MINORITETSPARTIET
– lighed for loven, social retfærdighed og frihed til forskellighed 

KONTAKT MEDLEMSKAB POLITIK INDLÆG PRESSE HOVEDBESTYRELSE KANDIDATER MPU  SOLEN HOVEDSIDEN

MINORITETSPARTIETS POLITISKE GRUNDLAG, PROGRAMMER OG VEDTÆGTER
2. udgave, 2002

POLITISK GRUNDLAG OG VEDTÆGTER

FUNDAMENT: ETHVERT MENNESKE ER UNIKT
PROLOG: ET HUMANISTISK PARTI
20 POLITISKE HOVEDPUNKTER
MINDRETALSBESKYTTELSE: FRIHED TIL FORSKELLIGHED

VEDTÆGTER

POLITISKE PROGRAMMER

BORGERLØNSREFORM 
RETSPOLITIK 
EU-POLITIK 
GENSIDIG INTEGRATION 
PSYKIATRI 
MILJØPOLITIK 
KOMMUNALPOLITIK
FINANSPOLITIK

HUMANISME I DET 21. ÅRHUNDREDE
1. udgave

Minoritetspartiets samlede programmer samt vedtægterne er udgivet på tryk

DOWNLOAD I PDF-FORMAT: KLIK PÅ FORSIDEN 

MINORITETSPARTIETS POLITISKE GRUNDLAG

FUNDAMENT

Ethvert menneske er unikt.

Alle mennesker er forskellige, lever deres liv forskelligt og oplever verden forskelligt. Et samfunds menneskelighed og medmenneskelighed beror på, i hvor høj grad det sikrer og respekterer hvert enkelt menneskes og hver enkelt minoritets forskellighed. Det er samfundets opgave og pligt at værne om frihed til forskellighed, og den frihed værnes bedst gennem udelt lighed for loven, ikke blot af navn, men af gavn.

Det er statens pligt betingelsesløst at garantere hver enkelt borger en bolig, lægehjælp og nødvendige midler til at opretholde en værdig tilværelse. Det er statens ansvar, at ingen lider nød, at arbejde fordeles til arbejdssøgende på lige vilkår, og at alle har lige adgang til undervisning.

Ethvert menneske er en ligeværdig del af samfundet.

PROLOG

Minoritetspartiet er et humanistisk parti, der kæmper for kulturel, religiøs og etnisk mangfoldighed, social retfærdighed og lige rettigheder for alle med tilhørsforhold til Danmark.

Et Danmark uden udstødte, fattige og hjemløse, hvor kultur og samfund i stedet kendetegnes af tolerance, solidaritet og omsorg.

Et Danmark uden diskrimination, overvågning og ensretning, hvor kultur og samfund i stedet kendetegnes af medmenneskelighed, frihed og alsidighed.

Et Danmark uden kapitalcentralisering, politisk magtmisbrug og eurocentrisme, hvor kultur og samfund i stedet kendetegnes af retfærdig fordeling, større individuel selvbestemmelse og generel decentralisering.

Minoritetspartiet vil forene trængte mennesker og minoriteter i gensidig forståelse, frihed til forskellighed og et fælles kulturopgør – fra indvandrere og flygtninge over ældre og syge til tvangsaktiverede, fattige og andre umyndiggjorte.

20 POLITISKE HOVEDPUNKTER

1. Frihed til forskellighed – afskaf diskrimination og ulighed for loven
Vi ønsker et samfund med lige rettigheder og samme retssikkerhed for alle borgere, lige stemme- og valgret, samme ret til offentlige ydelser, ubetinget ytringsfrihed under ansvar og lighed for loven for enhver, der opholder sig i landet – samme straffe for samme forseelser og ingen landsforvisning af nogen med opholdstilladelse i Danmark.

2. Meningsfuldt arbejde – afskaf tvangsarbejde og nedbring arbejdstiden
Vi ønsker en generel arbejdstidsnedsættelse og en fordeling af meningsfuldt arbejde til alle arbejdssøgende på lige vilkår med lige løn for lige arbejde og ligestilling af kønnene.

3. Borgerløn – afskaf fattigdom
Vi ønsker borgerløn som betingelsesløs minimumsydelse til alle som erstatning for personfradraget og en række offentlige overførselsindkomster og som garanti for social tryghed og et værdigt eksistensgrundlag.

4. Samfundsansvar – afskaf omsorgssvigt og umyndiggørelse af ældre og svagtstillede
Vi ønsker institutionslivet for ældre, syge, handicappede og sindslidende optimeret gennem flere ressourcer, flere ansatte, mindre kliniske miljøer og en drastisk begrænsning af tvangsmedicinering og tvangsfiksering til absolutte nødstilfælde, ligesom der altid bør være valgmulighed imellem hjælp i egen bolig og institutionsplads.

5. Boligret – afskaf bolignød og hjemløshed
Vi ønsker al hjemløshed og den generelle boligmangel afskaffet og de opskruede lejepriser nedsat gennem et forøget boligbyggeri, hvor udbudet altid overgår efterspørgslen, samt midlertidig genhusning af hjemløse i tomme erhvervslokaler.

6. Decentraliser beslutningsprocesserne – afskaf eurokratiet
Vi ønsker, at beslutningsprocesserne og beslutningstagerne i videst muligt omfang involverer og er nærværende for de mennesker, hvis liv de har indflydelse på, i skarp modsætning til EUs tiltagende magtkoncentration, hvor det enkelte menneske forsvinder i et korrumperet bureaukratis selvtilstrækkelighed og stormagtsambitioner.

7. Integration med multikulturelt sigte – afskaf marginaliseringen af indvandrerne
Vi ønsker en gensidig og menneskeværdig integration og en normalisering af nye kulturtræks tilstedeværelse i landet med bl.a. følgende afgørende elementer: Fuld anerkendelse af ikke-kristne religioner, gensidig respekt for kulturelle forskelle, der ikke krænker individets selvbestemmelse, ret og frihed til at bosætte sig, hvor boligmulighederne er til stede, og hvor eget valg afgør det, ikke hvor myndighederne dikterer det.

8. Asyl til forfulgte – afskaf kriminaliseringen af asylansøgere uden ID
Mennesker i akut nød, der ankommer til Danmark med eller uden identitetspapirer, skal have deres anmodning om asyl behandlet af et civilt organ, der er uafhængigt af politi og andre myndigheder, i løbet af tre måneder. Asylansøgeren skal have beskikket en advokat og have mulighed for at anke afgørelsen én gang til ny behandling af et civilt ankenævn.

9. Nedskær forsvaret – afskaf værnepligten
Vi ønsker et forsvar med færre soldater, færre våben og færre udgifter, med værnetilbud i stedet for værnepligt og en begrænsning af dansk militærs indblanding i andre landes interne konflikter til defensive, fredsbevarende styrker.

10. Bedre hospitalsvæsen og fuldt medicintilskud – afskaf ventetiden på behandling
Vi ønsker et hospitalsvæsen med flere ansatte og en kapacitet til at afskaffe ventelister på alle områder, samt at en hvilken som helst lægeordineret medicin og alle sygdoms- og alderdomsrelaterede hjælpemidler betales 100% af staten.

11. Frit daginstitutionsvalg og flere ansatte pr. barn – afskaf institutionspligt og ventelister
Vi ønsker frihed i valg af daginstitutionstilbud og frihed til fravalg af daginstitutioner for forældre, der selv ønsker at passe egne børn, og at der i kraft af institutionsfrihed såvel som gennem flere ansatte pr. barn skabes en markant forbedring af vilkårene for både børn og ansatte på institutionerne.

12. Opprioritering af barnets tarv og sikkerhed – afskaf rutine-tvangsfjernelser
Antallet af tvangsfjernelser bør nedbringes. Dette skal ske ved at opprioritere barnets tarv gennem fordomsfri støtte og rådgivning til familier i krise og ved at modvirke social marginalisering med økonomiske forbedringer i stedet for rutine-tvangsfjernelser. Fokus skal intensiveres og koncentreres om alene at skaffe velfungerende plejefamilier til de børn, der lider under psykiske, fysiske og seksuelle overgreb.

13. Åbenhed – afskaf politisk overvågning og registrering af overbevisning og sociale forhold
Vi ønsker at offentliggøre alle informationer om den hidtidige efterretningsvirksomhed og at afskaffe enhver fremtidig overvågning foretaget af efterretningstjenester samt al potentielt mistænkeliggørende registrering og samkøring af registre i øvrigt.

14. Religionslighed – afskaf folkekirkens privilegier
Vi ønsker religionslighed som forudsætning for reel religionsfrihed, således at stat og kirke adskilles, og ingen religion får privilegier af nogen art på bekostning af andre.

15. Fri adgang til undervisning – afskaf lukketheden på højere læreanstalter og giv flere adgang
Vi ønsker, at al undervisning på højere læreanstalter skal kunne overværes af så mange som muligt, hvad enten de ønsker at gå til eksamen eller ej og uafhængigt af formelle forkundskaber, samt at alle, der følger kurserne, skal have ret til at tilmelde sig de pågældende eksaminer, men at undervisnings- og eksamensniveauet ikke af den grund må falde.

16. Opprioritering af miljøhensyn – afskaf økonomiske fordele ved forurening
Vi ønsker at støtte et bæredygtigt miljø, flere afgifter på de mest miljøskadelige produkter og at straffe forurening hårdere, end det er tilfældet i dag – ikke blot med bøder, der mere end rigeligt dækker oprydning eller rensning, men også med markante straffe til de ansvarlige.

17. Reel strejkeret - afskaf automatiske regeringsindgreb og begræns forligsinstitutionens magt
Vi ønsker, at strejkeretten skal være en ret af gavn, ikke blot af navn, således at det bliver sværere for en regering eller forligsinstitutionen at påtvinge lønmodtagere en overenskomst.

18. Afkriminalisér stofbrugere – afskaf følgekriminalitet og følgesygdomme
Vi ønsker at fjerne grundlaget for narkorelateret kriminalitet og narkoprostitution og nedbringe den høje dødelighed og sygdom i narkomiljøet ved at afkriminalisere heroinforbruget til fordel for ordninger med lægeordineret heroin sammensat med reelle tilbud om hjælp til afvænning i stedet for tvang.

19. Enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – afskaf isolationsfængsling
Vi ønsker, at varetægtsfængsling i videst muligt omfang skal undgås, at isolationsfængsling fuldstændig skal afskaffes, at domsmænd og nævninge udvælges tilfældigt i stedet for politisk, og at domstolene skal udbygges, så en anklaget kan komme for retten få dage efter endt efterforskning – endvidere bør straffen i sager om vold, drab og seksuelle overgreb altid afsones umiddelbart efter domsafsigelsen af hensyn til den eller de, der måtte have lidt under forbrydelsen.

20. Udstået straf er en ny begyndelse – afskaf automatisk udlevering af straffeattester
Vi ønsker, at udstået straf ikke bare formelt, men også reelt er et punktum for den pågældende lovovertrædelse og dermed en ny begyndelse. Straffeattester skal generelt slettes efter fem år og ikke kunne gøres tilgængelige for andre end politiet og den registrerede selv, bortset fra i forbindelse med særlige straffe for voldelige og seksuelle overgreb, hvor en domstol vurderer, at faren for gentagelse og hensynet til potentielle ofre vejer tungere, i hvilke tilfælde man inden for udvalgte erhverv skal kunne anmode om at se en straffeattest i en nærmere fastsat periode.

21. Reel u-landsbistand – afskaf støtten til vestlige kapitalinteresser i den tredje verden
Vi ønsker, at Danmark reelt bidrager med mindst 1 procent af BNP til u-landsbistand, og at denne bistand ikke behæftes med klausuler, der skal fremme vestlige kapitalinteresser, men udgør et ikke-repressivt tiltag til samarbejde og udvikling, der alene sigter på at forbedre levestandarden for fattige befolkningsgrupper i de pågældende u-lande.

22. Lad de rige berige de fattige – afskaf skattetænkning
Vi ønsker et skattesystem med færre fradrag og færre privilegier for de velbjærgede samt en sikring af, at multinationale selskaber i modsætning til i dag ikke kan unddrage sig skat ved at flytte store overskud til udlandet. Sammen med en højere beskatning af Nordsø-energien agter vi således at hente mindst 20 mia. kr. årligt, der skal finansiere sociale forbedringer for landets trængte grupper.

MINDRETALSBESKYTTELSE: FRIHED TIL FORSKELLIGHED

Minoritetspartiet vægter hensynet til hver enkelt partimedlems og -repræsentants personlige integritet, samvittighed og overbevisning tungere end hensynet til partiet og partilinjen.

Minoritetspartiets kamp for den videst mulige udstrækning af frihed til forskellighed er således ikke blot retningsgivende for partiets virke eksternt, men også internt, hvor dette sigte er udmøntet i følgende principper:

1. Minoritetspartiet opfordrer ethvert partimedlem, hvad enten vedkommende er menigt medlem, folkevalgt repræsentant eller har en intern tillidspost i partiet, til altid at sætte sin egen samvittighed, integritet og personlige overbevisning højere end partilinjen.

2. Minoritetspartiet garanterer, at ethvert mindretal, der har blot en fjerdedels opbakning i hovedbestyrelsen, til enhver tid er berettiget til offentligt at tage forbehold for flertalsbeslutninger gennem partiets egne kanaler samt at få inkluderet forbehold, der udtrykker mindretallets særstandpunkter i partiets politiske programmer.

MINORITETSPARTIETS VEDTÆGTER

MINORITETSPARTIETS VEDTÆGTER

1. Formål
Minoritetspartiet er et humanistisk parti, der kæmper for kulturel mangfoldighed, social retfærdighed og lige rettigheder for alle med tilhørsforhold til Danmark. Minoritetspartiet er stiftet Grundlovsdag 2000.

1.a.
Minoritetspartiets politiske fundament og program udgøres indtil første folketingsvalg efter partiets stiftelse af »Politisk grundlag« samt af de uddybede politiske programmer, der efterfølgende baseres herpå og løbende vedtages af den konstituerede hovedbestyrelse.

2. Medlemskab og kontingent
Hvis man ikke er medlem af et andet parti, som er opstillingsberettiget til folketingsvalg, kan man blive medlem af Minoritetspartiet ved at tilslutte sig partiets politiske grundlag og betale kontingent som fastsat af årsmødet.

Kontingentet opkræves af Minoritetspartiets landsorganisation. Kontingentet deles mellem landsorganisationen og lokalforeningerne efter årsmødets bestemmelse. Medlemskab ophører ved mere end et års manglende kontingentbetaling.

Intet medlem kan ekskluderes af Minoritetspartiet. Medlemmer med tillidsposter i partiet eller medlemmer, som er folkevalgte repræsentanter for partiet, kan fratages deres poster, i tilfælde af at de virker til skade for Minoritetspartiet, hvis der er to tredjedeles flertal herfor i hovedbestyrelsen.

2.a.
Indtil første årsmøde fastsætter den konstituerede hovedbestyrelse medlemskontingentet samt fordelingen af indtægterne mellem landsorganisation og lokalforeninger.

3. Mindretalsbeskyttelse
Minoritetspartiet forpligter sig på til enhver tid at vægte hensynet til det enkelte partimedlems og den enkelte -repræsentants personlige integritet, samvittighed og overbevisning tungere end hensynet til partiet og partilinjen.

Ethvert mindretal, der har blot en femtedels opbakning i hovedbestyrelsen, er til enhver tid berettiget til offentligt at tage forbehold for flertalsbeslutninger gennem partiets egne kanaler, samt at få inkluderet forbehold, der udtrykker mindretallets særstandpunkter i partiets politiske programmer.

4. Hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen er Minoritetspartiets øverste myndighed mellem årsmøderne. Hovedbestyrelsen består af 21 medlemmer valgt på årsmødet. Medlemmer af hovedbestyrelsen er valgt for tre år, således at 7 er på valg hvert år. Medlemmer skal melde deres kandidatur senest 2 måneder før årsmødet. Hovedbestyrelsen vælges ved skriftlig afstemning, hvor hver årsmødedeltager højst kan stemme på tre kandidater. Ikke-valgte kandidater indgår på en suppleantliste, prioriteret efter kandidaternes stemmetal. Suppleanter deltager i hovedbestyrelsesmøderne på lige fod med hovedbestyrelsesmedlemmer i tilfælde af fravær. En suppleant bliver medlem af hovedbestyrelsen, når et hovedbestyrelsesmedlem udtræder.

Hovedbestyrelsen er ansvarlig for partiets økonomi og fremlægger regnskab og budget for årsmødet. Hovedbestyrelsen ansætter og afskediger eventuelle ansatte.

Hovedbestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Partiformanden er Minoritetspartiets politiske leder.

Partiets politiske programmer og vedtægter kan udfærdiges og ændres af hovedbestyrelsen ved to tredjedeles flertal. Alle medlemmer kan til enhver tid foreslå ændringer, som hovedbestyrelsen skal tage stilling til senest 2 møder efter, at forslaget er modtaget. Ved stemmelighed er partiformandens stemme udslagsgivende, men mindretallet kan få inkluderet forbehold i partiets politiske programmer, jf. § 3.

4.a.
Den konstituerede hovedbestyrelse er indtil første årsmøde selvsupplerende. Det afgøres ved lodtrækning, hvilke 7 medlemmer, der er på valg ved det første årsmøde, og hvilke ved de to følgende.

5. Forretningsudvalg
Forretningsudvalget er den daglige, politiske ledelse af partiet og landsorganisationen. Forretningsudvalget beskæftiger sig med løbende beslutninger omkring økonomi, organisation og arrangementer, men kan også diskutere politiske emner og udsende pressemeddelelser. Forretningsudvalget mødes som minimum en gang i hver af de måneder, hvor hovedbestyrelsen ikke holder møde. Forretningsudvalget vælges af hovedbestyrelsen for et år af gangen. Forretningsudvalget kan kun råde over 50% af partiets indtægter, der ikke er øremærket til andre formål. Forretningsudvalget står til ansvar over for hovedbestyrelsen, der kan underkende forretningsudvalgets dispositioner, hvis et flertal i hovedbestyrelsen finder disse uhensigtsmæssige eller uforenelige med Minoritetspartiets politik.

6. Udvalg og ordførere
Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget kan oprette udvalg og udnævne ordførere for specifikke politiske områder. Udvalg og ordførere kan udsende pressemeddelelser, men står til ansvar over for forretningsudvalget og hovedbestyrelsen, der kan underkende et udvalgs eller en ordførers dispositioner, hvis et flertal i hovedbestyrelsen finder disse uhensigtsmæssige eller uforenelige med Minoritetspartiets politik. Et udvalg kan blive nedlagt, en ordfører eller et udvalgsmedlem miste sin post, hvis et flertal i hovedbestyrelsen beslutter sig for det.

7. Årsmødet
Årsmødet er Minoritetspartiets højeste myndighed. Alle medlemmer er stemmeberettigede, hvis de har betalt kontingent senest tre måneder før årsmødet og tilmeldt sig senest en måned før.

Ordinært årsmøde indkaldes af hovedbestyrelsen med seks ugers varsel. Et ekstraordinært årsmøde kan indkaldes af et flertal af hovedbestyrelsen eller en femtedel af medlemmerne med en måneds varsel.

Forslag, der ønskes behandlet på et ordinært årsmøde, skal være hovedbestyrelsen i hænde senest en måned før mødet. Alle beslutninger på årsmødet tages ved simpelt flertal, med undtagelse af ændringer i vedtægterne og de politiske programmer, der kræver to tredjedeles flertal blandt fremmødte medlemmer på årsmødet og ikke må have to tredjedeles flertal imod sig i den nye hovedbestyrelse efter årsmødet.

7.a.
Det første årsmøde afholdes efter partiets første deltagelse i et folketingsvalg, senest et år efter det nye folketings sammentræden.

8. Lokalforeninger
Lokalforeninger kan oprettes, hvor som helst mindst 3 medlemmer ønsker det. Lokalforeninger konstituerer sig selv og fastsætter selv deres vedtægter, blot må de ikke stride mod Minoritetspartiets vedtægter. Oprettelse og nedlæggelse af lokalforeninger skal godkendes af et flertal i Minoritetspartiets hovedbestyrelse.

9. Folketingskandidater og folketingsgruppe
Ethvert medlem af Minoritetspartiet kan opstille til Folketinget for Minoritetspartiet, hvis ikke et flertal af hovedbestyrelsen stemmer imod vedkommendes kandidatur. Et flertal af hovedbestyrelsen kan betinge et medlems folketingskandidatur af en specifik opstillingskreds, der er mest hensigtsmæssig i forhold til hovedbestyrelsens samlede vurdering af kandidaternes fordeling i kredsene.

Minoritetspartiets folketingskandidater skal altid opstille på en sideordnet liste, men hovedbestyrelsen fastlægger navnenes rækkefølge på stemmesedlen.

10. Kandidater til kommunal- og amtsrådsvalg
Ethvert medlem af Minoritetspartiet kan opstille til kommunal- og amtsrådsvalg for Minoritetspartiet, hvis ikke et flertal af hovedbestyrelsen stemmer imod vedkommendes kandidatur.

Minoritetspartiets eventuelle lokalafdelinger kan til de pågældende lokalvalg selv afgøre internt, hvem der stiller op, og om opstillingen sker på sideordnet liste eller partiliste, samt hvem partiet eventuelt skal indgå i valgsamarbejde med.

11. Økonomi
Udover medlemskontingentet, der fastsættes af årsmødet, får Minoritetspartiet sine indtægter fra indsamlinger, frivillige bidrag, partistøttemidler og en af hovedbestyrelsen fastsat andel af vederlag, der modtages for hverv, hvortil man er udpeget af eller valgt for Minoritetspartiet: Folketingsmedlemmer betaler en partiskat til landsorganisationen på 10% efter skat. Byråds- og amtsrådsmedlemmer betaler en partiskat til landsorganisationen på 2% efter skat. Minoritetspartiets regnskab revideres dels af en årsmødevalgt intern revisor, dels af en ekstern revision. For Minoritetspartiet hæfter alene dets formue. Formand, næstformand og kasserer er tegningsberettigede.

11.a.
Indtil afholdelse af det første årsmøde godkender hovedbestyrelsen regnskabet, der revideres af en ekstern revisor valgt af hovedbestyrelsen.