Nyt sortiment i BRDet er tid til at de gamle, udslidte og uddaterede varer udskiftes af et nyt parti. Det skal være slut med at sælge ud af værdierne og systematisk dumpe priserne for at opnå endnu en sæson i udstillingsvinduets forreste række. Slut med at gå på kompromis med kvaliteten. Slut med genbrugstøj på antikverede mannequiner. Det er tid til at vælge og ikke sælge. Det er tid til kommunalvalg. Minoritetspartiet stiller bl.a. op til BR for at stoppe den sociale udstødelse og kulturelle ensretning, som har accelereret katastofalt under Kramer og co.'s styre - i en by der bliver stadig rigere, men hvor tollerancen og vilkårene over for marginaliserede grupper under samme velfærdsstigning, kun er blevet mindre. Vi har gennem lang til været vidne til, at eksistensgrundlaget for såvel sociale som kulturelle minoriteter er blevet systematisk undermineret - ikke gennem åbenlyse dispositioner, men derimod ved at opprioritere hensynene til priviligerede grupper. Lejlighedssammenlægninger, nedprioritering af almennyttigt boligbyggeri, nedlæggelse af herbergspladser har har således tvunget marginaliserede grupper længere og længere ud af byen og banet vejen for dollargrin og fisefornem fernisering af nye lejlighedskomplekser. Og mens Kramer klipper snoren til endnu en glasfacade, sørger fejemaskinerne for at holde rendestenen fri for dens nye beboere. Tilsvarende forsøger man ved forhalinger og svigt omkring Ungdomshuset og Gaderummet at slippe for sine kommunale forpligtigelser ved ikke permanent at sikre eksistensgrundlaget for en kulturel avangarde og en socialt udsat gruppe unge. Og hvad man ikke selv vil lægge navn, forsøges fordrevet med korset i den ene hånd og politistaven i den anden. Denne gang tror jeg dog ikke, at fejemaskinerne alene kan klare oprydningen - for man stikker ikke en Pind ind i et hvepsebo, uden af hvepsene bliver arige. Og gør man det alligevel har man ikke fattet en Pind. Skal der ryddes op i København, så start med rådhuset. Det er på tide. Og nu er det tid. Af Mikkel Johannsen
(bragt i sterbro Avis d. 31.10.01 ) |