TANDLØST ATTAC?

Efter at tåregasskyerne i Genova så småt har lagt sig, sidder man tilbage med indtrykket af et vordende dansk Attac, der er så tandløst i sine udmeldinger, at det er svært at tro, at de danske lokalafdelinger har ret meget mere end navnet til fælles med moderorganisationen, Attac-Frankrig.
    Næppe nogen sinde har vi set så mange eksempler på regulær fascistisk politibrutalitet som under G8-topmødet i Genova, og alligevel står den ene Attac-repræsentant efter den anden frem og benytter sin taletid i pressen til en kvalmende moraliseren, der næsten 100 procent er rettet alene mod "de voldelige elementer" blandt demonstranterne - politiet er tilsyneladende fredet.
    Som om det ikke var nok, at danske lederskribenter, topfolk i politiet, pæne organisationsfolk og etablerede politikere næsten uden undtagelse går i en stor bue uden om den blodige politibrutalitet for i stedet at miskreditere antiglobaliseringsbevægelsen ved at overfokusere på hærværk og vold fra demonstranters side - behøver Attac-folk virkelig også falde i denne forudsigelige fælde?
    Karsten Høng fra Attac-Fyn spiller straks politiets spil og vil fremover udskille "de autonome" ved, at Attac slet ikke deltager i demonstrationer i København under EU-topmødet i 2002, men i stedet henlægger dem til Århus, så kun de autonome protesterer i hovedstaden, for hvis "de så laver ballade i København, kan man da se, hvem de er" (Politiken, 5.8.).
    Kenneth Haar fra Enhedslisten vil ud fra nogenlunde samme rationale i stedet afholde demonstrationerne "et stykke tid før" EU-topmødet i København.
    Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) holder møde med politiet om at isolere de autonome til det kommende topmøde i København.
    Daniel Fairchild fra Attac-Århus udtaler sågar: "Det er ikke Attacs opgave at tage stilling til politivold "
    Kære venner, hvor i alverden er balancen i tingene?
    Aldrig før har dokumentationen af polititortur, suspension af rettigheder, vilkårlig brug af tåregasgranater og umotiveret blodbad på fredelige aktivister tårnet sig op i denne grad, og alligevel skal Attac altså straks agere spejderbevægelse, der kaster sig i defensiven? I stedet for hurtigt at overstå, at man indlysende tager afstand fra uprovokeret og meningsløs vold og hærværk fra alle sider, kører man rundt i denne suppedas alene på demonstranternes bekostning. Attac-folk burde hver eneste gang, de var blot i nærheden af en mikrofon, på det allerkraftigste advare igen og igen og igen imod den voldsoprustning, som italiensk politi gennemførte, og som dansk politi nu helt uden indsigelser fra nogen side allerede har varslet til EU-topmødet i København næste år.
    Men nej, danske Attac-afdelinger er ved at skide i bukserne, hvis en eller anden kommer til at kritisere politiet, for så risikerer man jo, at fire socialdemokratiske medlemmer besvimer - åh gru!
    Som om nogen antiglobaliseringsbevægelse kan forvente at få omtale som en venskabsklub for pæne studenterpolitikere og etablerede organisationsfolk, når man betænker hvad det er for en gigantisk kapitalovermagt, man bekæmper - og hvilken historie bevægelsen har bag sig siden Seattle.
    Ganske anderledes end herhjemme reagerer heldigvis Attac i bl.a. Frankrig og Tyskland. Her spildes ikke megen tid på at konstatere det banalt åbenlyse, at man naturligvis tager afstand fra al meningsløs hærværk og vold.
    Attac-Frankrig skrev i en erklæring: "På den ene side lod politiet med vilje grupper af provokatører uden tilknytning til GSF drive omfattende hærværk. På den anden side havde de infiltreret grupperne for at kunne gå til stadige angreb på demonstranterne og sågar politiet selv for at 'retfærdiggøre' deres uhørte brug af vold. Der er ikke længere tvivl om politiets fordækte handlemåder under Berlusconi-regeringen. Formålet var at fremstille modstanderne af den liberalistiske verdensorden som djævle, miskreditere deres krav og skræmme dem for fremtiden."
    Attac-Tyskland skrev i en erklæring, at man fordømmer "brugen af skydevåben imod demonstranter" og kritiserer politiet for slet ikke at skelne mellem fredelige og militante demonstranter. Man tager klart afstand fra ødelæggelserne i den indre by i Genova, men konkluderer: "Trods denne kritik ligger ansvaret for eskaleringen af det hændte entydigt hos de italienske myndigheder."
    Sådan. Al anden snak er i bedste fald udenomssnak. Alle oplysninger tyder entydigt på, at hvad end den såkaldte Black Block (der i lighed med "de autonome" er blevet den pæne venstrefløjs behændige skraldespand) må have på samvittigheden fra Genova, er det peanuts i forhold til politiets hær på 20.000 sværtbevæbnede politisoldater, der var udstyret med stave, skjolde, pistoler, tåregasgranater, helikoptere, vandkanoner, kampdragter og pansrede mandskabsvogne - og i flere tilfælde opførte sig som regulære fascistiske tropper.
    At selv Berlusconi efterfølgende var nødsaget til at forflytte tre toppolitifolk med ansvar for politiindsatsen, tydeliggør unægtelig, hvor overdrevent defensivt danske Attac-folk var i deres evindelige stempling af "de andre", "de voldelige" aktivister.
    Ydermere kræves Italiens polichef, Gianni De Gennaros afgang - og det af politiets fagforening, skriver Associated Press fra Rom den 8.8., pga. hans "acknowledgment of police excesses". Souschefen for anti-terrorkorpset er tilmed blevet sigtet for overfald og vold, da det fremgår af en videooptagelse, at han sparker en ung, passiv demonstrant i hovedet.
    Men fra Århus lyder det: "Det er ikke Attacs opgave at tage stilling til politivold "
    Hvis det bliver linjen fremover, kan vi vist godt lukke og slukke Attac-butikken, inden vi spilder tiden med en overflødig filial i kaffeklubs-regi i Danmark.

Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiets

(bragt i Information, 17.8.01)