POLITISK PROGRAM FOR GENSIDIG INTEGRATION OG ETNISK LIGESTILLING

Asyl

Minoritetspartiet mener, at der skal gives asyl til enhver, der er personligt eller politisk forfulgt. Det m formodes, at ingen flygter eller lader sig smugle over grnser for fornjelsens skyld, hvorfor enhver asylsgers sag skal behandles serist og indgende. I tvivlstilflde skal tvivlen komme asylsgeren til gode.

Asylsager skal behandles af et civilt organ bestende af personer med relevante fagkundskaber, f.eks. jurister, psykologer og lger. Organet skal vre uafhngigt af ministerier og politi. Af hensyn til asylsgerens retssikkerhed skal asylsgeren have beskikket en advokat, der kan varetage asylsgerens sag.

Asylsgere skal ikke kunne frihedsberves, med mindre de har beget noget strafbart. Asylsgere skal heller ikke kunne frihedsberves for en strafbar gerning, der ikke ville kunne fre til frihedsbervelse for en dansk statsborger.

Ingen asylsger m kunne straffes med forebyggende foranstaltninger ssom madpakkeordninger eller krav om at melde sig dagligt p en politistation.

Opholdstilladelse og statsborgerskab/indfdsret

Enhver, der legalt har opholdt sig i Danmark i tre r, skal kunne f permanent opholdstilladelse, uafhngigt af etnisk, religist eller ideologisk tilhrsforhold.

Enhver med permanent opholdstilladelse i Danmark skal kunne f permanent opholdstilladelse til gteflle og brn, uafhngigt af deres etniske, religise eller ideologiske tilhrsforhold, og uafhngigt af tidspunktet for gteskabets indgelse.

Enhver med permanent opholdstilladelse i Danmark skal kunne f dansk indfdsret og samme rettigheder som enhver anden, uanset kn, politisk overbevisning, religist tilhrsforhold eller etnisk herkomst.

Enhver, der bliver fdt i Danmark af forldre med opholdstilladelse, skal have dansk indfdsret. Enhver statsls med flygtningestatus skal have retsgaranti p dansk statsborgerskab.

Introduktion til det danske samfund

Minoritetspartiet er modstander af tvungne kurser i danske samfundsforhold, aflggelse af troskabsed til demokratiet eller lignende krav. Men alle voksne udlndinge, der ikke via skolegang har mulighed for at blive introduceret til samfundsforhold og deltage i danskundervisning, skal have et tilbud om et kursus med introduktion til danske samfundsforhold, herunder reel information om de eksisterende barrierer for etniske minoriteter i og uden for arbejdsmarkedet samt danskundervisning. Kurset skal tilbydes som dag-, aften- eller weekendskole, s det kan indpasses i forhold til den enkeltes arbejds-, uddannelses- eller familieforhold.

I nogle tilflde kan det vre fordelagtigt, at et sdant introduktionskursus kan vre en del af en uddannelse eller et arbejde. Virksomheder og uddannelsessteder skal derfor kunne sge om sttte til at afholde sdanne kurser for studerende eller medarbejdere.

Bolig

Det er uacceptabelt, at der i dag er mange, der m leve som hjemlse, blive boende p et flygtningecenter eller ligge familie og bekendte til byrde. Minoritetspartiet mener, at enhver har ret til en bolig, men at politikerne i mange r har undladt at srge for, at udbuddet af boliger matcher behovet. Det glder isr behovet for boliger til enlige og familier, der har en lav indkomst, fordi de lever af overfrselsindkomster som bistandshjlp, SU eller dagpenge. Af hensyn til dem, men ogs andre, er det ndvendigt snarest muligt at f sat gang i boligbyggeriet og at inddrage uudnyttede erhvervsejendomme til boliger, s der kan blive et rimeligt udbud af billige permanente eller midlertidige lejeboliger.

Minoritetspartiet er imod enhver form for stavnsbinding. Det offentlige skal derfor ikke kunne blande sig i folks ret til at bostte sig, hvor de nsker, uanset deres sociale, etniske eller kulturelle baggrund.

Det skal vre forbudt at forskelsbehandle lejere p grund af deres minoritetsbaggrund, og der m heller ikke foreg kvotering i boligomrder for at sikre en passende beboersammenstning.

Amter eller kommuner skal ikke kunne undsl sig for at tage mod udlndinge, hvis det viser sig umuligt at n til enighed om en frivillig fordeling.

Understttelse og overfrselsindkomst

Minoritetspartiet gr ind for en betingelsesls borgerln til alle bosat i Danmark. Indtil en sdan indfres, skal de eksisterende overfrselsindkomster udbetales uden skelen til en eventuel minoritetsbaggrund. Der m sledes ikke indfres srlige satser for folk med minoritetsbaggrund.

Enhver pensionist, uanset om vedkommende er indfdt eller indvandrer, skal have ret til samme, mindste folkepension.

gteskab

Minoritetspartiet mener ikke, at det er det offentliges opgave at agere dynelfter. Det m vre op til den enkelte, hvem han eller hun nsker at gte, og staten, kommunen eller politiet skal ikke blande sig i, hvilke motiver den enkelte har til gteskabet eller gre sig til dommer over, hvem der elsker hvem.

Al lovgivning, der tillader staten at vurdere eller underkende gyldigheden af et gteskab med henvisning til, at det er et proformagteskab eller et arrangeret gteskab, skal afskaffes. Erfaringerne viser i vrigt, at antallet af sager, der i praksis er blevet underkendt p denne vis, er ret begrnset. Der findes ingen uvildige undersgelser, som bekrfter, at tvangsgteskaber er et udbredt problem blandt etniske minoriteter, sdan som den nuvrende og den forrige regering har brugt som argument for stramninger og diskrimination.

Minoritetspartiet skelner skarpt mellem tvangsgteskaber og arrangerede gteskaber. Om forldre, familie, venner, bekendte eller et kontaktbureau er med til at arrangere et gteskab, m betragtes som en privatsag. Derimod er regelret tvang i forbindelse med indgelse af gteskab eller i et gteskab naturligvis forbudt og skal behandles som en kriminalsag eller alternativt med rdgivning. For at forebygge eller modvirke egentlig tvang skal enhver kunne f rdgivning eller hjlp, s den pgldende kan komme ud af eller undg at indg gteskab mod sin vilje.

Det er ikke myndighedernes rolle at fordmme knsroller eller gteskabelige traditioner, s lnge de ikke strider mod nogen lovgivning, og s lnge knsroller eller andre 'roller' ikke er udtryk for tvang af nogen art, men derimod et valg, der i udgangspunktet er lige og frit for enhver, uanset race, etnicitet, kn og seksuel orientering.

Familiesammenfring

Krlighed kender ingen grnser, hvorfor det offentlige m acceptere, at alle, der bor i Danmark, frit skal kunne finde sig en gteflle i udlandet og tage ham eller hende med sig til Danmark. gtefller m aldrig kunne adskilles ved udvisning, ej heller m gtefller fle sig ndsaget til at flytte til udlandet for at blive sammen.

Der m ikke indfres srlige, diskriminerende regler for familiesammenfring. 24-rs reglen, der forhindrer unge under 24 r i frit at gte en udlnding, skal afskaffes, s der glder samme aldersgrnser som ved indgelse af gteskab med en herboende.

Der skal vre retskrav p familiesammenfring med gteflle/samlever og brn, samt forldre over 60 r. Nuvrende krav om rimelig bolig og forsrgelse skal afskaffes.

Tosprogethed

Tosprogethed er en ressource, svel for den enkelte som for samfundet. Det er derfor vigtigt at sttte brn under deres opvkst i at udvikle modersmlet, samtidig med at de lrer at beherske det danske sprog. Tosprogetheden giver barnet mulighed for at kommunikere med familie og andre med samme minoritetsbaggrund. Nr tosprogede brn er blevet voksne, vil det vre en ressource for samfundet og erhvervslivet at have voksne, der ud over at beherske de sprog, alle lrer i skolen, ogs kan beg sig p alverdens andre sprog.

Frskole- og indskolingstilbud skal derfor indrettes, s respekten for modersmlet og indlringen af dansk gr hnd i hnd. Dette kan f.eks. gres ved at anstte tosprogede lrere eller pdagoger.

Tosprogethed forudstter naturligvis, at barnet kommer i kontakt med begge sprog i dagligdagen. I de tilflde, hvor et barn ikke naturligt kommer til at lre dansk i hverdagen, er det vigtigt at opsge forldrene og informere dem om nytten af, at barnet kan f lejlighed til at lre dansk, s det f.eks. vil f en lettere skolestart.

Har et barn ved skolestart for ringe danskkundskaber til at g ind i en almindelig skoleklasse, skal barnet starte i en skaldt modtagelsesklasse, hvor der undervises p svel dansk som modersml, indtil det er muligt for barnet at indg i den almindelige undervisning.

Brneinstitutioner

Det skal vre frivilligt, om man vil have sine brn i institution, dvs. man skal ikke kunne fratages et eksistensgrundlag som f.eks. en overfrselsindkomst, fordi man foretrkker at passe sine egne brn.

Brneinstitutionen skal i dagligdagen og personalemssigt integrere tilstedevrelsen af brn med anden etnisk, kulturel eller religis baggrund. Brnenes personlige og kulturelle integritet m ikke krnkes ved, at man f.eks. forbyder brn at tale p deres modersml eller tvinger dem til at spise svinekd. Brnenes forldre m heller ikke blive bragt i en situation, hvor de fler, at de er ndt til at g p kompromis, fordi alternativet er at mtte holde fri, for at et barn f.eks. ikke skal deltage i kirkegang. Der skal i stedet tilbydes alternativer, hvor en eller flere pdagoger kan vre sammen med de brn, hvis forldre nsker dem fritaget.

Pdagogerne skal tilstrbe, at brnene lrer hinandens kulturelle baggrund at kende, s brnene s vidt muligt kan f et naturligt og respektfuldt forhold til de indbyrdes forskelligheder. Dette forudstter naturligvis, at pdagogerne er blevet uddannet til at have viden om andre kulturer og til at arbejde tvrkulturelt. Der br s vidt muligt ansttes og uddannes flere pdagoger med minoritetsbaggrund. Institutionen skal acceptere og sttte brns flersprogethed, som m opfattes som en ressource i stedet for en ulempe.

Skolegang

Skolen skal give brnene en ballast, der gr det muligt for dem at omgs andre mennesker uanset kulturel eller etnisk baggrund med respekt og forstelse.

Det er derfor vigtigt, at en skoles ledelse og lrere har den viden om og forstelse for forskellige minoriteters baggrund og situation, der er ndvendig for at undervise klasser med brn med forskellige baggrunde. Det vil srligt hjlpe, hvis der bliver ansat flere lrere med minoritetsbaggrund, hvis viden og kendskab til et eller flere minoritetssprog og traditioner vil vre en ressource for lrere og brn.

Der skal ikke kvoteres i klasser og skoler, og i vrigt mener Minoritetspartiet, at klassekvotienten skal ned, s der i almindelighed er hjst 20 elever i en klasse.

Det nuvrende fag, kristendomskundskab skal erstattes af et mere generelt fag om religion eller livsfilosofi, der skal give brnene en forstelse af, hvad religion er med udgangspunkt i isr de strste levende religioner som kristendommen, islam, hinduismen, buddhismen og jdedommen.

Forldre skal frit kunne stte deres brn i en friskole, fordi friskoler kan tilbyde en skoleundervisning, der bedre passer med familiens traditioner eller tankest. Enhver friskole skal naturligvis leve op til den til enhver tid eksisterende lovgivning mht. undervisningskrav og pensum, herunder at sigte imod, at brnene fr en ballast til at gebrde sig i et multikulturelt samfund.

Tvangsfjernelser

Minoritetspartiet mener, at for mange brn i dag tvangsfjernes p for lemfldigt grundlag, hvor barnets tarv ikke vgtes tilstrkkeligt hjt og familiens problemer ikke sges lst tilstrkkeligt fordomsfrit. I flere tilflde kan de i forvejen meget ressourcekrvende tvangsfjernelser undgs ved at sttte familien gennem rdgivning eller ved at stte ind imod social marginalisering igennem en forbedring af familiens konomi.

Ikke mindst nr det glder familier med minoritetsbaggrund er det uomgngeligt, at der skal strammes op p kommunernes sagsbehandling og information af de berrte familier. Sagsbehandlere og psykologer skal i langt hjere grad end i dag inddrage forldrene og sikre sig, at de har forstet, hvad en tvangsfjernelse er. Der skal s vidt overhovedet muligt etableres en dialog med forldrene, inden man griber til s drastisk et skridt som tvangsfjernelse.

Er det imidlertid ndvendigt at tvangsfjerne et barn, skal barnet naturligvis under sin placering p en institution eller hos en plejefamilie vokse op under forhold, der er i overensstemmelse med barnets baggrund. Et muslimsk barn skal sledes ikke imod forldrenes nsker overlades til en familie, der f.eks. giver barnet svinekd og tager det med i en kristen kirke, men i stedet bo hos en passende muslimsk plejefamilie (og allerhelst hos slgtninge), eller alternativt hos en familie, der er indforstet med ikke at krnke barnet p kultur og religion. Det samme gr sig naturligvis gldende for andre trosretninger. Det skal nemlig sikres, at barnet vil vre i stand til at vende tilbage til sin familie og indg i den s smertefrit som overhovedet muligt, i det jeblik rsagen til tvangsfjernelsen forhbentlig ikke lngere er til stede.

Ungdomskultur

Ungdomsklubber, spejderforeninger og idrtsforeninger skal tilskyndes til at gre en ekstra indsats for den etniske ungdom, der ikke altid har behov for samme typer aktiviteter, som gr sig gldende i disse sammenhnge for unge fra majoritetsbefolkningen. Det br tilstrbes, at der ansttes flere tosprogede medarbejdere. Minoritetspartiet nsker desuden at vende den udvikling, hvor visse diskoteker og klubber afviser unge med etnisk minoritetsbaggrund. En sdan form for diskrimination skal nje ptales og evt. retsforflges.

ldre minoriteter

For voksne og isr ldre udlndinge er det et naturligt ml at tilstrbe, at de kan komme til at beherske dansk ved siden af deres modersml, men det skal ikke vre et krav. Der skal tages hensyn til, at det kan vre svrt for udlndinge, der f.eks. er uvant med skoleundervisning eller er uvant med europiske sprog, at lre et nyt sprog, ligesom det kan vre vanskeligt at motivere ldre udlndinge til at lre dansk. Krav om, at alle udlndinge skal lre at tale grammatisk perfekt dansk uden hrlig accent, er ren populisme. De frreste indfdte danskere ville kunne gre dette, hvis de flyttede til udlandet. Men voksne udlndinge skal under alle omstndigheder tilbydes frivillige kurser i dansk.

Minoritetspartiet nsker bedre faciliteter og vilkr for ldre med etnisk baggrund, bl.a. i de eksisterende plejehjem, samt bedre informationer p flere sprog om mulighederne for diverse tilskud, der glder i det eksisterende system. P plejehjem med ldre etniske minoriteter skal det desuden tilstrbes, at der er ansat flersprogede medarbejdere. Der br indrettes mdesteder med forskellige sociale aktiviteter for ldre med etnisk minoritetsbaggrund, sdan som det i dag er tilfldet for organisationer med aktiviteter for ldre med dansk baggrund, der kan f offentlig sttte.

Sundhedsvsen, hjemmehjlp, plejehjem m.v.

Sundhedsvsen og hjemmehjlp har generelt lidt under nedskringer og tilbyder i nogle tilflde en alt for ringe behandling af klienterne. Det er vigtigt, at man kan tilbyde hjlp og pleje, der ikke diskriminerer eller krnker syge, ldre og deres prrende. En mulig fremgangsmde er at anstte mere personale med etnisk baggrund, der ogs kan sikre, at man rder over personale med kompetencer inden for forskellige minoritetssprog.

Arbejdsmarkedet

Det er vigtigt, at enhver fr mulighed for at udnytte sine evner og for at opn en rimelig levestandard. Minoritetspartiet nsker en borgerlnsreform, men ogs med denne vil der vre behov for, at langt de fleste kan finde eller skabe sig et arbejde - som lnmodtager eller som selvstndig. Indvandreres ressourcer skal derfor s vidt muligt udnyttes p arbejdsmarkedet.

Alle med en udenlandsk uddannelse skal have mulighed for at f den godskrevet i forhold til en tilsvarende uddannelse i Danmark. Er der behov for supplerende uddannelse eller anden opkvalificering for, at uddannelsen kan bruges i det danske erhvervsliv, skal der laves en handlingsplan for den enkeltes efter- eller videreuddannelse.

Det officielle Danmark og mange danske virksomheder frer sig gerne frem, som om de er glade for at tage mod dygtige og kvalificerede udlndinge, men realiteten er, at mange hjtkvalificerede udlndinge, uanset deres nationalitet, fler sig drligere behandlet p det danske arbejdsmarked end i mange andre lande.

I det hele taget oplever folk med minoritetsbaggrund i alt for hj grad diskriminerende barrierer, nr de sger stillinger i Danmark. Firmaer foretrkker alt for ofte en etnisk dansk ansger med et velkendt dansk navn, uanset om der er hjtkvalificerede ansgere med minoritetsbaggrund, der igen og igen bliver forbiget. Dokumenterbar diskrimination skal naturligvis vre forbudt og fre til bdestraf for de pgldende virksomheder, f.eks. diskriminerende krav om ikke at mtte bre bekldningsdele som trklde og turban.

Minoritetspartiet accepterer under ingen omstndigheder, at personer med ikke-dansk etnisk baggrund fr en lavere ln end den vrige befolkning. Indslusningsln eller nedsttelse af de overenskomstfastsatte mindstelnninger vil ikke hjne respekten for de personer eller grupper, der fr denne lavere ln, men vil med rette blive betragtet som lntrykkeri. Erfaringen viser ogs, at en lav startln i reglen ogs betyder lavere ln gennem det videre arbejdsforlb, s der er al grund til ikke at acceptere en lavere ln for udvalgte grupper som f.eks. de etniske minoriteter. Der m kort og godt aldrig skabes grobund for en klasse af andenrangslnmodtagere, der fungerer som lntrykkere.

Der skal gives offentlig sttte til tutorordninger, virksomhedspraktik og voksenlrepladser, hvor man f.eks. efter behov kombinerer arbejdslivet med sprogundervisning. Ledige med minoritetsbaggrund skal tilbydes kurser og individuel vejledning i, hvordan man sger arbejde p det danske arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedet br s vidt muligt afspejle befolkningssammenstningen med hensyn til f.eks. alder, kn, etnicitet, hvorfor offentlige institutioner og myndigheder br g i spidsen med at anstte personer med minoritetsbaggrund og p den mde synliggre de etniske minoriteter som en arbejdsressource.

Retssystem og kriminalitet

Minoritetspartiet gr ind for lighed for loven og er derfor modstander af enhver form for ekstrastraf, herunder udvisning.

Politiet skal s vidt muligt behandle alle ens, og det er derfor beskmmende, at det er blevet dokumenteret, at politiet har en tendens til i hjere grad at mistnke folk med minoritetsbaggrund end andre. Enhver tendens i retning af diskrimination fra myndigheders side skal bekmpes utvetydigt.

Minoritetspartiet ser gerne, at politikorpset afspejler befolkningens sammenstning, s man ogs i dagligdagen mder politibetjente med minoritetsbaggrund. Motivationsfremmende tiltag til at sge politiuddannelsen blandt etniske minoriteter br styrkes i endnu hjere grad.

Endvidere skal det sikres i hjere grad, end det er tilfldet i dag, at politiet tager anmeldelser alvorligt fra etniske minoriteter og forflger sager om diskrimination og klager over racisme, herunder racistisk hrvrk.

Racisme og etnisk diskrimination

Minoritetspartiet vil bekmpe al racisme og diskrimination. Diskrimination og trusler imod mennesker pga. deres etniske, kulturelle og religise tilhrsforhold foregr i alarmerende grad og er p ingen mde mindre foruroligende og farligt end traditionel racediskrimination, snarere tvrtimod, fordi det er blevet politisk og alment acceptabelt at true og diskriminere etniske minoriteter.

Vi m konstatere, at det politiske klima i dag desvrre er alt for eftergivende over for diskrimination og direkte og indirekte trusler imod etniske minoriteter, hvorfor det er ndvendigt, at samfundet er sit ansvar voksent og beskytter disse udsatte grupper. Minoritetspartiet krver derfor, at der retsligt sls hrdt ned p enhver trussel og diskrimination imod etniske minoriteter.

Den nuvrende straffeparagraf 266b, den skaldte racismeparagraf har imidlertid ingen konsekvenser haft og gavner ingen. Derfor foreslr vi, at den danske antidiskriminationslovgivning i stedet udvides med punkter, som vedrrer trusler og diskrimination p baggrund af kultur, religion og etnicitet med langt videre strafferamme end i dag, og som i modstning til racismeparagraffen skal benyttes markant af myndighederne.

Antidiskriminationsparagraffen skal lyde: Den, der offentligt eller med forst til udbredelse i en videre kreds fremstter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken enkeltpersoner eller en gruppe af personer direkte, indirekte eller som uundgelig flge heraf trues p grund af hudfarve, national eller etnisk oprindelse, kulturbaggrund, tro eller seksuelle orientering, straffes som minimum med bde og krav om offentliggjort dementi, og under skrpende omstndigheder tillige med hfte eller fngsel indtil 5 r.

Derved kan enhver kritisere og debattere et hvilket som helst synspunkt, ogs hvis det er rettet imod andre menneskers hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, s lnge det ikke enten antager direkte eller indirekte karakter af trusler eller uundgeligt frer til get risiko for trusler og overgreb p mennesker af disse grunde. I s tilflde skal en betragtelig bde og et markant, offentliggjort dementi vre minimumsstraf, og verste strafmaksimum hves til 5 r.

Religise forhold, bedehuse, mosker, gravpladser m.v.

Minoritetspartiet gr ind for religionslighed, hvorved stat og myndigheder skal vre religist neutrale. Navngivning og registrering af fdsel og ddsfald skal derfor kunne foreg til folkeregistret. Det offentlige skal stille gravpladser til rdighed, der ikke er underlagt et specifikt trossamfund.

Enhver skal have mulighed for at opfre huse til bn og gudsdyrkelse rundt om i landet, s lnge en menighed selv kan rejse den forndne finansiering p lovlig vis. Minoritetspartiet sttter sledes f.eks. opfrelsen af mosker, ikke mindst i de strre byer. S lnge staten sttter folkekirken, kan den ogs hjlpe med konomisk sttte til at bygge huse til gudsdyrkelse for andre trossamfund, men Minoritetspartiet vil arbejde for, at enhver statssttte til ethvert trossamfund skal ophre, herunder ogs skattefritagelse.

Det skal vre tilladt at afholde tilbagevendende ceremonier udendrs eller ritualer efter aftale med myndighederne.

Enhver skal s vidt muligt kunne begraves eller kremeres i overensstemmelse med sin tro og traditioner. Det er sledes kun naturligt, at der skal vre plads til gravpladser for alle strre trossamfund et passende antal steder rundt om i landet.

Tilbagevenden til oprindelsesland

Hvor der er behov for det, skal en flygtning eller indvandrer tilbydes en rimelig etableringsydelse til at vende tilbage til sit oprindelsesland, s vedkommende kan etablere sig p betryggende vis i oprindelseslandet, ligesom det skal sikres, at en tidligere flygtning, der er rejst tilbage til sit oprindelsesland, altid kan f lov til at rejse ind i Danmark som turist eller p besg. Det viser sig ofte at vre vanskeligt at vende tilbage efter en lngere rrkke som flygtning, hvorfor det er vigtigt, at flygtninge, der ptnker at vende tilbage, fr al den vejledning og sttte, der er mulig, og at der er mulighed for at fortryde og komme tilbage til Danmark.

Politik, valgret og valgbarhed

Alle myndige personer har behov for at have indflydelse p sine leveforhold og samfundet i almindelighed, enten ved at stemme eller ved selv at stille op ved valg.

Minoritetspartiet mener, at den nuvrende valglov stiller mange personer med minoritetsbaggrund ringe i forhold til at engagere sig politisk, og at valgloven i det hele taget favoriserer de etablerede partier og dermed er en hindring for, at minoritetssynspunkter fr adgang til den demokratiske proces. Der er nemlig behov for, at folk med forskelligartede baggrunde og holdninger engagerer sig politisk.

Minoritetspartiet gr derfor ind for en ndring af valgloven, s alle myndige personer med opholdstilladelse i Danmark skal kunne stemme og stille op som kandidater ikke blot ved kommunal- og amtsvalg, men ogs ved folketingsvalg.