HOVEDSIDE | | STT MP

MINORITETSPARTIET
ET HUMANISTISK PARTI FOR ALLE, DER NSKER SOCIAL RETFRDIGHED, LIGHED FOR LOVEN OG FRIHED TIL FORSKELLIGHED  
 

MINORITETSPARTIETS POLITIK

MINORITETSPARTIETS POLITISKE GRUNDLAG

Fundament: Ethvert menneske er unikt
 Prolog: Et humanistisk parti
 25 politiske hovedpunkter
 Mindretalsbeskyttelse: Frihed til forskellighed

Valgoplg

Vedtgter

POLITISKE PROGRAMMER

Borgerlnsreform
Retspolitik
EU-politik
Miljpolitik
Integrationspolitik
Finanspolitik
Psykiatripolitik
Kommunalpolitik
Kulturpolitik

POLITISKE PROGRAMMER P LYDBND

Indtalt af Frederik Tolstrup lyt her (p vej ...)
Bestil lydbnd skriv til

M
MINORITETSPARTIETS POLITISKE GRUNDLAG

Fundament 

Ethvert menneske er unikt.

Alle mennesker er forskellige, lever deres liv forskelligt og oplever verden forskelligt. Et samfunds menneskelighed og medmenneskelighed beror p, i hvor hj grad det sikrer og respekterer hvert enkelt menneskes og hver enkelt minoritets forskellighed. Det er samfundets opgave og pligt at vrne om frihed til forskellighed, og den frihed vrnes bedst gennem udelt lighed for loven, ikke blot af navn, men af gavn.

Det er statens pligt betingelseslst at garantere hver enkelt borger en bolig, lgehjlp og ndvendige midler til at opretholde en vrdig tilvrelse. Det er statens ansvar, at ingen lider nd, at arbejde fordeles til arbejdssgende p lige vilkr, og at alle har lige adgang til undervisning.

Ethvert menneske er en ligevrdig del af samfundet.

Prolog

Minoritetspartiet er et humanistisk parti, der kmper for kulturel, religis og etnisk mangfoldighed, social retfrdighed og lige rettigheder for alle med tilhrsforhold til Danmark.
Et Danmark uden udstdte, fattige og hjemlse, hvor kultur og samfund i stedet kendetegnes af tolerance, solidaritet og omsorg.
Et Danmark uden diskrimination, overvgning og ensretning, hvor kultur og samfund i stedet kendetegnes af medmenneskelighed, frihed og alsidighed.
Et Danmark uden kapitalcentralisering, politisk magtmisbrug og eurocentrisme, hvor kultur og samfund i stedet kendetegnes af retfrdig fordeling, strre individuel selvbestemmelse og generel decentralisering.
Minoritetspartiet vil forene trngte mennesker og minoriteter i gensidig forstelse, frihed til forskellighed og et flles kulturopgr - fra indvandrere og flygtninge over ldre og syge til tvangsaktiverede, fattige og andre umyndiggjorte.

25 Politiske hovedpunkter
1. Frihed til forskellighed afskaf diskrimination og ulighed for loven
Vi nsker Vi nsker et samfund med lige rettigheder og samme retssikkerhed for alle borgere, lige stemme- og valgret, samme ret til offentlige ydelser, ubetinget ytringsfrihed under ansvar og lighed for loven for enhver, der opholder sig i landet - samme straffe for samme forseelser og ingen landsforvisning af nogen med opholdstilladelse i Danmark.

2. Meningsfuldt arbejde afskaf tvangsarbejde og nedbring arbejdstiden
Vi nsker en generel arbejdstidsnedsttelse og en fordeling af meningsfuldt arbejde til alle arbejdssgende p lige vilkr med lige ln for lige arbejde og ligestilling af knnene.

3. Borgerln afskaf fattigdom
Vi nsker borgerln som betingelsesls minimumsydelse til alle som erstatning for personfradraget og en rkke offentlige overfrselsindkomster og som garanti for social tryghed og et vrdigt eksistensgrundlag.

4. Samfundsansvar afskaf omsorgssvigt og umyndiggrelse af ldre og svagtstillede
Vi nsker institutionslivet for ldre, syge, handicappede og sindslidende optimeret gennem flere ressourcer, flere ansatte, mindre kliniske miljer og en drastisk begrnsning af tvangsmedicinering og tvangsfiksering til absolutte ndstilflde, ligesom der altid br vre valgmulighed imellem hjlp i egen bolig og institutionsplads.

5. Boligret afskaf bolignd og hjemlshed
Vi nsker al hjemlshed og den generelle boligmangel afskaffet og de opskruede lejepriser nedsat gennem et forget boligbyggeri, hvor udbudet altid overgr eftersprgslen, samt midlertidig genhusning af hjemlse i tomme erhvervslokaler.

6. Et fleksibelt og mangfoldigt Europa afskaf eurokratiet
Vi nsker, at Danmarks samfundsudvikling afgres af Folketinget og ikke af EU. Vi er imod udviklingen i retning af en EU-stat og nsker i stedet et fleksibelt og mangfoldigt Europa, hvor man frit kan vlge bilaterale og multilaterale samarbejdsstrukturer. Det indebrer, at en rkke beslutninger skal tilbagefres til de nationale parlamenter.

7. Integration med multikulturelt sigte afskaf marginaliseringen af indvandrerne
Vi nsker en gensidig og menneskevrdig integration og en normalisering af nye kulturtrks tilstedevrelse i landet med bl.a. flgende afgrende elementer: Fuld anerkendelse af ikke-kristne religioner, gensidig respekt for kulturelle forskelle, der ikke krnker individets selvbestemmelse, ret og frihed til at bostte sig, hvor boligmulighederne er til stede, og hvor eget valg afgr det, ikke hvor myndighederne dikterer det.

8. Asyl til forfulgte afskaf kriminaliseringen af asylansgere uden ID
Mennesker i akut nd, der ankommer til Danmark med eller uden identitetspapirer, skal have deres anmodning om asyl behandlet af et civilt organ, der er uafhngigt af politi og andre myndigheder, i lbet af tre mneder. Asylansgeren skal have beskikket en advokat og have mulighed for at anke afgrelsen n gang til ny behandling af et civilt ankenvn.

9. Konstruktiv inddragelse og delagtiggrelse i det danske samfund - afskaf udstdning
Flygtninge og familiesammenfrte er nye medborgere i det danske samfund og skal behandles ligevrdigt. En forudstning for integrationen er, at alle borgere kan forst og gre sig forstelige p dansk. Derfor skal alle voksne op til 65 r gennemfre et danskkursus, og forldre skal oplyses om vigtigheden af, at deres brn kan dansk ved skolestart. Brn, som ikke taler dansk ved fem rs alderen, skal tilbydes et danskkursus eller et rs friplads i en brnehave eller i en dagpleje med andre brn, som taler dansk.

10. Nedskr forsvaret og styrk diplomatiet - afskaf vrnepligten
Vi nsker et forsvar med frre soldater, frre vben og frre udgifter, med vrnetilbud i stedet for vrnepligt og en begrnsning af dansk militrs indblanding i andre landes interne konflikter til defensive, fredsbevarende styrker. Dansk sikkerhedspolitik skal baseres p en forebyggende konomisk og diplomatisk indsats i samarbejde med FN.

11. Bedre hospitalsvsen og fuldt medicintilskud - afskaf ventetiden p behandling
Vi nsker et hospitalsvsen med flere ansatte og en kapacitet til at afskaffe ventelister p alle omrder, samt at en hvilken som helst lgeordineret medicin og alle sygdoms- og alderdomsrelaterede hjlpemidler betales 100% af staten.

12. Frit daginstitutionsvalg og flere ansatte pr. barn - afskaf institutionspligt og ventelister
Vi nsker frihed i valg af daginstitutionstilbud og frihed til fravalg af daginstitutioner for forldre, der selv nsker at passe egne brn, og at der i kraft af institutionsfrihed svel som gennem flere ansatte pr. barn skabes en markant forbedring af vilkrene for bde brn og ansatte p institutionerne.

13. Opprioritering af barnets tarv og sikkerhed - afskaf rutine-tvangsfjernelser
Antallet af tvangsfjernelser br nedbringes. Dette skal ske ved at opprioritere barnets tarv gennem fordomsfri sttte og rdgivning til familier i krise og ved at modvirke social marginalisering med konomiske forbedringer i stedet for rutine-tvangsfjernelser. Fokus skal intensiveres og koncentreres om alene at skaffe velfungerende plejefamilier til de brn, der lider under psykiske, fysiske og seksuelle overgreb.

14. benhed - afskaf politisk overvgning og registrering af overbevisning og sociale forhold
Vi nsker at offentliggre alle informationer om den hidtidige efterretningsvirksomhed og at afskaffe enhver fremtidig overvgning foretaget af efterretningstjenester samt al potentielt mistnkeliggrende registrering og samkring af registre i vrigt.

15. Religionslighed og frihed til at tro og ikke tro - afskaf folkekirkens privilegier
Vi nsker religionslighed som forudstning for reel religionsfrihed, sledes at stat og kirke adskilles, og ingen religion fr privilegier af nogen art p bekostning af andre. Samfundets lovgivningsproces skal ikke underlgges trosretninger eller ideologier, men forlbe p demokratisk og udogmatisk vis.

16. Genindfr demokratiet p de hjere lreanstalter og giv fri adgang til undervisning
Medarbejderne ved de hjere lreanstalter skal ikke underlgges kommercielle diktater i deres forskning, men skal frit kunne vlge deres forskningsemner, ogs hvis emnet er kritisk over for det rdende samfundssystem. Den erhvervsmssige indflydelse p de hjere lreanstalter skal kun vre rdgivende, og de demokratiske valgprincipper skal genindfres. Vi nsker endvidere, at al undervisning p hjere lreanstalter skal kunne overvres af s mange som muligt, hvad enten de nsker at g til eksamen eller ej og uafhngigt af formelle forkundskaber, samt at alle, der flger kurserne, skal have ret til at tilmelde sig de pgldende eksaminer, men at undervisnings- og eksamensniveauet ikke af den grund m falde.

17. Opprioritering af miljhensyn - afskaf konomiske fordele ved forurening
Vi nsker at sttte et bredygtigt milj, flere afgifter p de mest miljskadelige produkter og at straffe forurening hrdere, end det er tilfldet i dag - ikke blot med bder, der mere end rigeligt dkker oprydning eller rensning, men ogs med markante straffe til de ansvarlige.

18. Reel strejkeret - afskaf automatiske regeringsindgreb og begrns forligsinstitutionens magt
Vi nsker, at strejkeretten skal vre en ret af gavn, ikke blot af navn, sledes at det bliver svrere for en regering eller forligsinstitutionen at ptvinge lnmodtagere en overenskomst.

19. Afkriminalisr cannabis og hjlp stofbrugere - afskaf flgekriminalitet og narkoprostitution
Det hje forbrug af alkohol og andre rusmidler er bekymrende, og erfaringsmssigt ved man, at forbud og formynderi blot frer til get kriminalitet, hvorfor fokus p rsager og oplysning skal intensiveres, og den politiske indsats omprioriteres. Vi nsker sledes at fjerne grundlaget for narkorelateret kriminalitet og narkoprostitution og nedbringe den hje ddelighed og sygdom i narkomiljet ved at afkriminalisere heroinforbruget til fordel for ordninger med lgeordineret heroin sammensat med reelle tilbud om hjlp til afvnning i stedet for tvang. Cannabis, der er et rusmiddel p linje med alkohol, skal ligeledes afkriminaliseres, og i modstning til heroin forhandles i udvalgte, legale forretninger for at fjerne det illegale marked.

20. Enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist - afskaf isolationsfngsling
Vi nsker, at varetgtsfngsling i videst muligt omfang skal undgs, at isolationsfngsling fuldstndig skal afskaffes, at domsmnd og nvninge udvlges tilfldigt i stedet for politisk, og at domstolene skal udbygges, s en anklaget kan komme for retten f dage efter endt efterforskning - endvidere br straffen i sager om vold, drab og seksuelle overgreb altid afsones umiddelbart efter domsafsigelsen af hensyn til den eller de, der mtte have lidt under forbrydelsen.

21. Udstet straf er en ny begyndelse - afskaf automatisk udlevering af straffeattester
Vi nsker, at udstet straf ikke bare formelt, men ogs reelt er et punktum for den pgldende lovovertrdelse og dermed en ny begyndelse. Straffeattester skal generelt slettes efter fem r og ikke kunne gres tilgngelige for andre end politiet og den registrerede selv, bortset fra i forbindelse med srlige straffe for voldelige og seksuelle overgreb, hvor en domstol vurderer, at faren for gentagelse og hensynet til potentielle ofre vejer tungere, i hvilke tilflde man inden for udvalgte erhverv skal kunne anmode om at se en straffeattest i en nrmere fastsat periode.

22. Reel u-landsbistand - afskaf sttten til vestlige kapitalinteresser i den tredje verden
Vi nsker, at Danmark reelt bidrager med mindst 1 procent af BNP til ulandsbistand, og at denne bistand ikke behftes med klausuler, der skal fremme vestlige kapitalinteresser, men udgr et ikke-repressivt tiltag til samarbejde og udvikling, der alene sigter p at forbedre levestandarden for fattige befolkningsgrupper i de pgldende u-lande.

23. Styrk FN og den globale konfliktforebyggelse - afskaf doktriner om forebyggende krig
Vi nsker et reformeret og styrket FN, der kan varetage hensynet til det globale milj, forebygge konflikter, kontrollere vbenindustrien og skabe gode sociale og konomiske forhold for alle klodens beboere.

24. Dansk selvstndighed i internationale organisationer - afskaf flgagtigheden over for USA
 Vi nsker, at Danmark taler med egen stemme i alle internationale organisationer, hvor Danmark er medlem, inklusive WTO, Verdensbanken og IMF. Den danske stemme skal bl.a. bruges til at bekmpe dogmatiske liberalistiske principper og fremme global solidaritet og miljhensyn.

25. Lad de rige berige de fattige - afskaf multinational skattetnkning
 Vi nsker at finansiere vore politiske tiltag gennem sparede militrudgifter og en effektiv beskatning af olieudvindingen i Nordsen og af de multinationale selskaber i Danmark. Desuden nsker vi at indfre en formuebeskatning for alle personlige formuer over 1 million kr. og en kraftigere beskatning af personlige indtgter over 400.000 kr. om ret. I alt pregnes at hente mindst 20 mia. kr. rligt, der skal finansiere sociale forbedringer for landets trngte grupper.

Mindretalsbeskyttelse: Frihed til forskellighed

Minoritetspartiet vgter hensynet til hver enkelt partimedlems og -reprsentants personlige integritet, samvittighed og overbevisning tungere end hensynet til partiet og partilinjen.

Minoritetspartiets kamp for den videst mulige udstrkning af frihed til forskellighed er sledes ikke blot retningsgivende for partiets virke eksternt, men ogs internt, hvor dette sigte er udmntet i flgende principper:

1. Minoritetspartiet opfordrer ethvert partimedlem, hvad enten vedkommende er menigt medlem, folkevalgt reprsentant eller har en intern tillidspost i partiet, til altid at stte sin egen samvittighed, integritet og personlige overbevisning hjere end partilinjen.

2. Minoritetspartiet garanterer, at ethvert mindretal, der har blot en femtedels opbakning i hovedbestyrelsen, til enhver tid er berettiget til offentligt at tage forbehold for flertalsbeslutninger gennem partiets egne kanaler samt at f inkluderet forbehold, der udtrykker mindretallets srstandpunkter i partiets politiske programmer.

M

MINORITETSPARTIETS VEDTGTER

1. Forml

Minoritetspartiet er et humanistisk parti, der kmper for kulturel mangfoldighed, social retfrdighed og lige rettigheder for alle med tilhrsforhold til Danmark. Minoritetspartiet er stiftet Grundlovsdag 2000.

1.a.

Minoritetspartiets politiske fundament og program udgres indtil frste folketingsvalg efter partiets stiftelse af "Politisk grundlag" samt af de uddybede politiske programmer, der efterflgende baseres herp og lbende vedtages af den konstituerede hovedbestyrelse.

2. Medlemskab og kontingent

Hvis man ikke er medlem af et andet parti, som er opstillingsberettiget til folketingsvalg, kan man blive medlem af Minoritetspartiet ved at tilslutte sig partiets politiske grundlag og betale kontingent som fastsat af rsmdet.

Kontingentet opkrves af Minoritetspartiets landsorganisation. Kontingentet deles mellem landsorganisationen og lokalforeningerne efter rsmdets bestemmelse. Medlemskab ophrer ved mere end et rs manglende kontingentbetaling.

Intet medlem kan ekskluderes af Minoritetspartiet. Medlemmer med tillidsposter i partiet eller medlemmer, som er folkevalgte reprsentanter for partiet, kan fratages deres poster, i tilflde af at de virker til skade for Minoritetspartiet, hvis der er to tredjedeles flertal herfor i hovedbestyrelsen.

2.a.

Indtil frste rsmde faststter den konstituerede hovedbestyrelse medlemskontingentet samt fordelingen af indtgterne mellem landsorganisation og lokalforeninger.

3. Mindretalsbeskyttelse

Minoritetspartiet forpligter sig p til enhver tid at vgte hensynet til det enkelte partimedlems og den enkelte -reprsentants personlige integritet, samvittighed og overbevisning tungere end hensynet til partiet og partilinjen.

Ethvert mindretal, der har blot en femtedels opbakning i hovedbestyrelsen, er til enhver tid berettiget til offentligt at tage forbehold for flertalsbeslutninger gennem partiets egne kanaler, samt at f inkluderet forbehold, der udtrykker mindretallets srstandpunkter i partiets politiske programmer.

4. Hovedbestyrelsen

Hovedbestyrelsen er Minoritetspartiets verste myndighed mellem rsmderne. Hovedbestyrelsen bestr af 21 medlemmer valgt p rsmdet. Medlemmer af hovedbestyrelsen er valgt for tre r, sledes at 7 er p valg hvert r. Medlemmer skal melde deres kandidatur senest 2 mneder fr rsmdet. Hovedbestyrelsen vlges ved skriftlig afstemning, hvor hver rsmdedeltager hjst kan stemme p tre kandidater. Ikke-valgte kandidater indgr p en suppleantliste, prioriteret efter kandidaternes stemmetal. Suppleanter deltager i hovedbestyrelsesmderne p lige fod med hovedbestyrelsesmedlemmer i tilflde af fravr. En suppleant bliver medlem af hovedbestyrelsen, nr et hovedbestyrelsesmedlem udtrder.

Hovedbestyrelsen er ansvarlig for partiets konomi og fremlgger regnskab og budget for rsmdet. Hovedbestyrelsen anstter og afskediger eventuelle ansatte.

Hovedbestyrelsen konstituerer sig selv med formand, nstformand, kasserer og sekretr. Partiformanden er Minoritetspartiets politiske leder.

Partiets politiske programmer og vedtgter kan udfrdiges og ndres af hovedbestyrelsen ved to tredjedeles flertal. Alle medlemmer kan til enhver tid foresl ndringer, som hovedbestyrelsen skal tage stilling til senest 2 mder efter, at forslaget er modtaget. Ved stemmelighed er partiformandens stemme udslagsgivende, men mindretallet kan f inkluderet forbehold i partiets politiske programmer, jf. 3.

4.a.

Den konstituerede hovedbestyrelse er indtil det frste rsmde efter frste folketingsvalg selvsupplerende. Det afgres ved lodtrkning, hvilke 7 medlemmer, der er p valg ved dette rsmde, og hvilke ved de to flgende rsmder.

5. Forretningsudvalg

Minoritetspartiets hovedbestyrelse kan til enhver tid vlge at nedstte et forretningsudvalg, hvis dette findes hensigtsmssigt.

Forretningsudvalget bliver da den daglige, politiske ledelse af partiet og landsorganisationen. Forretningsudvalget beskftiger sig med lbende beslutninger omkring konomi, organisation og arrangementer, men kan ogs diskutere politiske emner og udsende pressemeddelelser. Forretningsudvalget mdes som minimum en gang i hver af de mneder, hvor hovedbestyrelsen ikke holder mde. Forretningsudvalget vlges af hovedbestyrelsen for et r af gangen. Forretningsudvalget kan kun rde over 50% af partiets indtgter, der ikke er remrket til andre forml. Forretningsudvalget str til ansvar over for hovedbestyrelsen, der kan underkende forretningsudvalgets dispositioner, hvis et flertal i hovedbestyrelsen finder disse uhensigtsmssige eller uforenelige med Minoritetspartiets politik.

6. Udvalg og ordfrere

Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget kan oprette udvalg og udnvne ordfrere for specifikke politiske omrder. Udvalg og ordfrere kan udsende pressemeddelelser, men str til ansvar over for forretningsudvalget og hovedbestyrelsen, der kan underkende et udvalgs eller en ordfrers dispositioner, hvis et flertal i hovedbestyrelsen finder disse uhensigtsmssige eller uforenelige med Minoritetspartiets politik. Et udvalg kan blive nedlagt, en ordfrer eller et udvalgsmedlem miste sin post, hvis et flertal i hovedbestyrelsen beslutter sig for det.

7. rsmdet

rsmdet er Minoritetspartiets hjeste myndighed. Alle medlemmer er stemmeberettigede, hvis de har betalt kontingent senest tre mneder fr rsmdet og tilmeldt sig senest en mned fr. Ordinrt rsmde indkaldes af hovedbestyrelsen med seks ugers varsel. Et ekstraordinrt rsmde kan indkaldes af et flertal af hovedbestyrelsen eller en femtedel af medlemmerne med en mneds varsel.

Forslag, der nskes behandlet p et ordinrt rsmde, skal vre hovedbestyrelsen i hnde senest en mned fr mdet. Alle beslutninger p rsmdet tages ved simpelt flertal, med undtagelse af ndringer i vedtgterne og de politiske programmer, der krver to tredjedeles flertal blandt fremmdte medlemmer p rsmdet og ikke m have to tredjedeles flertal imod sig i den nye hovedbestyrelse efter rsmdet.

8. Lokalforeninger

Lokalforeninger kan oprettes, hvor som helst mindst 3 medlemmer nsker det. Lokalforeninger konstituerer sig selv og faststter selv deres vedtgter, blot m de ikke stride mod Minoritetspartiets vedtgter. Oprettelse og nedlggelse af lokalforeninger skal godkendes af et flertal i Minoritetspartiets hovedbestyrelse.

9. Folketingskandidater og folketingsgruppe

Ethvert medlem af Minoritetspartiet kan opstille til Folketinget for Minoritetspartiet, hvis ikke et flertal af hovedbestyrelsen stemmer imod vedkommendes kandidatur. Et flertal af hovedbestyrelsen kan betinge et medlems folketingskandidatur af en specifik opstillingskreds, der er mest hensigtsmssig i forhold til hovedbestyrelsens samlede vurdering af kandidaternes fordeling i kredsene.

Minoritetspartiets folketingskandidater skal altid opstille p en sideordnet liste, men hovedbestyrelsen fastlgger navnenes rkkeflge p stemmesedlen.

10. Kandidater til kommunal- og amtsrdsvalg

Ethvert medlem af Minoritetspartiet kan opstille til kommunal- og amtsrdsvalg for Minoritetspartiet, hvis ikke et flertal af hovedbestyrelsen stemmer imod vedkommendes kandidatur.

Minoritetspartiets eventuelle lokalafdelinger kan til de pgldende lokalvalg selv afgre internt, hvem der stiller op, og om opstillingen sker p sideordnet liste eller partiliste, samt hvem partiet eventuelt skal indg i valgsamarbejde med.

11. konomi

Udover medlemskontingentet, der faststtes af rsmdet, fr Minoritetspartiet sine indtgter fra indsamlinger, frivillige bidrag, partistttemidler og en af hovedbestyrelsen fastsat andel af vederlag, der modtages for hverv, hvortil man er udpeget af eller valgt for Minoritetspartiet: Folketingsmedlemmer betaler en partiskat til landsorganisationen p 10% efter skat. Byrds- og amtsrdsmedlemmer betaler en partiskat til landsorganisationen p 2% efter skat. Minoritetspartiets regnskab revideres dels af en rsmdevalgt intern revisor, dels af en ekstern revision. For Minoritetspartiet hfter alene dets formue. Formand, nstformand og kasserer er tegningsberettigede.

11.a.

Indtil afholdelse af det frste rsmde godkender hovedbestyrelsen regnskabet, der revideres af en ekstern revisor valgt af hovedbestyrelsen.

M
MINORITETSPARTIETS VALGOPLG

Minoritetspartiet vil i Folketinget for at kæmpe for en humanistisk samfundsudvikling med nationalt såvel som globalt udsyn. Vi ønsker at styrke demokratiet, som er truet af pengestyre, lobbyisme og korruption. Vi ønsker reel humanistisk forandring, hvor mennesket og miljøet er vigtigere end kommercielle interesser.

Minoritetspartiet vil i den første valgperiode især prioritere følgende:

Lige rettigheder og retssikkerhed i stedet for diskrimination

Mere selvbestemmelse, mindre EU, nej til EU-forfatningen

Borgerløn og solidarisk deling af lønarbejdet frem for tvangsaktivering

Effektiv beskatning af samfundsskabte værdier og multinationale selskaber i DK

Mere dansk selvstændighed, mindre USA, danske tropper hjem fra Irak

Mere vedvarende energi og økologi, mindre ressourcespild

Flere midler til hospitaler og skoler, færre til forsvaret

Færre tvangsfjernelser, bedre børnevilkår

Minoritetspartiet mener, at Danmark ikke skal være sig selv nok, men deltage i samarbejde om de regionale og globale problemer på tværs af landegrænser, først og fremmest gennem FN. Danmark skal i videst udstrækning tale på egne vegne i internationale sammenhænge og ikke underordnes EU.

Minoritetspartiet vil stemme for ethvert politisk forslag, der fremmer et humanistisk samfund med lige rettigheder for alle, og som forbedrer levevilkårene for trængte grupper og tilgodeser frihed til forskellighed. Og vi vil stemme for ethvert politisk forslag, der fremmer en bæredygtig udvikling, tilstræber en omlægning af alle landbrug til økologiske landbrug, og som i alle henseender gavner sunde fødevarer og rent drikkevand også for de kommende generationer. Miljøbelastende adfærd skal afgiftsbelægges i en grad, så det aldrig kan betale sig at skubbe et miljøproblem over på samfundet, mens begrænsede ressourcer som f.eks. drikkevand, olie og gas, radiofrekvenser og licenser til mobiltelefoni pålægges en tilsvarende afgift til samfundet.

Minoritetspartiet mener, at alle har fælles ejendomsret til naturgrundlagets natur- og samfundsskabte værdi. Værdier, der frembringes gennem samfundets vækst, udvikling og velstandsstigning, skal ikke tilfalde den enkelte tilfældige ejer som ekstraindtægt på bekostning af andre. Der skal derfor tages initiativ til en omfattende undersøgelse af muligheden for en omlægning af dele af indkomstskatten til en løbende afgift eller lejeværdi af natur- og samfundsskabte værdier. Det vil skabe forudsætninger for en retfærdig byrdefordeling, så ingen kan skaffe sig øget indkomst eller kreditværdighed alene ved at eje disse værdier.

Ud fra samme tankegang vil Minoritetspartiet fastholde, at værdien af Danmarks undergrund tilhører den danske stat. Enhver, der vil udvinde statens ressourcer, må ansøge staten herom, betale den pris og gå ind under de betingelser, staten fastsætter i form af koncessionsafgifter, kontraktlige forpligtelser og miljøhensyn, som skal gavne staten og samfundet langt højere, end det er tilfældet i dag.

Minoritetspartiet vil støtte selv det mindste skridt i disse retninger, og vi vil modarbejde ethvert skridt i den modsatte retning, uanset hvilken side i folketingssalen det kommer fra.

Hvis Minoritetspartiet bliver tungen på vægtskålen

Minoritetspartiet vil i udgangspunktet prioritere at trække Socialdemokraterne i humanistisk retning og ønsker samtidig at anspore ikke-parlamentariske organisationer og bevægelser til i fællesskab at øve et politisk pres på de etablerede partier for at opnå humanistiske reformer i alle samfundsforhold.

Minoritetspartiet ønsker indflydelse, også når det blot drejer sig om at pege på en forhandlingsleder efter det kommende folketingsvalg. Hvis Minoritetspartiet bliver tungen på vægtskålen imellem to eller flere regeringsmuligheder efter næste folketingsvalg, vil vi kræve fire minimumsgarantier for at pege på en forhandlingsleder fra et andet parti:

1) Afskaffelse af 24-års-reglen og tilknytningskravet for at få udenlandske ægtefæller til Danmark

Statsindgreb i retten til at gifte sig med den, man ønsker, og få sin ægtefælle til Danmark, er et totalitært indgreb i den personlige frihed.

2) Bevarelse af efterlønnen og pensionsalderen på 65 år

Efterlønnen, hvor man kan vælge at stå uden for arbejdsmarkedet, har frigørende elementer, der skal bevares uden forringelser, og pensionsalderen skal ikke hæves.

3) Afskaf tvangsaktivering aktivering skal være frivillig

Tvangsaktivering er menneskeligt ydmygende og i modstrid med grundlæggende humanistiske værdier. De tvangsaktiverede misbruges som løntrykkere og udfylder ofte job, der ellers ville være besat på almindelige overenskomstmæssige vilkår.

4) Ingen danske soldater skal udstationeres uden et klart FN-mandat

USA skal ikke diktere verdensordenen og blokere for en international retsorden, hvorfor Danmark skal afstå fra at sende soldater i militære aktioner af nogen art til udlandet uden et klart FN-mandat. De danske besættelsestropper i Irak skal hurtigst muligt kaldes hjem og erstattes af en stærk humanitær indsats.

Udover disse fire, ultimative krav har vi fire hensigtserklæringer, som en forhandlingsleder i udgangspunktet skal være positiv over for at forhandle om:

a) Forhøjelse af alle overførselsindkomster med 10% som social kompensation for de grønne afgifter

b) 20.000 nye almennyttige boliger om året.

c) Afvikling af tvungen arbejdsløshed med arbejdstilbud inden for offentlig service og miljøprojekter til arbejdsløse, som ønsker det.

d) Indførelse af en effektiv beskatning af multinationale selskaber i Danmark, herunder genforhandling af aftalen om olien i den danske del af Nordsøen.

Minoritetspartiet vil i første omgang undersøge muligheden for at pege på Mogens Lykketoft som forhandlingsleder.

Hvis Socialdemokraterne ikke vil indfri vore krav, kan vi imidlertid ikke pege på Mogens Lykketoft, men vil pege på en forhandlingsleder fra et andet parti, som støtter vores krav og hensigtserklæringer. Hvis ingen af de øvrige partier vil indfri disse krav, peger vi på os selv.

Hvis Socialdemokraterne imødekommer Minoritetspartiets krav, vil vi pege på Mogens Lykketoft som forhandlingsleder. Det betyder dog ikke, at vi i givet fald binder os yderligere til en eventuel socialdemokratisk regering vi vil ikke være passivt sikkerhedsnet for nogen.

For Minoritetspartiet er det væsentlige, hvilken politik der bliver ført, ikke hvilket parti der får statsministerposten eller sætter sig på de øvrige ministertaburetter. Vi vil ikke have skrupler over at vælte en regering, hvis den anlægger en kurs, der fører til social uretfærdighed og diskrimination eller undergraver retssikkerheden, miljøet og den nationale selvbestemmelse.

Minoritetspartiet stiler ikke efter regeringsdeltagelse på nuværende tidspunkt. Men i tilfælde af at en sådan mulighed skulle opstå, vil vi naturligvis kræve større indflydelse end de garantier, vi kræver for at pege på en forhandlingsleder.

 
 

MINORITETSPARTIET, LBORGGADE 32, 1. TV., 2100 KBENHAVN , EMAIL:
TLF: 70 22 69 59