Minoritetspartiets finanspolitik går i al sin enkelhed ud på at nedprioritere forsvarsbudgettet og sanere fradragsmulighederne for erhvervslivet og de højtlønnede samt at flytte midler fra finanskoncentrationen i de multinationale selskaber og andre større virksomheder til de arbejdsløse og lavtlønnede samt til fordel for en række markante opprioriteringer inden for uddannelse, retssikkerhed, forskning, miljø, sundhed og ulandsbistand.

Eftersom Minoritetspartiet endnu ikke er repræsenteret i Folketinget, har vi valgt at nøjes med at tilkendegive de overordnede finanspolitiske træk og vente med en nøjere konkretisering og et mere detaljeret finanslovs-udspil, når dette bliver politisk aktuelt. Her følger en oversigt, der skal ses som en dækkende og samfundsøkonomisk forsvarlig rettesnor, om end ikke en endegyldig fastlæggelse af de finanspolitiske detaljer i Minoritetspartiets prioriteringer.

ÅRLIGE EKSTRA-UDGIFTER: 30 MIA. KR.

1. Retssikkerhed: 3,0 mia. kr.

Bl.a.: Retssystemet skal tilføres øgede midler til flere ansatte for markant at nedbringe ventetiden, idet det tilstræbes, at en sigtet kan komme for en domstol og retssagen begynde senest en uge efter, at en sigtelse er rejst. Afskaffelse af retsafgifter på civilsager, flere krisecentre for kvinder samt generelt øget hjælp og rådgivning til ofre for voldtægt, vold, stofmisbrug, alkoholisme og tvangsægteskaber.

2. Boligret: 4,0 mia. kr.

Bl.a.: Øget indsats i byfornyelsen, forøgelse af almennyttigt boligbyggeri, tilskud til oprettelse af økologiske landsbyer, ombygning af tomme erhvervslejemål til boliger.

3. Social- og sundhedssektoren:  5,0 mia. kr.

Bl.a.: Forbedringer i social- og sundhedssektoren i form af flere uddannelsespladser, fuldt medicintilskud, flere ansatte, flere sengepladser, flere handicap-boliger, flere beskyttede boliger, bedre hospitalsudstyr og flere mindre sygehuse.

4. Forbedringer af skoler og læreanstalter: 3,0 mia. kr.

Bl.a.: Nyt undervisningsmateriale, afskaffelse af deltagerbetaling, ekstra midler til forskningen og forbedringer af de fysiske rammer på nedslidte skoler og uddannelsesinstitutioner.

5. Asyl- og integrationsforbedringer: 2,0 mia. kr.

Bl.a.: Statsbetalt modersmålsundervisning, bedre modtagelsescentre til asylansøgere, flere ansatte til en hurtigere sagsbehandling, flere ressourcer til at behandle tortur- og krigsofre.

6. Miljøforbedringer: 3,0 mia. kr.

Bl.a.: Økologiske varer skal fritages for moms, investeringer og forskning i miljøforbedringer øges, og billetpriserne i den kollektive trafik nedsættes.

7. Øget ulandsbistand: 5,0 mia. kr.

Regeringens nedskæringer på ulandsbistanden skal ikke blot annulleres, Danmarks bidrag til ulandene skal forøges også i forhold til den forrige regering.

8. Afskaffelse af afgifter på vin, øl og mineralvand og halvering af afgifterne på tobak: 5,0 mia. kr.

Ifølge Skatteministeriets statistiske oplysninger i »Afgiftsprovenuet, 1996-2003«, vil en afskaffelse af punktafgifterne på vin, øl, mineralvand samt en halvering af afgifterne på tobak umiddelbart betyde et årligt provenu-tab for staten på ca. 7,17 mia. kr. Til gengæld vil f.eks. al illegal handel med sodavand forsvinde, ligesom grænsehandlen vil give flere indtægter til Danmark, hvorfor det reelle tab vil være væsentligt mindre, hvor meget beror på skøn. Minoritetspartiet er parat til at skære i disse afgifter inden for rammerne af et provenu-tab til staten på 5,0 mia. kr.

ÅRLIGE EKSTRA-INDTÆGTER/BESPARELSER: 30,0 MIA. KR.

1. Øget beskatning af multinationale selskaber: 10,0 mia. kr.

59 multinationale selskaber i Danmark med en samlet omsætning på 157 mia. kr. om året betaler samlet mindre end 1 mia. kr. i skat (kilde: Ugebrevet A4, september 2002). Ifølge et overslag fra Det Økonomiske Råd oplyser de multinationale selskaber et skattegrundlag, der er ca. 40 mia. kr. mindre end fakta, hvorfor de kunne bidrage til statskassen med 7-14 mia. kr. mere om året, end tilfældet er i dag (Skatteministeriet bestrider dette og mener, at der snarere er tale om 1,5 mia. kr.). Det korte af det lange er, at de multinationale selskaber trækker alt for mange penge ud af Danmark og derfor bidrager alt for lidt til at finansiere de fælles samfundsopgaver.

Minoritetspartiet ønsker en minutiøs kulegravning af forholdene, så der samlet hentes 10,0 mia. kr. ekstra om året fra de multinationale selskaber, enten i form af 1) en sanering og omstrukturering af erhvervslivets generelle fradragsmuligheder, 2) særlige afgifter på brug af dansk infrastruktur for selskaber med milliard-omsætning, 3) en generel omlægning af erhvervsskatten og afgifterne, som i stedet pålægges som særlige afgifter på transport-, PR- og reklameudgifter, 4) en kombination heraf.

Minoritetspartiet er parat til at lade erhvervslivet selv få indflydelse på, hvordan sådanne stramninger konkret skal gennemføres, men målet er klart: I første omgang skal der netto hentes minimum 10,0 mia. kr. ekstra om året, der skal medvirke til at finansiere øget social retfærdighed og et løft på sundhedsområdet.

2. Øgede afgifter på Nordsø-energien: 7,0 mia. kr.

Dansk Undergrunds Consortium får en stor overprofit ud af profitable aftaler med den danske stat, som i udgangspunktet skal bringes ned på niveau med forholdene i Norge. Herved skal statskassen tilføres 7.0 mia. kr. årligt. På længere sigt skal energiudvindingen genforhandles på mere fordelagtige vilkår for det danske samfund i stedet for at være en ren gavebod til A.P. Møller, Shell og Texaco.

3. Nedskæringer i forsvaret: 8,0 mia. kr.

I dag ligger de danske forsvarsudgifter på omkring en tredjedel af Ruslands. Det danske forsvar har et urealistisk højt udgiftsniveau, når man tager højde for landets faktiske størrelse og betragter den globale sikkerhedssituation efter murens fald i 1989. Minoritetspartiet mener sagtens, at Danmark kan deltage i internationale fredsbevarende operationer såvel som sikre en opretholdelse af et passende forsvar med langt færre ansatte og efter en markant nedrustning af våben og materiel.

4. Afskaffelse af VK-regeringens skattelettelser for de velbjærgede: 2,5 mia. kr.

VK-regeringen har gennemført skattelettelser for de rigeste, som i første omgang skal tilbagerulles, hvilket giver staten indtægter på ca. 2,5 mia. kr. På længere sigt skal der arbejdes for en skattereform, som bl.a. fjerner det skrå skatteloft og beskatter al indtægt nøjagtigt lige meget (ikke bare løn, men også kapitalindkomst). Pensionsopsparinger skal beskattes som løn ved optjeningen i stedet for ved udbetalingen, så de ikke fungerer som skjulte ekstra-fradrag. Hele fradragssystemet, som altovervejende er til de økonomisk velstilledes fordel, skal i sidste ende afvikles fuldstændigt.

5. Afskaffelse af statsstøtte til folkekirken: 0,5 mia. kr.

Folkekirkens udgifter skal udelukkende dækkes af folkekirkens medlemmer, den skal ikke som i dag tilføres statsmidler ud over kirkeskatten, bortset fra til vedligeholdelse af udvalgte, bevaringsværdige kirker. Herved kan gennemføres en besparelse på ca. 0,5 mia. kr. om året.

6. Nedskæringer i politiet: 2,0 mia. kr.

Politiet er blevet voldsomt oprustet under de seneste regeringer, selv om kriminaliteten ikke er tiltaget, hvorfor vi mener, at det er forsvarligt at flytte midler fra ordensmagten til retssystemet i form af midler til bedre retssikkerhed.

APPENDIX: BORGERLØN

Et hovedpunkt i Minoritetspartiets omlægning af de eksisterende tendenser inden for finanspolitikken er en gradvis indførelse af en borgerlønsreform gældende alle med fast bopæl og opholdstilladelse i Danmark i form af retten til en skattepligtig basisindkomst.

Borgerlønnen skal bl.a. erstatte personbundfradraget, børnechecken, orlovsordninger, statens uddannelsesstøtte (SU) og en række overførselsindkomster, herunder folkepension, førtidspension, aktiveringsydelser, syge- og barselsdagpenge samt ydelser til flygtninge, men kun delvist dagpenge og efterløn, ligesom også boligstøtte, varmestøtte, institutionstilskud og særlige tilskud til syge og handicappede bevares. Borgerlønsreformen er altovervejende selvfinansieret, idet hovedparten af udgifterne finansieres gennem ovennævnte besparelser på overførselsindkomsterne, mens de tilbageblevne merudgifter hentes ved at sænke grænsen for topskatten; afskaffe rentefradraget fra privat gæld over en årrække; indføre ekstra afgifter på benzin; genindføre formueskatten og forøge arveafgiften.

Finansieringen af borgerlønnen er uddybet i detalje under »Minoritetspartiets borgerlønsreform« og er skræddersyet, så den er umiddelbart uafhængig af de finanspolitiske tiltag, som er nævnt ovenfor, der derfor heller ikke særskilt er nødvendige for at finansiere denne.