KOMMUNALPOLITIK

Indledning

Minoritetspartiet arbejder for, at beslutninger træffes så tæt som muligt på de borgere, de berører. Kommunerne skal have videst mulig indflydelse på lokale forhold, så længe lige rettigheder for alle borgere sikres, og man ikke unddrager sig samfundsmæssige fællesopgaver som f.eks. at stille de fornødne boliger til rådighed for asylansøgere.

Hospitalsdrift bør som hovedregel være en rent statslig opgave for at sikre en rimelig geografisk fordeling og ensartet høj standard. Amternes rolle bliver dermed så beskeden, at de bør nedlægges, og deres øvrige opgaver fordeles mellem staten og kommunerne - derved undgås også unødigt dobbeltbureaukrati.

De økonomiske rammer for kommunerne skal ikke fastlægges bag lukkede døre i finansudvalget, men forhandles i åbenhed i Folketinget, så partierne kan stilles til ansvar for deres praktiske politik på dette væsentlige område.

Boligforhold

Minoritetspartiet ønsker, at udligningsordningerne, der skal sikre, at kommuner med et svagt skattegrundlag kan opretholde en offentlig service på niveau med de øvrige dele af landet, skal garantere en bedre udligning end i dag. Kommuner skal ikke kunne spekulere i at hindre tilflytningen af borgere på offentlig forsørgelse ved f.eks. at nedrive almentnyttigt boligbyggeri. Der skal omvendt bygges langt flere almentnyttige boliger for at vende udviklingen, der i slutningen af 1990erne førte til de færreste kommunale tilsagn om almentnyttigt boligbyggeri i årtier.

Kommunerne skal så vidt muligt tilstræbe, at udbuddet af boliger er større end efterspørgslen for at undgå bolignød og opskruede priser på noget så fundamentalt som et hjem. Udbuddet af boliger og boligtyper skal matche den efterspørgsel, der er blandt kommunens borgere. Ingen skal være nødt til at gå hjemløse, og der skal være boliger for enhver pengepung. Såvel midlertidige genhusningsmuligheder som permanente boliger.

Hvor det kan løse boligmangel eller tilgodese boligønsker for ejere af sommerhuse, skal der i sommerhusområder så vidt muligt dispenseres, så sommerhusene kan benyttes som helårshuse. Benyttes et sommerhus som helårshus, skal ejeren naturligvis have folkeregisteradresse i sommerhuset.

Der skal være frit boligvalg for alle, og stavnsbåndslignende ordninger, der binder etniske minoriteter til visse kommuner, skal ophæves. For at sikre alle befolkningsgruppers adgang til en bolig, bør kommunerne kunne råde over langt flere boliger end i dag, helst op til 50% af alle lejligheder. Retten til at tvangsudleje tomme ejerboliger efter seks uger skal benyttes konsekvent og uden undtagelse.

Børn og unge

Minoritetspartiet ønsker, at forældre frivilligt skal kunne vælge eller fravælge vuggestue, dagpleje og børnehave. Forældre med en husstandsindkomst under 500.000 kr., som vælger at passe deres børn hjemme, skal i tilskud modtage et beløb fra kommunen, som svarer til det offentliges besparelser på institutionspladser. Dette tilskud nedtrappes til nul kroner imellem hustandsindkomster på 500.000-1.000.000 kr.

Dette vil først og fremmest sikre større frivillighed i forhold til rammerne for børns opvækst, derved at man frit kan vælge at sende sine børn i institution, når man ønsker det, eller helt undlade det. Den enkelte families valg afgør således, hvordan opvæksten skal tilrettelægges ud fra egne ønsker og behov.

Samtidig vil det lette en pasningsgaranti for de forældre, som ønsker at gøre brug af institutionspladser til deres børn, fordi presset på institutionerne mindskes. Der bør i forlængelse heraf sikres et betydeligt kvalitetsløft for børn og ansatte på institutionerne med færre børn pr. ansat og flere kvadratmeter pr. barn.

Institutionerne opdragelse og prægning af børnenes opvækst skal tage udgangspunkt i forældrenes ønsker ud fra en fortløbende dialog mellem forældre og pædagoger. Institutionerne må ikke påtvinge børnene deltagelse i gudstjenester eller andre aktiviteter, der strider imod forældrenes ønsker.

Af hensyn til flere børn med ikke-dansk etnisk baggrund, skal det som led i den gensidige integrationsproces sikres, at hver institution prioriterer ansættelsen af mindst n medarbejder, som behersker et eller flere indvandrersprog, hvor børn med indvandrerbaggrund udgør over 20 %. Tosprogede børn, skal ikke forhindres i at tale deres modersmål indbyrdes, sådan som det er tilfældet flere steder i dag.

Såkaldte skovbørnehaver og åbne legepladser med pædagogisk tilsyn skal prioriteres højere.

Folkeskolen

Minoritetspartiet er imod niveaudeling af undervisningen i folkeskolen, men ønsker en opprioritering af valgfag, således at børn kan udvide deres viden og dannelse så tidligt som muligt, hvor ønsket og evnerne er til stede. Indsigt i kultur, historie og samfund skal prioriteres så højt, som rammerne tillader det, dels for at give børnene en baggrundsviden om den klassiske kulturarv såvel som danmarkshistorien, dels for at få kendskab til verdenshistorien og den mangfoldige kulturbaggrund for den multikulturelle samfundsudvikling.

Flere sprogfag skal tilbydes som valgfag på tidlige klassetrin, herunder verdenssprog som engelsk og arabisk, samt udbredte sprog som tysk og fransk. Og hvor man kan samle tilstrækkeligt med interesserede, også gerne tyrkisk, spansk og urdu.

Etniske minoriteter skal ligestilles med majoritetsbefolkningen og således også have fortrinsret til den skole, der er nærmest hjemmet. Det er et mindre problem, at visse skoler har en meget høj procent af etniske minoriteter blandt eleverne, end de problemer, der vil opstå som følge af en diskrimination, der tvangsfordeler elever efter etnisk baggrund.

Der skal ansættes flere lærere med ikke-dansk etnisk baggrund, som behersker et eller flere indvandrersprog.

Skolebehovet varierer med årgangenes størrelse og med ændringer i fødselstallet. Derfor skal kommunerne undgå kortsigtede løsninger, hvor skoler nedlægges eller omdannes til andre formål, men tænke langsigtet og sørge for, at der over en længere årrække er plads nok på skolerne til at håndtere ændringer i antallet af skolesøgende. Hvor der er behov for det, skal der i de kommende år bygges nye skoler. Ligeledes er mange skoler nedslidte og direkte sundhedsskadelige, hvorfor der er behov for omfattende renovering. Den daglige rengøring og fortløbende vedligeholdelse skal være af en ordentlig kvalitet. Der må i det hele taget ikke gås på kompromis med hverken de fysiske rammer eller undervisningens kvalitet.

Høje klassekvotienter er belastende for elevernes indlæring og lærerens undervisning. Det bør tilstræbes, at klasserne i reglen har højst 20, og aldrig over 25 elever.

Ældre

Pensionister, der har behov for pleje og hjemmehjælp, skal frit kunne vælge mellem alle tilbud såvel som muligheden for at blive boende i eget hjem eller hos familie eller bekendte. Pleje og hjemmehjælp skal afpasses den ældres individuelle behov, og kommunen skal tilbyde samme økonomiske støtte til pleje og hjemmehjælp udført af familie eller bekendte, som i givet fald spares i udgifter til offentlig pleje og hjemmehjælp. Vi er imod ethvert tiltag til brugerbetaling for hjemmehjælpen.

Forholdene på plejehjemmene skal forbedres, så der er flere ansatte og større medbestemmelse pr. beboer. De alt for hyppige eksempler på misrøgt og uværdig pleje og behandling skal undgås ved bedre arbejdsvilkår for de ansatte, kombineret med større ansvar og konsekvens over for ledende medarbejdere i tilfælde af utilfredsstillende pleje.

Pensionister skal kunne spise i lokalcentrene, ligesom de skal kunne få bragt mad ud til hjemmet, men de skal selv bestemme hvorfra. Derved sikres, at maden er af højest mulige kvalitet og passer den enkeltes egne ønsker og behov.

Hjælp til døende i egne hjem eller på hospice skal være en garanteret valgmulighed som alternativ til hospitalsindlæggelse.

Gensidig integration

Minoritetspartiet kæmper for en multikulturel, multietnisk og multireligiøs samfundsudvikling i Danmark og vil arbejde for, at kommunernes indsats tilrettelægges i dette perspektiv. Integration skal være gensidig, i den forstand at samfundet skal respektere nye medborgere med forskellig etnisk, kulturel og religiøs baggrund, lige så meget som de nye medborgere skal respektere det danske samfund.

Kommunerne skal sikre danskundervisning såvel som modersmålsundervisning, ligesom der skal gøres en særlig indsats for at normalisere nye kulturtræks tilstedeværelse. Gensidig integration i form af kommunale tiltag til f.eks. at se velvilligt på og finde byggeplads til en centralt placeret mosk i større kommuner, som islamiske trossamfund selv finansierer, skal prioriteres højt. Det samme gælder muslimske begravelsespladser samt kommunale gravsteder uden tilknytning til specifikke trossamfund.

Kommunerne skal ligeledes gøre en aktiv indsats for at nedbringe arbejdsløsheden blandt etniske minoriteter gennem kontakt og oplysning til erhvervslivet samt en klar afstandtagen fra virksomheder, som direkte og indirekte vrager etniske minoriteter alene på baggrund af deres kulturbaggrund.

Kommunerne bør sørge for en repræsentativ ansættelsespolitik, der sikrer, at de etniske minoriteter ansættes i kommunen i et omfang, der står mål med deres andel af befolkningen.

Stofmisbrug og social marginalisering

Minoritetspartiet mener, at grunden til alkohol- og stofmisbrug hovedsageligt skal findes i sociale og personlige forhold, hvor yderligere kriminalisering og marginalisering ikke er nogen løsning. Det er i vid udstrækning myndighedernes ansvar at afhjælpe den sociale marginalisering gennem tilbud og rådgivning i stedet for tvang og kontrol. I den udstrækning forsøg med udlevering af heroin til stofmisbrugere under lægeopsyn kan gennemføres lokalt, skal denne mulighed afprøves, mens metadonbehandling som hovedregel helt skal undgås.

Beskæftigelse og erhverv

Minoritetspartiet er imod formålsløs tvangsaktivering, hvor de aktiverede ikke får overenskomstmæssig løn eller har samme rettigheder som andre på arbejdsmarkedet i øvrigt. Også kommunalt vil vi bekæmpe denne udvikling i videst muligt omfang, indtil Folketinget forhåbentlig engang forbyder denne moderne form for tvangsarbejde ved lov.

Kommunen skal tilbyde meningsfuld beskæftigelse til arbejdssøgende og fungere som rådgivning og støtte, ikke som kontrollant og dyneløfter. Ressourcerne skal anvendes på at skabe reel beskæftigelse eller reel uddannelse, der tilgodeser den arbejdssøgendes egne ønsker og behov, i stedet for meningsløst idiotarbejde og tvang.

Trafik

Minoritetspartiet vil opprioritere kollektiv trafik af hensyn til miljøet såvel som af hensyn til borgere uden bil. Det bør tilstræbes, at centrale byområder så vidt muligt forbeholdes fodgængere, cyklister og bustrafik.

Elbusser bør foretrækkes, ligesom bycykler efter københavnsk model bør indføres i flere byer.

Handicappedes transportmuligheder skal udbygges under rådgivning fra de handicappede selv, så de passer deres behov bedst muligt.

Tyndt befolkede områder skal sikres gode, kollektive trafikforbindelser.

Natur og miljø

Minoritetspartiet vil gå i den modsatte retning af den udvikling, hvor asfalt prioriteres på bekostning af natur. Parker og grønne områder er vigtige i byerne, ligesom omgivende skovarealer generelt bør udvides, især hvor grundvandsressourcerne skal beskyttes mod forurening.

Ordninger med affaldsbehandling og affaldssortering med henblik på genanvendelse skal udbygges, og antallet af genbrugsstationer skal forøges.

En særlig aktiv indsats skal gøres mod forurenere, som skal retsforfølges og udover bødestraf tillige udbedre enhver skade, forureningen har påført.

Energiforsyningen skal tage størst muligt hensyn til miljøet og i stigende grad baseres på vindkraft, vandkraft, solkraft, naturgas og biogas. På længere sigt skal kraftvarmeanlæg bestå af mindre, lokale enheder, hvor forureningen begrænses til et minimum, og der skal i den forbindelse gennemføres et stop for opførelse af kulfyrede kraftvarmeværker.

Kunst og kultur

Alle offentlige museer skal have fri entr. Bibliotekerne som offentlige centre for almindelig såvel som specialiseret litteratur skal styrkes, så alsidigheden i indkøbene bliver større. Åbningstiderne skal udvides.

Bibliotekernes IT-tilbud skal forøges, så flere har adgang til internettet, selv om de ikke har privat opkobling.

Økonomi

En generel skattereform er nødvendig for at finansiere en udbedring af de mange sociale skævheder i det danske samfund. Formueskatten skal genindføres, fradragsmulighederne skal beskæres, og de højtlønnede skal bære en større del af skattebyrden.

Differentieret moms: Momsen bør sættes ned på nødvendige dagligvarer, men derimod sættes mere op på udvalgte luksusvarer.

Forsvarsudgifterne skal beskæres drastisk, statens indtægter fra olie og naturgas i den danske undergrund sættes i vejret.

Ad denne vej skal også det økonomiske grundlag for bedre udligningsordninger og kommunal bekæmpelse af social marginalisering sikres.