For Minoritetspartiet er frihed til forskellighed det centrale politiske omdrejningspunkt, i forhold til hvilket det eksisterende EU-system ndvendigvis m betragtes som en hindring.

Jo strre kompetence til EU, desto strre centralisering af beslutningsprocesserne og desto mindre individuel frihed og indflydelse p egen tilvrelse.

Jo strre centralisering af beslutningsprocesserne i EU, desto mere ensretning i love og regler og desto mindre rderum for individuel forskellighed og kulturel mangfoldighed.

EU er om noget kendetegnet af centralisme, ensretning og lukkethed, og intet tyder p, at det bliver mindre karakteriseret heraf fremover.

EU-Kommissionen kan selv vedtage bindende retsbestemmelser, forordninger, afgrelser, beslutninger, direktiver, henstillinger og udtalelser. Disse forelgges gerne forskellige af de mere end et halvt tusinde komiteer i EU, som alle har fortrolig dagsorden, behandler fortrolige lovforslag, udarbejder fortrolige mdereferater og bestr af en fortrolig deltagerkreds. Lovene i EU skal generelt vedtages i Ministerrdet, hvis forhandlinger imidlertid ogs er fortrolige.

Det enkelte individs adgang til, endsige indflydelse p beslutningsprocesser i EU, der bestemmer afgrende faktorer i hans eller hendes liv, fortoner sig dermed til det minimale med deraf flgende overhngende risiko for magtmisbrug, nepotisme og korruption.

EUs harmonisering, dvs. ensretning, frer ikke blot til en udvanding af nationale og kulturelle forskelle internt i Europa, men desuden til dannelsen af en magtfuld international pression af konomisk, politisk og kulturel karakter over for fattige lande og andre kulturer, hvis egne vrdier og srprg risikerer at bukke under for de skaldt vestlige vrdier, der er bakket op af hrd valuta og globaliserede markedsmekanismer p multinationale selskabers prmisser.

EU kan sledes ikke fungere som bolvrk imod kapitalinteressernes globalisering, kun sttte europiske multinationale selskabers konkurrence over for amerikanske multinationale selskaber, hvilket hverken gavner den tredje verden eller et nationalt og internationalt forsg p at begrnse den voldsomme magt, som koncentrationen af kapital p frre og strre selskaber i dag udgr.

I forhold til indvandrere og flygtninge er der to konkurrerende, men omtrent lige farlige tendenser i EU, som begge m imdegs: 1) Et stigende populistisk nske om helt at lukke Europa for verdens fattigdoms- og flygtningeproblem, idet flygtninge og indvandrere gres til syndebukke for politiske og sociale spndinger under den tiltagende politiske/kulturelle ensretning og sociale marginalisering; 2) dele af erhvervslivets nske om gennem indvandringen at skaffe billig og underbetalt arbejdskraft til servicesektoren og industrien, hvilket vil fastholde indvandrere i en underprivilegeret underklasse, som allerede i dag er ved at vre en realitet i flere europiske lande.

Som overvgnings- og registreringscentral er EUs befjelser ualmindelig vidtgende. Det europiske politisamarbejde, Europols analysedatabaser kan frit registrere oplysninger om alle danskeres personlige forhold, f.eks. familie, arbejde, livsstil, etnisk baggrund, seksualitet, s lnge disse oplysninger ud fra en meget uprcis definition anses for at vre ndvendige for efterforskningen.

Europol-konventionen er ratificeret i kraft af Danmarks tilslutning til Schengen-samarbejdet, som Folketinget besluttede den 30. maj 1997. Iflge denne kan Danmark ikke lngere fre selvstndig asylpolitik: Asylansgere, som kunne f asyl i Danmark, skal nu automatisk afvises, hvis de forinden er blevet afvist i et andet EU-land med strammere regler.

Desuden indbefatter Schengen-samarbejdet systemet Supplementary Information Request at the National Entries (SIRENE), hvormed et regulrt efterretningssamarbejde p tvrs af de ellers formelt suverne nationer fr betydelige befjelser i EU. SIRENE-manualen, der beskriver efterretningssystemet, besluttede Schengen-samarbejdets eksekutivkomit i 1993 at hemmeligholde, uafhngigt af de nationale regler herom.

Med Europol-konventionen er EF-Domstolen desuden i hjere grad blevet den nationale domstols overordnede retsinstans, hvorved Danmark har afgivet yderligere suvernitet til EU-systemet, som i stigende grad agerer uafhngigt af de nationale regler. Magtkoncentrationen i EU, hvis beslutningsprocesser baseres p talrige fortrolige og lukkede kanaler, er stt stigende, og Unionen p vej til at blive en ny superstat med ingen eller meget lidt indflydelse til befolkningerne i det hele taget ikke mindst i s lille et land som Danmark.

Behandlingen af strig, da Frihedspartiet med Jrg Haider kom i regering, har tydeliggjort EUs udvikling i retning af et overstatsligt magtorgan, der kan opstille betingelser for suverne staters regeringer, hvilket uanset at Minoritetspartiet er strkt imod Frihedspartiets indvandrerfjendtlige standpunkter tydeliggr de magtintentioner, som de ledende nationer har med EU. At EU samtidig optrder hyklerisk, gr ikke sagen mindre problematisk: Den danske regering med statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen sluttede markant op om sanktionerne imod strig, men gennemfrte selv en politik vendt imod indvandrere og flygtninge, som til fulde levede op til Frihedspartiets planer uden sanktioner fra EU.

nsket om at indskrive menneskerettighederne i et traktatgrundlag for EU vil efter vores opfattelse heller ikke humanisere EU, men i bedste fald vre virkningslst. Danmark overtrder i forvejen menneskerettigheder, uden at det har fet konsekvenser for den frte diskriminationspolitik over for etniske minoriteter, hvorfor vi desvrre har megen lidt tiltro til, at oprettelsen af endnu et menneskerettighedsorgan reelt vil gre nogen nvnevrdig gavn. Mske tvrtimod, eftersom det blot forstrker den misopfattelse i befolkningerne, at de europiske lande i srlig grad bekymrer sig om menneskerettighederne, alt imens menneskerettighederne snarere har udviklet sig til at blive et propagandistisk magtinstrument, som legitimerer militr intervention og handelsblokader, der primrt er i Vestens interesse.

EU er ikke lsningen p kapitalens globalisering, EU er ikke lsningen p menneskerettighedskrnkelserne, EU er ikke lsningen p diskriminationen mod etniske minoriteter EU er en del af problemet. I modstning til den nuvrende union vil et europisk fllesskab, der omfatter hele Europa, og som reduceres til et organ for handels- og ikke mindst miljsamarbejde samt europisk diplomati uden magtbefjelser af politisk og militr art, derimod ikke reprsentere en trussel mod individuelle, kulturelle og regionale sregenheder i det hele taget. Et s bredt og ligevrdigt europisk samarbejde str imidlertid ogs EUs eksklusive konomiske klub i vejen for med skrappe politiske og konomiske krav til nye ansgerlande.

Minoritetspartiet vil kmpe for decentralisering p alle niveauer, s beslutningsprocesserne i videst muligt omfang foregr i mindre enheder, der eliminerer bureaukrati og magtmisbrug. Overstatslige institutioner med EUs lovgivnings- og magtbefjelser m bekmpes, idet ethvert internationalt samarbejde, diplomati og handel er bedst tjent med aftaler uden for de eksklusive politiske unioner og organisationer, hvor magt og kapital centraliseres, og bureaukrater og lobbyister regerer.

Minoritetspartiet nsker, at Danmark gradvis stiller sig uden for Unionen og ansporer andre lande til det samme for at opbygge et bent, internationalt samarbejde i stedet for EUs karakter af en protektionistisk, konomisk supermagt. Den internationale udvikling br sledes ideelt set g i retning af reel gensidig respekt for kulturelle, politiske, religise og etniske forskelle og sge at tilvejebringe en ligevrdig international konomi.

APPENDIX: MU

Afgrende for et nej til MUen er det, at MU-flden smkker, hvis Danmark gr ind i samarbejdet. Et ja vil gre det meget vanskeligt for ikke at sige praktisk umuligt for Danmark atter at melde sig ud af EUs konomiske og Monetre Union. En senere dansk udmeldelse vil nemlig iflge Danmarks tidligere justitsminister, Frank Jensen, vre afhngig af, om de vrige lande i euro-samarbejdet vil acceptere denne udmeldelse. I modsat fald skal anmodningen om udmeldelse for EF-domstolen i Strasbourg, og davrende justitsminister har gjort det utvetydigt klart, at Danmarks chancer for at vinde en sdan sag er yderst hypotetiske: Vi skal bruge folkeretten til at begrunde en dansk udtrden, og i s fald skal der vre sket vsentlige forandringer i vilkrene, for at vi kan trde ud. Det kunne vre en pludselig naturkatastrofe, der forhindrer os i at overholde de nationalkonomiske betingelser, der er for Danmarks indtrden i samarbejdet (kilde: Information, 9.8.2000). Med andre ord: Et ja til MUen er reelt uden fortrydelsesret.

Og selv hvis MUen p lngere sigt virkelig er det fantastiske projekt, som tilhngerne hvder, bliver det ikke mindre relevant at ppege, at det uanset ens holdning hertil i det mindste ville vre formlstjenstligt at bevare muligheden for at se projektet an og f et bedre overblik over udviklingen i 10-20 r endnu, fr Danmark vlger at pantstte dele af sin konomiske frihed p s ufravigelig vis.

For Minoritetspartiet var dette forhold svel som vor modstand imod yderlige centralisering af magten i Europa og alle andre steder for den sags skyld i sig selv mere end tilstrkkelig grund til at stemme nej til MUen den 28. september 2000.

Gr man ind i en nrmere diskussion af de konkrete aspekter ved MUen bliver en fastholdelse af nej'et ikke mindre pkrvet:

MUen vil ingen eller kun meget begrnsede umiddelbare konsekvenser f for konomi, beskftigelse og velfrd. Ikke blot de skaldte konomiske vismnd afviser, at den vil f mrkbare konsekvenser, uanset om Danmark stemmer ja eller nej til MUen; flere af verdens strste banker fastslog iflge Jyllands-Posten den 19.8.2000, at det danske afstemningsresultat kun har marginal betydning. MUen har alts sidst af alt vsentlige konomiske konsekvenser frst og fremmest er den et politisk projekt for at fremme integrationsprocessen i EU og forstrke unionsudviklingen, der p lngere sigt betyder en fortsttelse af europisk ensretning og en yderligere centralisering af EUs politiske og konomiske magt.

Den Europiske Centralbank i Frankfurt bliver med dansk tilslutning til MUen en afgrende instans i forhold til den konomiske politik og vil derfor vanskeliggre en selvstndig politik p omrdet herhjemme. Centralbanken kan modarbejde offentlige udgifter i de enkelte medlemslande ved suvernt at stte renten op og dermed reelt diktere en flles politik uden hensyn til selvstndige nationale og regionale politiske og konomiske valg. Centralbanken er ikke politisk ansvarlig, ligesom dens ledelse er uafhngig af de enkelte regeringer og parlamenter, og der er heller ingen offentlig indsigt i Centralbankens beslutninger. Der er alts tale om en viderefrelse af det karakteristiske princip om lukkethed og fortrolighed, som kendetegner EU i vrigt.

MUen vil naturligvis lette forholdene for den tunge ende af europisk erhvervsliv, valutahandel og finansvirksomhed i det hele taget, ligesom der vil vre visse valutabesparelser for import- og eksportvirksomheder. Af samme grunde har MUen ogs vret iscenesat af de strste europiske koncerner i den multinationale industri siden slutningen af 1980erne. Men for beskftigelsen og samfundsforholdene i vrigt er enhver gavn hypotetisk og ikke uden risici, hvorfor forholdet til MUen grundlggende er et sprgsml om, hvorvidt vi skal flge storkapitalens nsker om mere union p storkapitalens prmisser eller ej.

I stedet for at intensivere unionsudviklingen i Europa vil Minoritetspartiet g i den modsatte retning. Danmark skal arbejde for et internationalt samarbejde, som ikke er hmmet af konomiske, politiske og militre supermagters egeninteresser. Flertallet imod MUen ved den danske folkeafstemning den 28. september 2000 br derfor vre en endegyldig cementering af Danmarks vrige forbehold over for Maastricht-aftalen samt begyndelsen p en yderligere frigrelsesproces fra EU's centralisering.

Nejet til MUen har sendt et afgrende og positivt internationalt signal om, at der trods alt er grnser for EUs assimilationsproces og den generelle tendens til at underlgge sig den politiske centralisering og de globaliserede, konomiske markedsmekanismer. Markedsmekanismer, som isr de fattige lande uden for EU af gode grunde anser som vrende helt underlagt vestlige konomiske interesser, hvad enten der str dollars eller euro p pengesedlen. Nejet til MUen kan mske inspirere krfter i vrige EU-lande til en revideret opfattelse af, hvor unionen bevger sig hen, og vil mske p lang sigt kunne medvirke til at igangstte en proces i retning af internationale relationer mellem ligevrdige lande i stedet for mellem supermagter p den ene side og betydningslse, fattige lande p den anden.