Gensidig integration

De fleste danske politikere kan blive enige om, at integration er den rette vej at gå på flygtninge- og indvandrerområdet. Ved nærmere eftersyn dukker der imidlertid væsentlige forskelle op, som kan være nyttige at tage i øjesyn, inden man begynder at abonnere på en politik, der præsenteres under begrebet integration. Nedenfor har jeg forsøgt at ridse tre hovedlinjer op i kultur og integrationsdebatten, der hver især forstår integration som

Assimilation: Dette er den politiske strategi på flygtninge- og indvandrerområdet i et socialdemokratisk lighedstyranni, hvor intet stikker over eller ved siden af, og hvor få har for meget og færre, men stadigt flere, har for lidt. Kultur er for denne type ideologi, noget man kun kan have for meget af. Vigtigt er i hvert fald, at den ikke står i vejen for, eller stiller krav til den dominerende kultur og politiske konsensus. Derfor skal flygtninge og indvandrere helst glemme, hvor de kom fra, og fuldstændigt overgive sig til majoritetskulturens anti-kultur. På denne måde sikres bedst den medgørlighed, der er nødvendig for en behandling, hvor vi alle vaskes og tørres efter ens forskrifter, så vi er klar til brug for statsbureaukratiet eller som lydige arbejdersoldater. Nydeligt ens- og erhvervsrettet, så det passer ind i demografiske eller arbejdsmarkedspolitiske fremskrivninger. I en sådan proces er der ikke plads til at tage specielle hensyn.

Segregation: Dette er DF's og Fremskridtspartiets fremmeste ideologi. Tilstedeværelsen af andre og fremmedartede kulturer og religioner opfattes her som en trussel for dansk kultur. Strategien for denne politik, er at adskille kulturerne, ved at smide folk på porten, og repatriere dem til deres respektive oprindelseslande - eller mere betingelsesløst, simpelt hen at smide dem ud i åbent luftrum - med eller uden faldskærm. Kulturopfattelsen er blandt disse politikere, at dansk kultur er noget statisk og så vidt muligt, og ved brug af alle tænkelige midler, bør forblive sådan. Det er parentes bemærket usikkert, om DF og Fremskridtspartiet overhovedet gør brug af begrebet integration. Men hvis de gør, er det i denne betydning eller som et skældsord

Gensidig integration. Minoritetspartiet har bragt begrebet gensidig integration på banen i integrationsdebatten. Det er paradoksalt, at det er nødvendigt at tilføje ordet "gensidig", eftersom integration i ordets egentlige forstand fordrer, at to ting mødes og smelter sammen. Men med en tiltagende misbrug af ordet - i sætninger som at flygtninge og indvandrere skal lade sig integrere - eller at flygtninge og indvandrere skal integreres i det danske samfund - har ordet fået en hul klang i forhold til sin oprindelige betydning. Derfor er det nødvendigt, for at understrege glemte eller trængte betydningselementer i ordet integration, at man slår fast, at integration fordrer gensidighed. Det betyder, at vi indretter os på hinanden, i gensidig respekt for hinandens respektive kulturbaggrund og integritet. Gensidig integration indebærer, at vi giver hinanden råderum og er åbne og modtageligt overfor forskellighed. Kultur er i denne tankegang noget levende, der ligesom et koralrev kun kan overleve på steder, hvor det konstant gennemstrømmes og tilføres ny næring. Alternativet er døde koraller i stillestående og råddent vand.

Af Mikkel Johannsen
Medlem af Minoritetspartiets Hovedbestyrelse

(bragt i Information, 21.8.01)