Hr. Necefs udokumenterede nonsens

Det var meget tankevækkende at læse Mehmet Ümit Necefs klumme i Weekendavisen den 27.3.02 "Demokratiets vogtere på støtten". Det er ikke hver dag, at en af systemets yndlingsindvandrereksperter bruger så meget spalteplads på "lille mig". Jeg må have gjort noget ekstraordinært smukt for at have tiltrukket hans opmærksomhed.

I sit udokumenterede nonsens angriber han mig og blander som sædvanlig emnerne sammen lige fra min artikel i Information, Minoritetspartiet, tyrkiske imamer, forskellige politikere og forskeres bekymringer om fjernelse af modermålsundervisning og til min holdning til De sataniske vers.

Kære Mehmet, du burde som kultursociolog og forsker vide, at en offentlig troværdig debat skal baseres på facts og ikke på påstande.

Der er mange misvisende informationer i dit indlæg. Jeg er ikke formand for Minoritetspartiet. Jeg får ikke løn eller honorar for mit arbejde som formand eller næstformand eller bestyrelsesmedlem. Alle mine politiske erhverv er ulønnede. Jeg har aldrig modtaget en krone af disse penge. Personlige privilegier interesserer mig ikke og har aldrig været mit udgangspunkt. Det ved du godt.

Mit politiske arbejde er baseret på ét ønske, nemlig at etniske minoriteter ikke skal forskelsbehandles. Min artikel i Information, som du refererer til, advarer regeringen om konsekvenserne af ved at fjerne de små driftstilskud, som næsten 400 etniske minoritetsorganisationer kan søge fra staten.Disse organisationer gør et glimrende arbejde med rådgivning og oplysninger til deres bagland. Forresten var bevillinger og statsstøtte til etniske minoritetsorganisationer peanuts i forhold til, hvad den danske stat giver til danske organisationer og få yndlingsindvandrere. Men jeg kan forsikre dig for, at foreningsarbejdet med etniske minoriteters rettigheder vil fortsætte ­ om du vil det eller ej. Jeg arbejder sammen med mange ildsjæle, som har samme indstilling.

Min omtalte kritik af Salman Rushdie er en demokratisk ret og gør mig ikke til fundamentalist eller til en religiøs person. Tværtimod. Jeg fastholder stadigvæk, at ytringsfrihed skal være under ansvar. Jeg tager skarp afstand fra fundamentalisme, som visse præster står for, ekstrem liberalime, som du er talsmand for og økonomisk opportunisme, som dine indvandrervenner står for. Jeg vil aldrig sælge min sjæl eller etniske ligestillingsprincipper for at blive accepteret af samfundet. Jeg oplever desværre, at "Onkel Tom - typer" bliver mere og mere synlige blandt indvandrere og flygtninge, fordi deres synspunkter er nyttige for regeringens stramningspolitik. De skader integrationens sag for at fremme deres personlige interesser. Det er beklageligt, at menige indvandrere og flygtninge ikke alene oplever diskrimination og mistænkeliggørelse fra majoriteten i Danmark, men også lider under udokumenterede påstande fra deres egne veletablerede folk, som støtter systemet, hvilket du og din ven Naser Khader er glimrende eksempler på. Er det for meget at forvente, at en person med din magtfulde position bør arbejde for mennskerettigheder i stedet for at modarbejde dem?

I Pakistan, hvor jeg kommer fra, har vi et ordsprog, der siger: "Sandheden skifter ikke farve, selv om man maler den med løgne".

Af Bashy Quraishy
Medlem af MPs hovedbestyrelse

(bragt i Weekendavisen, 05.04.02)