Yngelpleje som institutionaliseret ammestuesnak

I Københavnsområdet og en række andre steder i landet har det gennem længere tid været svært at finde en ledig vugestueplads til sine børn efter endt barsel, og mange gange er en af forældrene nødt til at søge orlov for overhovedet at kunne få barnet passet. Med disse indledende bemærkninger kunne man forledes til at tro, at dette da også er for galt, og at vi nu virkeligt må få bygget nogle flere institutioner, ansat flere pædagoger osv., for at kunne imødekomme og opfylde den udstedte pasningsgaranti. Jeg kunne sagtens forsætte ud af denne tangent, men i stedet vil jeg forsøge at vende billedet på hovedet og foreslå, at vi bruger den aktuelle mangeltilstand til at tænke på, om det vi har brug for er mere af det gamle, eller om der alternativt ud af den aktuelle mangeltilstand kunne vokse noget helt nyt.
          Onsdag den 17. Oktober var der i Østerbro Avis en artikkel under overskriften "Forældrenetværk truet af lukning". Artiklen omhandlede et initiativ hvor småbørnsforældre og deres børn mødtes i en lejlighed, og hvor forældrene havde mulighed for at vende småbørnsproblematikker med hinanden og børnene kunne finde jævnaldrene at lege med. Initiativet havde to ansatte, nogle aktiverede og en del frivillig arbejdskraft. Også andre steder har jeg bemærket at der findes lignende initiativer, hvor et fast tilknytningssted udgør basen for at forældre når de har tid og lyst kan møde op sammen med deres børn, og her har mulighed for samvær med andre forældre i samme situation og hvor børnene har mulighed for at lege og blive stimuleret ved samvær med andre børn. Sådanne initiativer løser et par af de problemer, der kan være ved at gå isoleret og mutters alene rundt der hjemme med sine børn, ved bl.a. at give forældrerne mulighed for at tale med ligesindede og børnene mulighed for at lege med andre børn - samtidig er der ikke tale om, at forældrene forlader deres børn i en stærkt overfyldt og underbemandet institution, men at barnet kan gå på opdagelse i verden med mor eller far inden for rækkevide. Der er således tale om netværk frem for institutioner og forældre og børn der er deltagere frem for brugere eller "kunder". Disse gryende initiativer ligner det som Ole Schouenborg i sin bog "Velfærdsyngel" har valgt at kalde "småbørnsuniversitetet", hvor forskellige hensyn til såvel børn som forældre kombineres og går op i en højere enhed. Barnet forbliver i umiddelbar nærhed af dets signifikante personer (mor eller far) frem for at blive udsat for et virvar af skiftende og stærkt fortravlede personer. Barnet bliver ikke forladt, men kan i tryghed og vished om at mor eller far er inden for rækkevidde, erobre verden. Forældrene har mulighed for at deltage i og skabe et erfaringsrum, hvor de i fællesskab kan reflektere over barnets udvikling og dele sorger og bekymringer herom, samtidig med at der er mulighed for at konsultere fagpersoner, der enten kan komme på gæstevisit eller være fast tilknyttet stedet.
          Når jeg fra tid til anden har lejlighed til at mødes med nybagte mødre og fædre, bliver jeg ofte forbavset over, hvor stor betydning de lægger i de allerede eksisterende "mødregrupper" der fungerer som et netværk af nybagte forældre, der evt. en gang om ugen mødes sammen i en lejlighed og hygger sig sammen, og i forbindelse hermed drøfter forskellige problemer og emner vedrørende deres børn. Det er mit klare indtryk at disse ordninger virkeligt dækker et stort behov. En af forklaringerne på, at dette store behov eksisterer, kunne på den ene side være, at institutionerne har overtaget hvad der førhen blev varetaget privat, og på den anden side, at generationerne ikke længere lever under samme tag eller i umiddelbar nærhed af hinanden. Der er med andre ord sket et brud på etablerede netværk i samfundet, hvilket har medført et videnstab i forhold børn og børns udvikling. En konsekvens af dette viser sig bl.a. ved det store pres på landets skadestuer og lægevagten, hvor forældre kommer rendende i tide og utide for at få vished for deres børns reaktioner på dit og dat.
          Mit forslag er, at vi for dem, der nsker det, viderefrer modellen med "mdregrupper" omkring organiseringen af forældrenetværk som et tilbud til småbørnsfamilier, der kan fungere som et alternativ til de etablerede vuggestuer, således at en gruppe forældre evt. knyttes sammen ud fra datoen for undfangelsen, kombineret med tilknytning til et bestemt lokalområde, og af kommunen får stillet et lokale til rådighed sammen med et par fagpersoner. Familierne kan så alt efter lyst og behov benytte dette tilbud så børnene kan få mulighed for at lege med andre børn og forældrene kan få vendt og drejet diverse problematikker vedr. børn.
          Det nuværende system med institutionalisering af selv helt små børn, har en selvforstærkende effekt ved, at det støvsuger hjemmene for børn, og derved efterlader de forældre, der enten ikke ønsker denne model eller ikke kan få en ledig vuggestueplads, i et vakum. Dvs. at institutionernes dominans underminerer, at dem der ønsker det, kan stable noget alternativt på benene, eftersom der simpelthen hverken er nok forældre eller børn, til at få alternative ordninger op at stå. Hertil kommer yderligere det pres fra det etablerede samfunds side, om, så hurtigt som muligt, at komme ud på arbejdsmarkedet igen, for slet ikke at tale om det økonomiske pres der påhviler småbørnsfamilierne ved tabet af den ene eller begge indtægter, og hvor kompensationen for dette tab, er en lidet flatterende orlovsydelse. Hvis modeller som forældrenetværk skal blive mere udbredt som alternativ eller supplement til det etablerede vugestuesystem, er det således nødvendigt at man fra politisk hold sikrer de økonomiske muligheder, der skal til for at det kan realiseres, dels gennem bedre orlovsordninger og dels gennem faste bevilliger til opholdssteder og personale - hermed ikke sagt, at vi skal tilbage til den tid før institutionerne, men manglen på vuggestuepladser har midt i al utilfredsheden skabt rum for nye tanker inden for dette felt, samtidig med at det kan stille spørgsmål ved måden det nuværende system eksisterer på. Kan vi ikke gøre det lidt bedre (Nyrup)?

Af Mikkel Johannsen
Kandidat til BR for Minoritetspartiet

(bragt i Information, 12.11.01)