Så er den gal igen

Det vakte megen polimik og forargelse, da partiet Hizb-ut-Tahir på et møde i Nørrebrohallen kundgjorde, at et angreb på en muslim i Afghanistan, er et angreb på alle muslimer i verden, og at alle muslimer må gøres deres til at forsvare sig mod dette angreb. Heller ikke jeg kan slutte op om de fremsatte holdninger, men på den anden side, afviger udtalelserne ikke væsentligt fra de udmelding der er kommet fra diverse vestlige politikere efter angrebet på WTC 11. september. Det blev udråbt til at være et angreb på hele den vestlige "civilisation" og "vestlige værdier", hvorfor vi alle må stå sammen i kampen mod "demokratiets fjender". Der er således ikke noget nyt i at kalde til kollektiv opslutning bag en krig, såvel som til et forsvar mod en sådan. Det har Bush, Blair, Nyrup, Laden og Kjærsgaard gjort i lang tid, hver med deres begrundelse og udgangspunkt, men med samme resultat; opfordring til kollektiv opslutning mod en fjende eller et fjende billede. Det er der intet nyt i - og at Hizb-ut-Tahir nu træder offentligt frem og gør det samme - er en næsten banal kendsgerning.

Der hvor jeg er fortørnet, er i forhold til de udmeldinger som Hizb-ut-Tahir's udtalelser er blevet mødt med - ikke fordi man ikke skal tage afstand til deres holdninger, men fordi de begrundelser og argumenter man har taget i anvendelser i kritikken heraf, er fyldt med inkonsistent sludder. Således har det paradoksalt nok ikke skortet på forslag om anti-demokratiske tiltag mod dette parti - forbud, udvisning - you name it. Vejen til demokrati er åbenbart brolagt med anti-demokratiske tiltag.?

Demokrati er og bør være en form, en måde at gøre tingene på, en procedure, et fælles sæt af spilleregler og så fremdeles. Hizb-ut-Tahir og andre partier, foreninger og enkeltpersoner der har markeret sig i debatten før og efter 11. september, er ikke har intet anti-demokrater foretaget sig eller demokratiske analfabeter. Faktisk er de næsten, på trods af antidemokratiske ytringer, superdemokrater, fordi de deltager i demokratiet på demokratiets betingelser. De bruger deres ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, demonstrerer og protesterer - og i den forstand, er der tale om skoleeksempler på hvordan et demokrati kan og skal fungere. At Hizb-ut-Tahir vælger at bruge deres demokratiske rettigheder og deltage i den demokratiske proces byder jeg velkommen, ikke fordi jeg deler deres overbevisning, men fordi det er bedre, at de gør det på denne måde, end at de griber til korporligheder og terroristisk virksomhed.

I debatten omkring demokrati og etniske minoriteter florerer en udbredt misforståelse: At demokrati er ensbetydende med en bestemt værdiorientering eller nærmere bestemt "vestlige værdier". Alle der således ikke identificerer sig med disse værdier (hvad de nu end går ud på) udråbes til notoriske anti-demokrater eller demokratiske analfabeter. Efter min overbevisning er disse udmeldinger i sig selv et udtryk for antidemokratiske holdninger, fordi det systematisk ekskluderer de mennesker som ikke deler et bestemt sæt af værdier fra et demokratisk forum, og herudover forhindrer, at vi kan gå i dialog omkring disse værdier, fordi der stilles ultimative krav til deltagelse på baggrund af sindelag. En lignende skævvridning af debatten foregår omkring relationen mellem politik og religion - jeg kan ikke se, at der ligger et problem i at religion og politik hænger sammen, så længe det sker på demokratiske vilkår og betingelser - dvs. at vi ud fra hver vores fundament, i et demokratisk forum, kæmper for at gøre vores sag gældende. Hvis vi fraskriver os det religiøse fundament og dets indflydelse på politik, hvorfra skal vi så hente de holdninger der skal retningsbestemme nutidens og fremtidens samfund ? Skal vi virkeligt udelukkende basere vores politik på økonomiske kalkuler, kold markedslogik eller tør videnskab. Hvis religion ikke skal præge et samfund og have konsekvenser for det liv vi fører og det samfund vi indretter - hvad skal vi så med religion ? Skal vi rende rundt som desorienterede spøgelser i et værdiløst ingenmandsland ind til den dag oprinder, hvor Jesus eller hvem det nu viser sig at være, kommer sejlende på en sky og samler de udvalgte kandidater op og lader resten fortære af den evige ild. Nå hvor kom jeg fra.

Nå ja. I øvrigt er jeg ikke enig med Naser Khader og andre fra det slæng, i at mange etniske minoriteter er demokratiske analfabeter. Etniske minoriteter er enormt gode til at organisere sig. Utallige foreninger og organisationer er kendetegnende for billedet af de etniske minoriteter i Danmark. Der er snart ikke den ultraspecifikke orientering, der ikke er dækket ind af en tilsvarende forening eller organisation - og næsten alle disse organisationer er koblet sammen i et større netværk der igen er forgrenet ud i et utal af paraplyorganisationer og paraplyernes paraplyorganisation, der igen er... Desuden stiller etniske minoriteter i stigende grad op til diverse valg og indgår i partisammenhænge. Den største barriere i denne sammenhæng, er ikke en modvilje blandt de etniske minoriteter, men derimod de mange lukkede døre der stadig eksisterer, for slet ikke at tale om den berøringsangst som desværre er kendetegnende for et bredt udsnit af de danske politikere og de etablerede partier. Så derfor - afskaf kravet om statsborgerskab ved opstilling og deltagelse til folketingsvalg og vær mere åben overfor forskellighed og mangfoldighed.

Skal vi bekæmpe anti-demokratiske tendenser i det danske samfund, skal vi først og fremmest bekæmpe (med demokratiske midler) de folk som for tiden f.eks. forsøger at fratage folk deres statsborgerskab, stiller indholdskrav til demokratiske ytringer og generelt forsøger at begrænse, indskrænke og reservere udøvelsen af demokratiske rettigheder til "herre-folket". Så Pia Kjærsgaard og Nasar Khader - i er demokratiske analfabeter. Jeg tager afstand fra de konkrete udtalelser som Hizb-ut-Tahir er kommet med, men bakker samtidig op om deres ret til at fremsætte dem og udøve deres demokratiske rettigheder. Vejen til demokrati går ikke gennem anti-demokratiske tiltag, ej heller hvis det man forsøger at bekæmpe, er anti-demokratisk - den eneste farbare vej til demokrati går gennem demokratiet selv - gennem deltagelse i demokratiet og ved at følge nogle demokratiske spilleregler og procedurer.

Af Mikkel Johannsen
Medlem af Minoritetspartiets Hovedbestyrelse. Kandidat til BR for MP.

(bragt i redigeret form i Information d. 03.11.01 )