For det kan da godt være, at muslimerne er døde, når de bliver begravet, men de er dog stadig væk muslimer, ikke sandt? Og hvad kan den slags ikke afstedkomme af alvorlige anslag mod god kristen og fædrelandskærlig kulturarv?!
    Der er ganske enkelt ingen grænser for, hvor frygtindgydende muslimernes tilstedeværelse er i det danske samfund - levende såvel som døde.
    Betænk blot Glistrups, ligeledes nøgterne og plausible vurdering af, at "enhver muslim kan dræbe 17 danskere med sin krumsabel" Med sådanne trusselbilleder in mente, kan vi måske også gætte os til Skaarups vurdering af den for vort fædreland så alvorlige situation: Hvor enhver muslim har til hensigt at dræbe 17 danskere med sin dertil beregnede "krumsabel", så er nationalisterne allerede så langt ude over selv de billigste horrorfilms opfindsomhed, at man vel heller ikke kan fortænke Skaarup i, om han skulle frygte, at landet besættes af DØDE muslimer.
    Sandelig godt, at vi har en Skaarup, der står vagt om fædrelandet og "lover kamp til stregen" imod noget så truende fjendtligt og landsskadeligt som en - muslimsk gravplads.

Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiet

(Kronik i Ekstra Bladet, 21.05.01)