Minoritetspartiet vil indfre borgerln til alle med fast bopl og opholdstilladelse i Danmark. Borgerlnnen er en skattepligtig basisindkomst, der skal tilskynde idrigdom, kreativitet og fleksibilitet svel inden for som uden for arbejdsmarkedet, og som udbetales i to aldersbestemte satser:

0-17 r: 40.000 kr. om ret, skattepligtigt
over 18 r: 120.000 kr. om ret, skattepligtigt

Basisindkomsten skal erstatte personbundfradraget, brnechecken, orlovsordninger, statens uddannelsessttte (SU) og en rkke overfrselsindkomster, herunder folkepension, frtidspension, aktiveringsydelser, syge- og barselsdagpenge samt ydelser til flygtninge, men kun delvist dagpenge og efterln (som det vil fremg af afsnit 4). Boligsttte, varmesttte, institutionstilskud og srlige tilskud til syge og handicappede bevares.

Basisindkomsten til hjemmeboende brn betragtes som et skattepligtigt tillg, der fordeles ligeligt forldrene imellem, hvis de er gtefller og samlevere, og beskattes individuelt. I andre tilflde udbetales borgerlnnen til den forlder eller vrge, hos hvem barnet bor.

Trods betegnelsen er borgerln ikke en ln, eftersom den ikke udbetales af en arbejdsgiver for udfrt arbejde eller deltagelse i aktivering. Borgerln er derimod et afgrende fundament i det retssamfund, som Minoritetspartiet nsker at virkeliggre, og er som sdan en borgerret. Vi har alene valgt betegnelsen borgerln til fordel for den mere prcise basisindkomst, fordi betegnelsen borgerln har vundet hvd historisk, og fordi enhver anden betegnelse derfor alligevel ville blive omtalt under henvisning til borgerln.

En borgerlnsreform skal i udgangspunktet tilstrbe, at hovedparten af dem, som i dag er p overfrselsindkomst, hverken tjener eller taber nvnevrdigt konomisk ved at f sine hidtidige ydelser erstattet af borgerln.

Samtidig skal en borgerlnsreform tilstrbe, at heller ikke lnmodtagere tjener noget herved, hvorfor merindtgten, som de erhvervsaktive i frste omgang fr ud af borgerln, atter skal inddrives gennem forskellige tiltag.

Af samme grund er ydelsen for det frste skattepligtig, fordi den erhvervsaktives borgerln efter skat sledes vil blive reduceret i forhold til den arbejdslses borgerln pga. forskelle i marginalskatten. Det indebrer f.eks. ogs et opgr med automatikken bag den nuvrende brnecheck, som i dag er p samme belb til bde rig og fattig, men som ved at erstattes af en skattepligtig borgerindkomst pr. barn falder ved hjere lnindtgt, eftersom marginalskatten stiger med indtgten.

For det andet skal grnsen for betaling af topskat snkes, s den hjtlnnede bidrager med en strre del til samfundsudgifterne.

Samlet skal finansieringsgrundlaget for en borgerlnsreform tilvejebringes ved flgende tiltag:

Personbundfradraget, som borgerlnnen overfldiggr, afskaffes
Overfrselsindkomster, som borgerlnnen erstatter, afskaffes
Grnsen for topskat snkes
get beskatning af kapitalgevinster
Rentefradraget fra privat gld afskaffes gradvist over en rrkke
Differentieret miljmoms p srligt miljbelastende luksusprodukter, bl.a. benzin indfres
Formueskatten genindfres som fr 1997, og arveafgiften forges

Minoritetspartiets borgerlnsreform er tilrettelagt, s den 1) ger det individuelle menneskevrd, 2) afskaffer tvangsaktivering til fordel for arbejdstilbud, 3) fremmer beskftigelsen, valgfriheden og lnarbejdets fleksibilitet, 4) er samfundskonomisk forsvarligt finansieret og 5) er en afgrende forudstning for et humanistisk retssamfund, der i modstning til i dag bestr af en reel balance rettigheder og pligter imellem.

1. Menneskevrd og respekt i stedet for ringeagt og rangklasser

Halvdelen af den danske befolkning har lnarbejde, mens den anden halvdel str uden for arbejdsmarkedet, enten fordi de er brn, pensionister, studerende, syge eller arbejdssgende uden job. Uanset hvilken politik skiftende regeringer har frt, og uanset hvilke kunstgreb der er blevet benyttet til at sminke arbejdslshedsstatistikken, er det et faktum, at den ene halvdel af befolkningen er lnarbejdere, og den anden ikke er det, og at dette har vret tilfldet igennem hele det tyvende rhundrede. Det fremgr sledes af Velfrdskommissionens rapport fra maj 1995, at den del af befolkningen, som har lnarbejde, konstant har ligget p omkring 50 procent i perioden 1900-1994, med kun ganske f og ubetydelige udsving. Intet har ndret sig siden, og intet tyder p, at denne fordeling vil ndre sig mrkbart i den umiddelbare fremtid.

En humanistisk borgerlnsreform skal i modstning til det gldende system tydeliggre, at samfundsborgerens vrdi ikke kan reduceres til karakteren af eller indtgten fra et lnarbejde, og at samfundet lige s lidt kan reduceres til et arbejdsmarked, som staten kan reduceres til en arbejdsgiver.

Borgerln er en borgerret, som i modstning til de eksisterende sociale ydelser ikke opdeler mennesker i to rangklasser bestende af lnarbejdere med fulde borgerrettigheder p den ene side og tvangsarbejdere og arbejdslse p den anden med beskrede borgerrettigheder. Alle er ligevrdige samfundsborgere med lige ret til at sikres imod sult og nd, s et basalt eksistensminimum kan opretholdes.

2. Arbejdstilbud i stedet for tvangsarbejde

Tvangsarbejde er nedvrdigende og krnkende for et frit menneske og i enhver forstand uforenelig med et humanistisk retssamfund. Minoritetspartiet vil bekmpe alle tiltag i denne retning, herunder den eksisterende aktiveringspolitik, der er en variant af tvangsarbejdet, fordi et afslag p aktivering kan resultere i fratagelse af sociale ydelser.

Tvangsaktivering er udtryk for et uacceptabelt lntrykkeri, fordi arbejdslse aktiveres til langt under mindstelnnen, bde i det offentlige og i det private erhvervsliv der er allerede eksempler p ansatte, som er blevet fyret for siden at blive aktiveret i deres tidligere jobfunktion, men nu med mindre ln.

Tvangsaktivering er udtryk for diskrimination af store dele af den arbejdslse del af befolkningen, der tvinges i beskftigelse uden de samme rettigheder, som er gldende p det vrige arbejdsmarked bl.a. har den aktiverede ikke ret til ferie med ln, og ferien m heller ikke afholdes i udlandet.

Tvangsaktivering bestr for ofte af en uvrdig parkering i meningsls beskftigelse og overfldige kurser uden at vre hverken personligt udviklende eller kompetencegivende.
Minoritetspartiet vil afskaffe alle former for tvangsaktivering og den heraf flgende disciplinering og passivisering, der drner deltageren for selvstndighed og kreativitet. Arbejdsformidlingen skal tilbyde rdgivning og kurser og i vrigt formidle reelt arbejde til arbejdssgende, men ikke fungere som led i en statslig overvgnings- og kontrolinstans.

3. Arbejdsdeling og fleksibilitet i stedet for passivitet og fattigdomsflder

En borgerlnsreform skal tilskynde arbejdsdeling og fleksibilitet og tilstrbe at vre bde frihedssttende og beskftigelsesfremmende. Intet tyder da heller p, at indfrelsen af borgerln ndvendigvis vil medfre en flugt fra arbejdsmarkedet, ikke mindst da borgerlnsniveauet er beskedent sammenlignet med lnniveauet.

Under en borgerlnsreform vil det vre konomisk fordelagtigt at tage lnarbejde for langt flere af dem, som i dag er p overfrselsindkomster og sidder fast i fattigdomsflden, fordi f.eks. deltidsarbejde frer til nedsatte sociale ydelser, der ofte gr det alt for urentabelt at arbejde.

For yderligere at gavne den potentielt beskftigelsesfremmende effekt skal en borgerlnsreform kombineres med en reel afskaffelse af overarbejdsbetaling til fordel for afspadsering for alle stillinger uden for sundhedsvsnet og andre offentlige omrder med mangel p kvalificeret arbejdskraft for derigennem at tilskynde en strre arbejdsdeling af det eksisterende arbejde.

Pensionsalderen afskaffes, hvorfor ingen, som har et aktivt arbejdsliv, vil vre tilskyndet til at forlade arbejdsmarkedet, blot fordi de nr en kunstigt sat aldersgrnse, men omvendt vil heller ingen, som lider af psykisk eller fysisk nedslidning, vre tvunget til at forblive p arbejdsmarkedet, til de nr en bestemt alder. Flere kan fleksibelt forlade og vende tilbage til arbejdsmarkedet i eget tempo.

En borgerlnsreform fristter den enkelte til andet arbejde end lnarbejde, men medvirker ogs til at skabe et mere fleksibelt arbejdsliv. Flere kan f gavn af arbejdsdeling og nedsat arbejdstid end i det gldende system, uden at man foreggler, at der nogen sinde kan skabes lnarbejde til alle s vi samtidig tilstrber at afskaffe tvungen arbejdslshed, der dybest set kun eksisterer pga. manglende politisk vilje til at dele det eksisterende lnarbejde.

Minoritetspartiets borgerlnsreform vil p trods af det udvidede frihedsbegreb sledes samlet set ikke betyde et svkket incitament til lnarbejde, men hvor behovet for frre lnarbejdere og ndvendigheden af begrnset vkst forstrkes, kan incitamentet til at trkke lidt flere ud af arbejdsmarkedet let justeres ved at kombinere reformen med en almen arbejdstidsnedsttelse. Tilsvarende kan reformen justeres i modsat retning i tilflde af uforudsete, drastiske forvrringer af samfundskonomien ved simpelthen at snke satserne. En borgerlnsreform er sledes ogs et mere enkelt instrument til at regulere arbejdsmarkedet politisk og konomisk i overensstemmelse med de forhndenvrende forhold end det eksisterende virvar af overfrselsindkomster og kinesiske sker af bureaukratiske instanser.

4. Borgerln, satser og samfundskonomi

Borgerln er en statsgaranteret basisindkomst, der udbetales i to, aldersbestemte satser:

0-17 r: 40.000 kr. om ret, skattepligtigt
over 18 r: 120.000 kr. om ret, skattepligtigt

Med den aldersfordeling, som fandtes blandt statsborgere i den danske befolkning pr. 1. januar 1999 (0-17 r: 1.132.976: over 18 r: 4.180.601; jf. Danmarks Statistik), og med en skattevrdi p f.eks. 40% ville udgifterne til at finansiere en borgerlnsreform for alle med fast bopl i Danmark have et udgiftsniveau p 344,4 mia. kr. Imidlertid er skatteindtgterne fra borgerlnnen langt strre for de erhvervsaktive pga. en hjere marginalskat. Flere end i dag ville desuden betale mellemskat og topskat pga. borgerlnnen, hvorfor de reelle udgifter vil vre betydeligt lavere, mske snarere ca. 260-280 mia. kr.

Borgerlnsreformens finansiering

Borgerln erstatter overfrselsindkomster (herunder folke- og frtidspension, den statsfinansierede del af dagpenge, aktiveringsydelser, syge- og barselsdagpenge og ydelser til flygtninge). Offentlige udgifter til indkomstoverfrsler belb sig i 1999 til 219,1 mia. kr. (jf. Finansministeriet: Budgetredegrelse 2000). Da boligsttten p i alt 8,9 mia. kr. bevares, er der her umiddelbart en besparelse at hente p 210,2 mia. kr.

Eftersom borgerln udbetales til alle, ogs den, der er i arbejde, overfldiggres den skattefri bundgrnse. I 2002 er dette personfradrag 34.400 kr. Provenuet ved at nedstte det skattefri bundfradrag med 5.000 kr. pr. r, alts en syvendedel af det fulde fradrag, beregnes til ca. 8 mia. kr. (jf. Skatteministeriet: Stilleskruer i personbeskatningen), hvorved der her kan spares i alt ca. 55 mia. kr.

Rentefradraget af privat gld afskaffes gradvist over en rrkke, hvilket inkluderer rentefradraget for boligln. I 2000 var fradraget for private renteudgifter 70,1 mia. kr. (jf. Skatteministeriet: Udskrivningsgrundlagene for de personlige indkomstskatter). Med en skattevrdi p 40% fs et provenu p ca. 28 mia. kr.

Borgerln erstatter Statens Uddannelsessttte (SU), der i 1998 (jf. Undervisningsministeriet: Tal der taler) udgjorde 6,9 mia. kr.

Iflge Det konomiske Rd betyder den samlede offentlige direkte og indirekte sttte til boligmarkedet, at boligejerne profiterer uforholdsmssigt hjt heraf, og at sttten til husstande med de hjeste indkomster og den hjeste uddannelse fr de strste gevinster. Da boligejerne betaler en ejendomsvrdiskat, der er lavere end beskatningen af anden kapitalindkomst, fr de et indirekte sttte i form af tabte skatteindtgter til staten p ca. 15 mia. kr. om ret (jf. Dansk konomi, forret 2001), som skal afvikles over en rrkke.

Af de ca. 315,1 mia. kr., der spares ad denne vej, skal fratrkkes tabte indtgter fra statsgaranterede uddannelsesln, der afskaffes, eftersom borgerlnnen udgr et lidt strre belb end de gldende satser for uddannelsessttte og statsln til sammen, samt tabte skatteindtgter fra de nuvrende overfrselsindkomster, hvorfor der trods alt vil vre behov for yderligere finansiering for at f reformen til at hnge sammen konomisk. Den tiloversblevne finansieringsdel skal bres af fire sjler: 1) en ekstra, differentieret miljmoms p srligt miljbelastende produkter, bl.a. benzin, 2) formueskatten genindfres som fr 1997, 3) topskattegrnsen snkes; 4) arveafgiften forges. Udover at finansiere den tiloversblevne del af udgifterne skal disse tiltag udligne lnmodtagerens umiddelbare merindtgt, sledes at ingen som hovedregel tjener ekstra i forhold til i dag p en borgerlnsreform.

Det vil naturligvis fortsat st enhver frit for at forsikre sig imod arbejdslshed i A-kasserne mod til gengld at f et tillg til sin borgerln udbetalt i tilflde af ledighed, eller at spare op til sin alderdom, uden at det fr indflydelse p borgerlnnen.

I en overgangsperiode skal arbejdslse f.eks. kunne fuldtidsforsikre sig i A-kasserne for 1.000 kr. om mneden mod at f udbetalt et dagpengetillg p 3.000 kr. efter skat om mneden i tilflde af ledighed. Samme tillg skal den, der vlger at betale 1.000 kr. til efterln, kunne f udbetalt oven i sin borgerln efter at vre fyldt 60 r.

Hvilke betingelser der i vrigt skal knyttes til en sdan tillgsordning, og hvor lnge man kan f udbetalt tillgget, m afklares mellem lnmodtagerne og A-kasserne, men i en overgangsperiode tnkes de gldende regler viderefrt.

Retten til borgerln hnger sammen med det samfund, man er borger i, dvs. det samfund, hvor man har fast bopl. Det str enhver frit for, om man nsker at spare op af sin borgerln, eller hvad man i vrigt nsker at bruge den til, hvad enten det sker i udlandet eller ej, men udover en rlig ferieperiode, skal den mnedlige udbetaling af borgerlnnen vre afhngig af, at man har fast bopl i Danmark. Muligheden for uden videre at trkke sin borgerln ud af landet begrnses herved markant.

Implementering

En borgerlnsreform kan ikke indfres fra den ene dag til den anden, men m implementeres over flere stadier og ved hjlp af overgangsordninger.

Minoritetspartiet vil arbejde for, at det frste stadium bestr i en borgerln til samfundsborgere i alderen 18-29 r og over 60 r.

P lngere sigt skal en borgerlnsreform endvidere flges op af en skattereform, som bl.a. fjerner det skr skatteloft og beskatter al indtgt njagtigt lige meget (ikke bare ln, men ogs kapitalindkomst). Pensionsopsparinger skal beskattes som ln ved optjeningen i stedet for ved udbetalingen, s de ikke fungerer som skjulte ekstra-fradrag, og hele fradragssystemet, som altovervejende er til de konomisk velstilledes fordel, skal i sidste ende afvikles til fordel for en fast skatteprocent, der er den samme for den frst tjente som for den sidst tjente krone. Kommunal skatteopkrvning skal afskaffes til fordel for refusionsordninger, og staten skal overtage den fulde skatteopkrvning og udligne skatteprocenten, s den bliver ens i alle amter og kommuner.

5. Rettigheder og pligter

Borgerln er en borgerret, der skal sikre den mest grundlggende menneskeret overhovedet, nemlig retten til at leve. Denne er s basal, at den er snarere en uomgngelig forudstning for et humanistisk retssamfund end en blot og bare rettighed blandt vrige rettigheder; de vrige rettigheder er den ndvendige overbygning, som skal sikre friheden til s vidt muligt at indrette sin egen tilvrelse efter egne behov.

Hvor en reel balance rettigheder og pligter imellem skal opretholdes, kan et samfund kun i srlig nd af konomiske grunde blive tvunget til at suspendere borgerretten til borgerln og indfre tvangsarbejde, og kun hvis denne pligt i s fald modsvares af retten til at fordele det eksisterende, reelle arbejde alle borgere imellem. Ingen af disse forudstninger er opfyldt i dag.

I modsat fald tvinger samfundet dele af befolkningen i nd, og s er disse omvendt heller ikke lngere forpligtet til at overholde loven imod tyveri og anden berigelseskriminalitet.

I et retssikkerhedspolitisk perspektiv bliver det sledes klart, hvorfor der heller ikke m kunne gres udlg i borgerlnnen uanset gld for derved ville den ikke lngere vre en garanti imod sult og nd, og derved ville den heller ikke vre en rettighed, som modsvarer pligten til at undlade tyveri for at stille sin sult.

Borgerln er med andre ord den fundamentale borgerret for enhver borger i det danske samfund, der modsvarer den fundamentale borgerpligt for enhver borger i det danske samfund at respektere loven.